vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: maj 2006

29.5.06

SÆSONEN SKRAMLER IGANG



De store skibe stunder til. Indtil sep- tember sejler de på Østersøen og Norges fjorde, og løber an i København med arbejde til mig.


Søndag til søndag havde jeg fem guide-jobs, og ikke eet var helt almindeligt.

Søndag måtte jeg manøvrere uden om Copenhagen Marathon, og det viste sig at tre af passagererne skulle være i lufthavnen halvanden time før de andre. Dårlig planligning, men god gennemførelse (af mig)

Tirsdag blev jeg ringet om 9.05, og tog telefonen søvndrukken i shorts ig T-shirt. Et kvarter senere stod jeg ved den Lille Havfrue, og overtog en gruppe amerikanere til erstatning for en kollega der var blevedt syg. Til fuld tilfredshed.

Torsdag var der hverken bus eller gruppe ved Palace Hotel kl. 16.45. Et par opringninger bragte mig bussen med en delvis gruppe malaysiske kinesere, og en forvildet rejseleder der ringede ordrer ind på telefon.Vi kørte til kajen for at finde rejselederen, som ikke var at se - og så videre på sightseeing, før vi blev kaldt tilbage til skibet, lang tid før forudset. Jeg var med dem en time ialt. De nåede at se den Lille Havfrue.

HAVFRUEN, HENDE KAN MAN REGNE MED - OGSÅ NÅR DET REGNER

Så et job på fransk - hvad jeg ved gud ikke er god til. Men der mangler folk til det, og jeg havde sagt ja i Februar.

Sidste job på spansk OG fransk, med indlagt tur i kanalbåd med en gruppe fra en anden bus, der var på engelsk OG italiensk. Altså fire sprog talt i båden. (Og det job opstod først rigtig efter jeg var smuttet til Århus for at lave bar til den sidste Orkon. Men det er nogle andre hjørner af mit liv, det).

Fem grupper på otte dage. Det føles som et arbejde.

posted by Paul Hartvigson @ 20:29   2 comments

2 Comments:

At 02 juni, 2006 15:28, Blogger Peter Dyring-Olsen said...

Italiensk?

 
At 04 juni, 2006 01:09, Blogger Paul Hartvigson said...

Italiensk taler jeg ikke - såvidt jeg ved.

 

Send en kommentar

<< Home

24.5.06

ET GASTRONOMISK ANSLAG



Pas på! Neutralmarineret Kylling. Don't cross the road to Kvickly!

En lidt fortravlet dag begav jeg mig ind i Kvickly på Nørrebrogade - hvad jeg burde lade være med. Det emmer af beton og dårlig organisering, og Rabatdanmark på indkøb. Og der var heller ikke de meget billige øko-kyllinger jeg troede. I skyndingen købte jeg så Neutralmarineret kyllingebryst. De så gode nok ud, og det lød da uskadeligt. "Neutralmarineret".

MEN DET ER DET IKKE!"Neutralmarineringen" går ud på at kødes pumpes op med letsaltet vand, således at det sev ud af vores kyllingefiletter, når vi skar i dem. Ved nærmere eftersyn kunne man se mønsteret af mærker fra nåle, hvor fluidet var sprøjtet ind. Koteletterne var stive og lidt papagtige i smagen, og af det det kilo jeg købte, var ihvertilfælde 15% vand. Ak og ak!

Hvorfor gør vi det ved dyrene?
Hvorfor gør vi det ved hinanden?
(eller hvorfor gør Kvickly det ved os?)
Og hvad skete der med Brugs-bevægelsen?

Nu er I advaret.

Gummikyllingen smager heller ikke godt. Til gengæld er den en komisk klassiker, der kan købes på STUPID.COM. Sammen med en masse andre dumme ting.

posted by Paul Hartvigson @ 11:58   1 comments

1 Comments:

At 24 maj, 2006 22:28, Anonymous Anonym said...

Adrk. Det lyder jo direkte ulækkert.

 

Send en kommentar

<< Home

19.5.06

FAGLIG UDFORDRING



På Søndag kører jeg første gang i sæsonen som turistfører. Fem timers sightseeing på engelsk, afgang kl. 9.00 med bus fra Langelinie, ankomst kl. 14.15 i lufthavnen. Well and good. De sidste år jeg har arbejdet, har det nærmest været på alt andet end engelsk - der altså er mit hovedsprog.
Men helt nemt bliver det ikke! 21/5 er dagen for Copenhagen Marathon, og centrale dele strøg af København er spærret og indre by umulig at komme igennem ved Nørreport - undtagent mellem 10.00 og 11.15, mens løberne runder Fælledparken for første gang.

