vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: maj 2012

29.5.12

PÅ FØDDERNE

Kølig gråhed havde afløst en uges sol, med varme- delirium over pinsen, og jeg stod planlagt opkl. 6.30, og 7.30 står jeg i krydset Nordre Fasanvej og Hillerødgade. Jeg er der, jeg ser trafikken, og får stoppet et par børn og et par forældre på cykel og hører, hvad de mener om om stedet.

Mellemliggende byvandring med busture, Bispebjerg til Blågårdsgade med Kringlebakkekvinder i tiltagende regn. Mig uplanlagt og på. God tur.

Eftermiddag i samme kryds kommer jeg forbi med Bo Mathiesen fra Københavns Kommune, den eneste der mødte op til Overbliksturen på Skolevejsanalysen. Som vi kommer til holdt påvores cykler dejser en langskægget mand om på fortorvet i sin delirium, og bløder fra panden, mens eftermiddagens traffik forløber udenfor. Bo ringer 112, men har ikkestrøm, så det bliver mig der snakker med Alarmcentralen. Den faldne mand er usammenhængende og vred på skift. Der kommer et par andre og tager over. En unge kvinde "det er ikke første gang han falder om dér". Tabt tilfælde, tænker jeg.

Vi får set på resten af ruten på 30 minutter.

Jeg tænker en masse på om jeg kan få nogle elever med på vandring i næste uge. Hvordan skal det lade sig gøre. Skole- lederen tror ikke der er nogen der tager med. Hun siger noget om at "de kan kun tænke lige til sommerferien - og der er ikke plads til det andet". Måske tænker hun på sig selv. Under alle omstændigheder er hun ikke interesseret i at jeg byder elever ud på turen. "Der er den tryghed i at de stadig her her". Hvad er mine motiver. Jeg tænker i hvert tilfælde på mig selv. Og at det skal lykkes for mig at få nogle - om så bare 3 elever - ud på den tur. Prøve at gå med de unge, få det (for helvede) afprøvet. Og det skal være 7.6 om eftermiddagen, for det passer i MIT skema, med betalte jobs osv. "Ære, Plan og Projekt" kunne jeg skrive i mit våbenskjold, og lade skejserne være underforstået.

Ja - det er en personlig og teknisk udfordring at få det til at virke. Inklusive at få afstemt Københavns og Frederikbergs Kommuner. Enormt provokerende at kæmpe mig ind og bede om lov og adgang. Men det er med en passerende følelse af "hvorfor laver jeg lige det her".

Her er et billede fra en byvandring i tirsdags, hvor jeg var gæst hos Forstads- museet, ude i Avedøre Stationsby mellem planlagt beton, tæt-lav, Store Hus, finger- planlægning. Væk fra bystræder og brokvarterer. Og overlader en tur i Frederiksberg Have tilen kyndig ny kollega. Det er skygger af en gruppe - reflektion - hvad kan vi finde ud af på vejen.

Det er meningen med skoleprojektet, og turen i næste uge. Måske er det bare alle bagtankerne og besværet der demotiverer mig. Eller det at jeg skal manipulere folk til at deltage på en Tryghedsvandring i den mest ugly del af byen.

Jeg synes jeg snakker over mig her. Men jeg skriver hvad jeg mener - nu er det bare at skabe det jeg drømmer om.

Næste vandre- billede er fra deltagelse i Perfor- mance- festivallen Mellemrum på Vesterbro - jeg var med på Morgentur, Middagstur og Aftentur - med hver en uges mellemrum. Det er et billede fra bare at gå med, en tåget morgen i starten af maj, hvor toppen af den gamleKB silo forsvinder i skyerne. Det er vandreføreren i forgrunden med sin guldtapeomvundne vandrestav (gestaltet af Sylvester Roepstorff). Her er det også en nydelse, at være deltager, ikke behøve at være den egocentrerende figur i showet. Også selvom at utålmodigheden bliver kriblende når en performance til tider bliver for langhalmet. Det har lært mig at jeg godt kan gå lange stræk uden forklaringer - at folk er med i deres sanser og tanker.

Således har jeg tavs ført en firmagruppe efter et par indledende ord ved Trovehaller på Nørreport ind i ombygningskaosset påNørreport, nedad trappen på peronnen, hen ad peronnen, og op ad næstetrappe og ud til det lille torv ved starten af Fiolstræde.

Som hed Skidentorv en gang - og forhundrede år siden var Æggetorvet, for det var ... jag. Som jeg sagde, æg. Men den fortælling begynder jeg først der og da, med indledning om det gamle Nørreport og jhundene der snusede efter pølser og skinker som folk ville smugle ind ibyen uden at betale accisse. Og lige ved siden af står den sekskantede kiosk fa en anden nepoke med sine træskærerdetaljer - og er også del af historien.

Den forklarede og den uforklarede

22.5.12

GÅDEFULDE BY

Her er et clue. Det kommer op her, fordi jeg skal linke til billedet via en QR-kode. Og det er del af en firmatur på torsdag.

Jeg skal nok forklare, hvad det så går ud på... senere.

