vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: januar 2008

24.1.08

TID TIL FERIE - MADEIRA 28/1 - 11/2


Og på mandag rejser vi ud i det blå, over det blå Atlanterhav, til Madeira. Det er nærmest den Nye Verden, da her forst slog sig nogen ned her da middel- alderen var kommet i bakspejlet. Og det er videre ind i det lusitanske rum, som vi også udforskede for et par år siden i Algarve. Jeg stod og kiggede ud fra Henrik Søfarerens fæstningsklippe i Sagres- ud over oceanet, hvor portugisernes små skibe satte ud på de mægtige have. Madeira var et af de første steder de slog sig ned på. Så jeg får slebet et sprog, og får besøgt en mellemstation til Amerika, som jeg vel i denne omgang må undvære. Billedet er fra Camera de Lobos og er dramatisk nok til at illustrere disse historiske vingeslag og bølgeskvulp.

Fem timers flyuvning og rimelig billige biletter med Sterling (og man skal i teorien købe deres dyre sandwich hvis man vil have noget at spise om bord).

Januar har været en aktiv måned for mig (og Birgitte har også haft travlt). Jeg har arbejdet på min hjemmeside, udviklet ture, og planlægger test-ture på Vesterbro i starten af Marts. Så har jeg været et par dage på Østerskov Efterskole og lave undervisning med basis i rollespil sammen med blandt andre rollespilsefterskolepionererne
Mads Lunau og Malik Hyltoft. Og der har været et par tjanser med Amager Sunset bar - hvad der Summa Summarum giver en masse interessant stof, som jeg ikke fik tid til at skriv om. Så det vil jeg illustrere med billede af dørpartiet til den minilejlighed vi skal bo i et par km. fra Camera de Lobos (privat udlejning).

Så vil jeg slet ikke prøve at illustrere mødet i min A-kasse i dag. det var behageligt nok, indtil mødet med en konsulent, hvor jeg fik målt og vejet min jobsøgning i de sidste tre måneder, og indskærpet visse nye spidsfindigheder om reglerne. Så må man formode at geskæftigelministeren er glad.

Jeg arbejder videre i egen retning, men det tæller vist ikke i det regnskab.

1 Comments:

At 29 januar, 2008 13:41, Blogger Peter dyring-Olsen said...

Hey Paul,
Det lyer alt sammen - udover det med at stå ret for Systemet - fedt. Jeg vil meget gerne høre mere om dit arbejde på efterskolen.
God tur til varmen!

 

Send en kommentar

<< Home

13.1.08

BLIKKET MOD VESTERBRO


Her skal jeg også lave byvandringer. Det er et sted jeg aldrig har boet, men kender rigtig godt - Vesterbro. Jeg har været tilbage et par gange for nylig, og jeg vil udvikle en byvandring her i kvarteret i løbet af foråret. Eller snarere et PAR ture. For det er en ting inde ved Halmtorvet og Kødbyen og starten af Strassen - og noget andet ude ved Sorte Hest og Vega. Og der er lidt langt for en vandretur. Så hermed der er en forvarsel om at der kommer et par PRØVETURE, engang efter midten af Februar.

Imens kan jeg filosofere over hvor forskellen mellem Nørre- og Vesterbro egentlig udtrykker sig.

Manuels Drøm er endnu blandt os


Vesterbro. Øhlensch- lægersgade 100 m. fra Vesterbro- gade.

Kom forbi et mirakel i et hjørnebutik. Den blev indrettet og udsmykket af Manuel, en kunstner født i Algier i den franske tid, og senere flygtet til Frankrig for at ende i Danmark. En mand der udtrykte sin vision i gips og mosaik - sprudlende, naiv og kulørt. Her levede og skabte Mustapha Manuel Tafat, en rigtig kunstner med baret. Og her døde han i 2006. Nu drives lokalerne af en støtteforening.

Cafeen er uder trussel, for ejeren af huset vil have lokalerne igen - uden udsmykninger og hvidmalede. Hvad der vil ødelægge et livsværk, og lukke en åbning til Udverdenen, trolddommens land.

Enfin mes amis, ouvrez votres coeurs pour l'art et l'amour.

Klik her for at se flere billeder fra Art and Colour café, og for at skrive under for dens bevarelse.