Er dette fritids og livsstils-samfundet der render i vejen for sig selv? Eller også er det bare at der løbende er nye faglige udfordringer i turistbranchen.

Som sidste år går ruten gennem Elmegade. Her er løbet set fra vores 4 sals vindu, ved den lejlighed.

posted by Paul Hartvigson @ 23:52   0 comments

18.5.06

SÅ ER JEG HJEMME IGEN
i regnvejr og travlhed


- også på mobil 22 44 27 48

Det er iøvrigt mit gamle nummer.

Det var en skøn ferie i syden. Her er det gråt, med optræk til en masse arbejde i sommmer.

posted by Paul Hartvigson @ 14:16   0 comments

13.5.06

FERIE MED MODIFIKATIONER


- eller

FLUGTEN TIL DE GRÖNNE BJERGE



FERIEN I PORTUGAL: Det blev seks dage ved kysten, og saa afsted fra vind og fugt, nu nyder vi livet lidt inde i landet.

GADE I FIGUERA - HVOR VI BOEDE FERIENS FÖRSTE UGE

Det var den rigtige slags hvidkalkede landsby, og uden for den massive turisme. Der var köbmand der ikke snakkede engelsk, og udsigt over grönne marker, der ved kysten. Men samtidig laa huset lave i byen, og der gik en vind gennem haven med fiskedammen og statuen af en melankolsk romersk gudinde. Huset var en ombygget gammel stald, hvad der vel er OK, men fugtigt var det ogsaa, sa efter et par dage märkede vi, hvordan det kom sivende ud af väggene. Om dagen körte vi ture i landskabet. Om natten hostede vi, og myggene bed os.

Udlejerne var et äldre engelsk ägtepar, der kom en gang imellem. De havde egentlig havde solgt huset - for ikke helt saa meget som de havde haabet paa - kom manden til at röbe.

FIGUERA FRA VORES VINKEL - VI BOEDE TIL HÖJRE

Det var sidste lördag at vi drog ud paa en tur for at sende mail til en anden udlejer, vi havde väret i kontakt med. Vi komn til at göre en udflugt ud af det, og endte i bjergen ved Monchique Og da vi spurgte omkring, var der en britisk dame, der havde hört om en schweitzer i omraadet der renoverede sin ejendom til udlejning. Mens vi körte op mod det hus, ringede hun med nummeret. Saa selvom der ikke var nogen i Casa Semedeiro, saa kunne vi komme i kontakt, og flytte ind i mandags - og skar saaledes en dag fra vores ophold i Figuera.

ET BLIK IND AF DÖREN TIL DEN RÖDE BYGNING FRA BILLEDET OVENFOR

Siden har vi nydt opholdet under en mild sol, bag en grön og skärmende bjergside med, med dejlig plads, gode senge, pejs og grill, med brände ad libitum. Det er ogsaa blevet til udflugter - ad bjergenes smalle veje, eller ud til kysten. Men det er ikek fordi vi bliver drevet til at sightsee paa grund af for lidt plads, eller daarligt indeklima.

FRA SLUGTEN VED ALFERCE

Det sjove ved de to steder er, at prisen er den samme. Her har blot meget mere - plus et ekstra sovevärelse, som vi ikke bruger - udover hems-plads til en haandfuld mere. Der er andre og lige saa fede lejligheder i huset - og have og faar der bräger paa marken ved siden af. Og ideen HAR meldst sig om at her maa vi ned igen. Og väre nogle flere.

Saa kan den summe.

CASA SEMIDEIRO: BARE ET HJÖRNE AF STEDETS CHARME

posted by Paul Hartvigson @ 17:18   0 comments

8.5.06

HELT UDE HVOR TURISTERNE VENDER



Hilsen fra rejsen, fra Portugals grönne landskaber i Maj. I dag flytter vi base fra kysten op i bjergene när byen Monchique. Det er solrigt og bläsende, og fugtigt hvor vi bor, saa alle tre hoster godt. Og jeg faar lejlighed til at filosofere over turismens veje og vildveje.

Her er et billede af Helena, hvor hun ikke filo- soferer, men drömmer, helt ude paa kanten af kontinentet. Hun har fint tilpasset sig de nye omgivelser, bare hun slipper for for lange bilture med sol i öjnene.

Vi har boet tät paa Europas sydvestligste hjörne, Kap San Vincent, og fulgt de smaa veje langs kysten, og beväget os ind og ud af turismens verden. For det skal väre velkendt og hermed bekräftet at Algarve - Portugals sydkyst - er ganske veludviklet med Condominiums til turister og fastboende nordeuropäere.

