FLYVENDE EFTERÅR
I en ganske travl tid. Jeg har optegnet projekter på et stort ark. Mange projekter, og de ser ud til at lykkes. Men det lykkes hurtigt, og en gang imellem med en fornemmelse for at tasken står åben når jeg haster videre til næste opgave, og udbyttet ikke bliver optimeret.Der er nogle knaster. Som når lokalavisen ikke optrykker min invitation til lokalhistorisk vandring. Så må jeg udskyde den et par uger - tålmodigt , for sådan er tingene nu bare - og så opdage at jeg skal passe børn samme dag. Men jeg får det gennemført. Så et projekt om lokalhistorie i Haraldsgadekvarteret ser ud til at kunne opfyldet før det æder for meget arbejdskraft. Men der skulle jeg rigtig gerne lave supplerende ansøgninger til at videreføre indsatsen baseret på det samme materiale.
Men ting lykkes. Såsom at have en hjemmeside, hvor Pensionsstyrelsen henvender sig og vil have tre af den samme vandring på Islands Brygge. En vandring der står på hjemmesiden, og har stået der et par år, men faktisk først skal udvikles. Det er forgeåt i pauser og huller i de sidste dage, og tak til Morten Hedelund, Kristian Nørgård og Claus Zuschlag for at give mig tre gode vinkler på kvarteret. Om lossebiler der drøner ned af artellerivej i døgndrift, så murene slår revner, om gratisparkering, driften af andelsforeninger, Mogens Dahls koncertsal, om hvor man køber kvarterets bedste brød. Så billederne til denne post er fra Bryggen - selvom det ikke er er det eneste sted jeg arbejder. Men den færdige tur gennem Bryggens variationer er et færdigt produkt, med sidste interviews (og prøvesmagning af pizzaslice og håndmadder) er afsluttet torsdag, som er sidste realistiske lejlighed for det inden tirsdag, hvor første tur skal stå, og jeg har arrangeret mig til at kunne tage tidligere afsted fra RUC.
Der er aftener hvor jeg finpudser opgaver og præsenta- tioner til RUC. Men næste morgen gennem- fører vækning, morgenmad med vrissenhed, og raser og leder efter undertøj i rette størrelse til Helena. (ja tak, går godt med det nye hold, mangetak, skal videre, hej)Der er tid til noget, men ikke til finpudsning og opfølgning. Altså at få skrevet noter ned, når jeg har en gammel metalarbejder i telefonen og får nogle historier om strejken i 56. Eller at få lagt en kundeliste på hjemmesiden, eller at henvendesig til alle mulige institutioner og arbejdspladser på Islands Brygge og sælge min nydesignede tur der igen.
Lad bloggen være symbol på den manglende tid. Der er gået tolv dage siden sidst. Men dødtrætte aftener, og indsparkede arbejdsopgaver, og bevidstheden om jeg også skal lave nogle aftaler for efterårsferien - for mig og pigerne. Og så orker jeg alligevel ikke også planlægge mine ferier.
Revisor for helvede. Jeg er ude over sæsonen, og der løber en del job til. Jeg er selvstændig, men har ikke lige sat det i system. Hvornår er der tid til det. Ja måsske næste uge. Men så vil Ordblindeinstituttet have byvandringer om børns liv i gamle dage for 8-9 klasses elever. Og et engelsk magasin skal have en tur bygget over Forbrydelsen, der er stor derovre. Og jeg har ikke en gang set anden sæson, men muligheden er for god for PR og navns nævnelse er for god. Og i mellemtiden har jeg krydset stregen hvor man kan få dagpenge, så... Revisor for helvede. Men hvornår?Jeg har overskud og heldig vind. Men hvornår får jeg rolig overblik. Hvad rækker overskuddet til, og hvor blæser vinden mig hen? OK lige nu får jeg snakket ud.
Jeg når noget jeg heller ikke forventede selv. Som at cykle fra Ruc i forgårs, ad landevej og biveje til Albertslund og besøge Lars V. og Anne V., og se at børnene har det godt, og blive ledsaget af en rødstribet kat forbi vandhuller og mellem rækkehusrækker da Lars viste mig rundt i habitatet, spise middag og nå frem og hjem til lige før kl. elleve om aftenen.. Så det sidste billede er ikke af Bryggen men af mig. En cykelskygge i en eftermiddag i en solbeskinnet september. Registyrerer nærmest forhastet mig selv i høj fart.
posted by Paul Hartvigson @ 00:02
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home