VINTERTID NU - MEN DET BLIR ATTER VÅR
Weekendens indsats: At skrive forslag til byvandring hos aftenskolen. Et sejt træk om aftenen, da dagene går med familiagtig hygge, praktiske projekter, og resigneret afslappelse. Ja, jeg kan være forbandet talentløs til at holde fri. Dog forventer jeg ikke mere end at det går langsomt frem.
Og heller ikke at jeg har en lige-i-øjet evne til at knalde en foromtale af, der bare fænger straks. I morgen er der deadline, og i morgen ryger teksterne ind. Her er et par tekster som de ser ud før denne sene sengetid.
Det handler om fremtiden: noget at lave til foråret - udbygge mit register. Og havde deadlines til spændende projekter til inspiration i vintertiden.
Nordvest: storbyens paletDet groede op som et Klondike på Utterslev Mark, og udviklede sig som en rodet zone med fabrikker og boliger. Kvarteret er formet af tilfældigheder malet med et grelle og spraglede farver. Vi kommer tilbage til metropolens lømmelalder, ind i den travle hverdag og gennem storbyens skærsild. Vi ser grå gader og finder gemmesteder for kunst og kultur i grøde. Vi slutter af med kalvesteg på restaurant Under Hylden på Ndr. Fasanvej.
Barok ByvandringVi går gennem Enevældens København i selskab med digtere fra 16-1700-tallet. Efter Christian IV byder Barokken på stærke konger, svenskekrige, byens brand og frygten for Herrens vrede. Vi får højstemte hyldestdigte og stærke salmer med på turen forbi Trinitatis, og via Ulfeldts Plads, men der er også sanselige suk bag den de strenge facader; satiriske griller under den høje paryk. Vi spiser på [
passende restaurant] nær Kongens Nye Torv.
Der er et par flere vandringer i brokvarterer og længer ude (Nørrebro, Bryggen og tilbage til Bispebjerg). En yderligere litterær vandring i indre by; og et par cykelture til længere udforskninger af oplandet.
Men hvad er det med restauranterne? Efter sigende lokker det flere til at deltage.
Nu skal AOF se hvad de vil oprette - og så hører I mere.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home