Köretur til Kappet Lad os fölge vejen fra den gamle havneby Lagos, omgivet af höjhuse. Paa kortet er kystevejen gul og ser mellemstor ud. Men i virkeligheden er den lange sträkninger en grusvej gennem grönne landskaber og op ad stejle skraaninger, gennem en floddal. Saa pludselig er der bebyggelse og asfalt - og arbejder pukler med at bygge ens typehuse i portugisisk stil, med udsigt over det blaa Atlanterhav. Store dele af omraadet er udlagt som nationalpark, men altsaa med lommer af udvikling.

Cabo São Vicent Europas Sydvest- lige hjörne. Vejen ud gaar paa toppen af klipper der dukker et par hundrede meter ned til brändingen. Det er et landskab af lave buske og blomster, og enkelte agaver der troner. hvoHer kunne man fordums kunne se de portugisiske skibe stunde ud paa deres imponerende rejser, der skulle omslutte hele kloden. Og idage kan man skimte containerskibe langt ude, her paa vej fra og til Middelhavet. Det er et maal for turister -og ikke bare for den lille familie her. Men for enden af kappet er en mur - närmest en fästning - som er et et fyrtaarn, der ikke er aabent for publikum. Derfor driver turisterne lidt forvirret rundt, afskaaret fra et klimaks paa udflugten. Rejsen har et maakl, og hver udflugt kräver sin pointe - og helst en pointe der inddrager os selv. Det er ikke rigtig nok bare at vide at der stadig er fyrtaarn derude, og det fungere i bedste velgaaende med "uvedkommende adgang forbudt".

Heldigvis er der nogle boder til at köbe uldtröjer midt i al blästen, og nogle platugler der sälger nödder og slik, og pröver at snyde paa vägten. Og som det originale indsklag pölsevognen der ses i baggrunden med navnet "Letzte Bratwurst vor Amerika".

Derfor var vores besög ved Kappet ikke d'er hvor vi fölte os ved Verdens Ende. Det blev . Vi spiste en frokost i närliggende Sagres, hvor ogsaa Henrik Söfarerens berömte fästning li8gger og nutildags er underlig tom og forbläst. Og iövrigt vännede os til kunsten at rejse med et lille barn.

Men efter frokost stak vi nordpaa, og efter en lille kaffe, drejede vi af og tog grusveje gennem grönne og forbläste bakker med sommerblomster og faareflokke. Det er den vestvendte kyst Nationalpark og for meget vind til at bygge turistkomplekser i nok saa portugisiskinspireret stil (med pool). Men det var her vi kom ud, og her vi naaede til kanten af kontinentet.

Altsaa helt derude hvor turisterne vender (naar turisterne altsaa er os).

posted by Paul Hartvigson @ 11:23   0 comments

2.5.06

DET ENE OG ANDET FØR AFREJSEN



I morgen tager vi afsted til Portugal - op kl. 4.00 og flyve kl. 7.00! lige nu er den halv elleve, og vi er ikke færdig med at pakke. Så vi bliver trætte! Vi skal ud i det sydvestligste Portugal, der også er det sydvestligste Europa - og vist lidt væk fra de store turistcentre. Det er alligevel en tur ud i det ukendte.

Til gengæld vi er blevet mere og mere klar til rejsen. Her er for eksempel et billede af Helena der spiser muslinger - og dem var hun meget glad for - hun fik da spist en mængde med stor vilje og fingernemhed. Det er da betryggende før rejsen, at barnet ikke er bange for nye smagsudtryk, særligt når vi skal til en område med alt godt fra havet.

Og far her har nu været til turist- fører-brunch, og betalt medlem- skab af forenin- gen, medsamt depositum for et officielt emblem. Det hele i et arrange- ment der mere eller mindre gik fra kl. 9.30 til kl. 16, på denne første Maj, hvor jeg altså var i rødt, og ude at være social og faglig, men ikke i Fælledparken. Og selvfølgelig ikke hjemme at pakke den hele dag.

Men pakket er der blevet. Ganske meget tøj, legetøj og udstyr til Helena. Og lidt mindre til os. Dog her er det gode spil Settlers inkl. udvidelse, pakket i een cigarkasse. Så har vi lidt aktivitet til aftenstunden, udover at lytte til cikaderne, og læse gode bøger.

Denne post sendes 4:03. vi står op efter 3 timrs søvn. Birgitte og jeg har begge ondt i halsen.

SÅ ER DET AFSTED!

posted by Paul Hartvigson @ 01:03   1 comments

1 Comments:

At 02 maj, 2006 11:45, Blogger Peter Dyring-Olsen said...

God tur!
Rart at kunne tuske med nogle råstoffer, hvis der er tid til det om aftenen :-)

 

Send en kommentar

<< Home