NYHUUS MØBLER


I går var jeg til reception ved åbning af en butik med 50-60-70'er designermøbler. Jeg kender indehaveren, der er Mike Nyhuus, som jeg kender fra vores tid på Vesterbro Lokal-TV for 8-9 år siden.

I de mellemliggende år har Mike købt og solgt klassiske møbler. Og i de sidste 4 måneder har han istandsat butikslokalerne. Så kan I kigge forbi på Vesterbrogade 115. Og man kan iøvrigt ringe til Mike på 22 42 26 64, hvis man køber eller sælger dansk efterkrigs design classic retro møbel noget.

9.1.08

FRA VÆRKSTEDET (og nyttig kritik er velkommen!)


Gennem jul og nytår har jeg arbejdet med hjemmeside. Nye tanker, nye ture, nye billeder. Nu ligger der en midlertidig version man kan se, særligt afsnittet med forskellige byvandringer er udbygget.

Så klik ind her, enten for at orientere dig om hvad jeg lige går at laver. Eller for at yde en stor hjælp og give med kritik og ideer

Sitet skal være del af materialet til at sælge guidede ture, og hel- og flerdagesarrangementer med ture, underholdning osv. Historiefortælling, foredrag og undervisning er nogle sideprodukter. Kunderne skal være især firmaer, mht. arrangementer for gæster og medarbejdere - og der er det godt at have en ordentlig hjemmeside i baghånden når jeg ringer til dem.

Jeg havde en plan om at have en sådan nogenlunde OK version oppe at køre til torsdag. Men der er nogle ting jeg ikke kan ordne selv - fx. en menubjælke der hopper når man klikker. Birgitte skal lave re-designet, og har overtalt mig til at gøre det lidt bedre, før jeg "åbner butikken". Hun synes også at nogle ar mine formuleringer er ret åndssvage. Og det vil jeg gerne have nogle andres ord for.

Men velkommen altså til Hartvigson.dk, version 1.1 Hvis du vil give kritik, kan ud klikke på "EVALUERING" øverst til højre på siderne, hvor der er en udførlig vejledning.

Kritik og kommentarerr kan I maile, eller lægge her på bloggen.

Til sammenligning kan man se den nuværende version her. Hvis man vil gå herfra til den nye version, er der et link på forsiden.


Man kan

7.1.08

GODT NYTÅR - UDEN FARVER


... og god jul fik jeg ikke ønsket i tide. Således godt inde i det nye år dukker jeg op igen. Og der sker en meget, men ikke så jeg lige får skrevet om det - og jeg savner vidner til hverdagen. Hvad der måske også skyldes at lyset er blevet dårligt på de sidste fotos i denne grå årstid. Fx. til det det store Nordic Open Same Sex dansestævne, som min bror organiserer. Niels Henrik vandt iøvrigt "10 Danse" konkurrencen. Til gengæld er der grænser hvad et digitalkamera kan præstere i en sportshal- Men her er det sort på hvidt (så ser det lidt bedre ud). Stævnet var stor oplevelse for Helena igen i år.

Til gengæld er jeg her under guidning i det kulturelle program dagen efter, på selve Nytårsaf- tensdag. Her foran Prinsens Palais - turen endte på Christiania. Guidningen ligger altså ikke helt stille om vinteren.

Det meste sker dog på de indre fronter, hvor jeg om-designer min hjemmeside. Og det skriver jeg snarrt noget mere om. Faktisk skriver jeg lidt om "livet i almindelighed", for at varme op for at skrive en masse om det projekt - som også har taget meget af min opmærksomhed og computertid, mellem feriens andre strabadser.

Og ja, lyset. Billederne bliver let lidt kedelige i farverne. Jeg er i denne omgang forfalden til at knalde Sort/Hvid og Sepia på, for at få motiverne til at se oprdentligt ud. Lidt ærgerligt, for så kommer Birgittes hjemmesyede nye vinterfrakke med (klar blå med orange lommer og knapper) ikke til sin ret på dette billede fra Charlottenlund fort. Helena bestiger trappen med en mægtig energi. Det lover godt, for sidst i Januar tager vi en to uger til Madeira i Atlanten, hvor der er masser af bakker at gå op ad.