vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: februar 2011

25.2.11

IRRITERET


Pigerne er puttet, opvasken er taget. Jeg er irriteret. Det er følelsen af verden der kratter imod. Og er irriterende. Irreterende som vinterens tørhed i huden, irriterende i luftveje, irriterende maveflæsk, irriterende i identitet og arbejde.

Jeg hoster efter at give smøgerne en pause. Den daglige dosis var krøbet op fra 2 til en 5-6 om dagen, og så begyndte halsen at værke. Men jeg pauser, så tager hosten til i en tre dage. Jeg holder pause til hals og lunger føles OK - og går givetvis igang igen. Og det irriterer mig at mangle en overskudshandling. Men så skriver jeg. Og kradsende strenge synes at løbe i luftvejene.

Operationsarret lukker sig langsomt. Brokken bliver inde, men lagene af hud skal formed, fylder sig op med sårvæv, størkner, bliver fugtigt, falder af størkner igen, og lukker sig halve milimeter for halve milimeter. Omkring er huden slidt lyserød og bumset af plastre. Det hele klør.
Det ligger som en levende følende tre cencimeters zone over navnlen, hvor tingene har kriblet og knyttet sig sammen i tre uger nu. Og får mig til at blive mere af en eneboer end ellers.

Vejret - blåt - blæst - trættende minus to eller ti grader har sin del af forklaringen.

Venlige mennesker har givet mig kritik på min nye version af hartvigson.dk. Tak til Krenneth Krabat, Jeppe Norsker og HP Hartsteen for at troubleshoote mig. For at kræve klarhed, målrettet kommunikation og drab på darlings og udtryk for min personlighed. Irritationen er markant over at skulle det. Jeg må minde mig om at min personlige frihed afhænger af at jeg kommunikerer mig om. Irritation er liv.

Som udtryk for ensretningen i dét visitkort bliver denne blog mere privat. Private små synder, sårvæv, tvivl og tilbageslag.

Jeg har også rykket i dag for en spændende opgave, jeg nærmest havde på hånden efter et møde for en måned siden: at arrangere en månjeds guidekursus for hjemløse til konceptet Poverty Walks. Der er videreførelse af et eksisterende projekt. Og i enden fik jeg og Turistføreruddannelsen ikke opgaven, selvom det kraftigt så sådan ud. Men det er en af dagens mindre irriterende ting, for så blvier den ikke til noget nu, og så kommer der noget andet. Selvom det også er den mest ærgelige melding. Det var en opgave med perspektiver, den ville jeg gerne have haft!

Nem ID er rigtig irriterende, dybt ned i sin misvisende optimistiske ordlyd.

At have børn er til gengæld irriterende på et niveau, som jeg slet ikke vil undvære.

1 Comments:

At 17 marts, 2011 23:17, Anonymous Anonym said...

Godt skrevet indlæg :-)

Eksistens Lotte

 

Send en kommentar

<< Home

23.2.11

OMBYGNING AF IDENTITET


hartvigson.dk var længe en hjemmeside med en gammel version af mine byvandringer. Nu er det mit ansigt udadtil, hvor jeg blandt andet kan lægge artikler og arbjedsrelaterede links.

Blandt andet ligger der en version af min artikel Udebane: Byvandring som undervis- ningsform, som nærvær- ende kort relaterer til. Artiklen udkommer i øvrigt i Geografisk Orientering til April.

Bloggen her bliver hvor den er. Den er så tilpas privat at jeg vil kunne skrive ting som en potentiel arbejds- eller opdragsgiver ikke behøver at kunne læse. Og det gamle design er tilbage.

Ændringen af hartvigson.dk har ventet alt for længe. Den ummidelbare baggrund for ændringen er dette er at min A-kasse erklærer at jeg ikke har flere uger tilbage at drive selvstændig bibeskæftigelse (byvandringer). Endda må jeg ikke lave den slags arbejde som honoraropgaver. Den tygger jeg på.

Det ville være MEGET DEJLIGT hvis jeg kunne lande nogle freelance og andre opgaver, så jeg ikke behøver bekymre mig om A-kasseregler, og bare kunne fortsætte mine ture. Så alle ideer til arbejde er meget velkomne,

Der kommer under allle omstændigheder til at foregå nogle ændringer i mine blogs og hjemmesider.

19.2.11

ÆSTETISKE KASTEVINDE I KONGENS KØBENHAVN


En passage - svagt husket - fra Kierkegaards Enten Eller har rumsteret i nogen tid. En ung spidsborger forfølgende sin hat i vinden gennem store dele af København, mens han trækker sin udkårne efter sig ved hånden. I min forestilling var det en velegnet rute til en byvandring. Ved genlæsning var ruten ikke så velegnet - til en tur. Men jeg har tilbragt dagen som eremit, og udarbejdet et essay.

Det er et nydeligt par, som på denne figur fra 1820 - der udsættes for Forførerens fantasi.


Det er længere essay. Da det ikke skal fylde for meget i bloggen, har jeg skiftet layout efter mere end 5 år. Det er så indlæg kan foldes ud og klappes sammen efter behov. De faste læsere må tilgive mig.


Læs mere »

17.2.11

FANTASIEN PÅ FACADEN


De hæver sig over det daglige fortorv, over snus- fornuftens forståelse, og over niveauet for almen vægsmøreri. De falder i øjnene, glider i ét med facaden efter et par omganges observation, og registrerer sig når jeg komemr til nye ender af byen, eller særlig kommer igennem gader noget tid efter. Således reptilet i rådmandsgade, der ser; vel ud af vinduerne på os.

Det er på vej ud til Haralds- gadekvar- teret, hvor jeg har været ude for at få de løse ender sat sammen til mine trygheds- vandringer. Ved den rå Rovsingsgade lurer dette ubehageligt udseende monster. Er det samme familie eller genus? Samme kunstner eller trend?

Ikke mange nørrebroske stenkast fra min residens i Baggesens- gade, vogter dette brunstige væsen over den mudrede parkerings- plads mellem Slots- og Stengade. Den har en svungen kurve der giver mindelser om gribedyr fra vikingetiden. Men er den en vogter- eller det overgrebsdyr? Er det sprøjtendre lem forrest udtryk for kunsterens vilde drift til at bestige byens blakkede facader.

Når vi taler vikinger, så er her noge af slagsen ved eventet af åbningen af Wonderful Copen- hagen, Copen- hagen Eventure, Ôresunds- komitteen, der er flyttet sammmen i udstrake etagers lejemål i Nørregades fornemmere baggårde, som kaldes Øresundshuset. De promoverer byen som cOPENhagen, hvad der måske i det mindste kan anspore engelsktalende til en mere tålelig udtale af navnet. Men har Wonderful Copenhagen også fantasien på facaden, eller er organisationen fanget i selvbekræftelses labyrint?

Vikingerne var fra Frederikssund, og deres adfærd var upåklagelig. Tivoligardister og lurblæser henhører til andre historiske referencerammer, men de blæste og fløjtede også fint.

8.2.11

IKKE MERE BROK


Jeg tilbringer et par dage i ro. I går var jeg på Bispebjerg Hospital og blive opereret. For en lille brok på maven, en udposning jeg ku skubbe ind, men som snart poppede ud igen. Jeg mødte 8.00 og måtte vente til næsten kl. et før jeg kom på briksen, under bedøbelse, under kniven. Jeg fik læst mange sider didaktik, planlagt undervisning til senere, og sovet. Derefter sov jeg og læste frem til 19.30, hvor jeg blev hentet af Moesgaard og Christiansen. For man må ikke bare tage bussen hjem, og der skal være nogen når man sover første nat efter operationen.

En time før da tog jeg et spejlbillede af mig selv, med stativ og pose med intravenøs væske. Lysene i baggrunden er Emdrup.

Ind og ud samme dag. Jeg er frisk og uden smerter, med mindre jeg løfter tungt eller retter ryggen for meget. Jeg skal ikke bære noget tungt eller cykle før en gang i morgen.

5.2.11

PRAKTIK OVRE, BORTSET FRA RAPPORT


Fredag fik jeg endelig tage billeder fra Sundbyøster Skoæle, hvor jeg har tilbragt de sidste fire uger i praktik. Det har været et udmærket forløb og til tider allerhelvedes trættende. Særligt dét at stå op 6.20 om morgenen taler imod at gører lærerjobbet til en foreteelse på fuldtid.
På den anden side er jeg blevet en en dnu dygtigere underviser i mødet med 1v, 3u, og 7 og 9 u & v. Noget af det bliver til i samarbejde i praktikgruppen. Noget afhænger mine egne ideer til øvelser og aktiviteter. Visse virker, andre ikke.

Jeg har fået stor respekt for en af mine to medpraktikanter, og har via ham fået begreb om matematik for de små klasser. Vi har bakset med et begreb som Faglig Læsning, og nået nogle vegne.

Jeg er til gengæld blevet mindet om hvorfor jeg ikke respekterer den anden. Nu kan jeg sætte lidt flere ord på det end før. Men jeg vil ikke gøre så meget ud af det, da det er en person der ikke optræder i historien før eller siden. Jeg er løbet ind i efterhånden en håndfuld af de bestemt ikke egnede på seminaret. Et par gange er jeg endt med at arbejde i gruppe med dem, og ikke få sagt fra, for det var der ikke tid og overblik til. Fordi det ikke er mit job.

Det sker mellem mængden af mennesker der har noget positivt at byde på. så jeg lærer af, og hvis selskab jeg nyder. Og også dem der (som mig selv) kan være pisse anstrengende en gang i mellem.

En lærer sagde "du har god energi, og vil de unge mennesker det godt". Det vil jeg tage med mig.

Men jeg forlader skolen her i bloggens univers. Der mangler bare en praktikrapport. På vej op ad Amagerbrogade

Jeg forlader Sundbyøster skole i fredags, og i bloggens kontekst. På vej op ad Amager- brogade passerer jeg en lav gammel bygning der står foran renovation, og fotograferer falmet skiltning og street art. Jeg har altid anledning til at vende tilbage til Amager.

Og erindrer iøvrigt om at Amager Sunset Mobil Bar gerne rykker ud til fester! I ku' bruge nogen vitaminer i den kolde tid, og det ku' min økonomi også!