ALTSÅ -

Det var torsdag 24.5 - jeg havde tre byvandringer, og på den midterste lavede jeg et ark med bilelder kodet med tal - og nå det kom irette rækkefølge, så kunne man afkode mindepladen lige skrås over for statuen af Nikolaj på kirken - og det var der også et clue til. Og det førte frem til et køligt glas på en nærliggende vinbar.

Undervejs finder holdene en konvolut med en af de firkantede kodemønstre jeg har skrevet om før - så DET er lykkedes få lavet. Selvom opgaven var lidt for kompliceret, var deltagerne glade.

En løs ende er blevet knyttet an.

Her er så Lille Kirkestræde ca år 1900, med Nikolaj Kirkespir i baggrunden, udbrændt 1795, og indrettet til Brandstation - med en kugle på toppen der blev sænket ned kl. 12.00 præcis - så man havde noget at stille sine ure efter. Det er del af en udstilling på Københavns Museum "At Blive Københavner". Anbefales ligesom skraldeudstillingen sammesteds.

8.5.12

KØL

Jeg har tilføjet en side til byvandring.nu om hvad der ligger under turene.

Det er lokal- historie, arbejde med netværker i bydelene, under- visning og vandringer med særlige formål. Billedet her er taget af Freddy Christensen i forbindelse med et Erindringsværksted på ældreboligerne på Fogedgården ved Jagtvej.

Der er kommer flere og flere specielle opgaver. De forskellige jobs for grupper og firmaer har reddet økonomien for April - og Maj og Juni tegner godt.

Den mellemlangsigtede opgave er at skabe beskæftigelse og bane vej for projekter der giver indtjening og inspiration mellem fra Oktober til Marts - når folk ikke så gerne går udendørs. Nu er det også erklæret. Kig gerne på siden og giv gode råd - både til teksten, og til sammenhænge hvor jeg kan bidrage.

Der er nogle stille dage i løbet af Maj, hvor jeg forbereder Nexus - eller somdet hedder Nye Skoleveje for Hillerødgades Børn. Det kriminalpræventive Råd, der har givet støttetilsagn siger god for ændring af projektets fokus samt afrapportering 1.7 i stedet for 1.6.

Fredag kommer jeg forbi skolen og får overblik over, hvor eleverne søger hen. Det skal holdes sammen med deres bopæl, og derfra kan jeg identificere de mere problematiske ruter.

Det har krævet en masse rettidig omhu af mig - i stedet for den lemfældige gelassenhed, som jeg ynder at dyrke. Muligvis får det mig endda til at sætte ting på plads herhjemme, istedet for at strø dem omkring når jeg vælter ind af døren efter en travl dag.

På skolebygningen ser man dette dekorationsmotiv fra opførelsen i 1914, hvor murerne kommenterer Verdenskrigen i sin absurditet og - med et lille kranium i midten - også i sin gru.

2.5.12

NEXUS

For et par poster siden kunne I læse om et par mere leler mindre kuldsejlede projekter, mistede bookinger - og andet skidt. Her iblandt det langt lidende Tryghedsvandring i Folkeskolen. Fire skole var jeg igennem, med henvendelser, møder, anmodninger og afvisninger.
Så selv om jeg regner mig for en fornuftig, veluddannet person med gode hensigter og en relevant idé, så måtte jeg se mig syltet, skudt til hjørne og løbet om samme hjørne med. For det er ikke bare net at komme med en idé og så få lov til at prøve noget. Jeg har fornemmelsen af at prøve at trænge igennem nogle afde mest innovationsafvisende lag i den danske verden. Hvor usikkerheden ved det utilsigtede overtrumfer ønsket om nye indsigter.
Så selvom jeg havde løfter om at gennemføre noget på Grøndals- vænge Skole, så havde jeg ørerne åbne på Nørrebro, da jeg hørte om lukningen af Hillerødsgade Skole. Og den viden i sig selv havde jeg fået gennem at opsøge Skt Stefans Kirke Nytårsaften for at få gratis champagne. Der kom en vandring ud af det, i forbindelse med Pastor Ivans afgang - og i den forbindelse hørte jeg om skolelukningen. Og registrerede ideen som en backup.
Og det fik jeg brug for, da souschefen på Grøndals- vænge Skole afmeldte min optræden på Skole- bestyrelses- møde da "de havde for mange projekter - som devar blevet pålagt". Jeg fik mailen, og gik ikke i raseri eller panik. 20 minutter efter havde jeg en aftale om at kunne lave en vandring i en eller slags samarbejde med beboerrådgiveren i KAB Lundtoftegade.

Lukning af en skole er en særtilstand. Regler kan bøjes og nye ting bliver mulige. I brætspillet Dune hedder det Nexus, når man vender et afde kort med sandormen (en Shai Hulud). Så kan alliancer brydes. Her kommer jeg som outsider, og får samlet en buket af positive tilsagn.

Projektet er nu: En analyse af de nye skoleveje fra området omkring Hillerødgade Skole (Lundtoftegadekvarteret) til den håndfuld andreskoler, hvor forældrene vil sende deres børn. Først gennem en cykjeltur med voksne. Dernæst ved at få børn til at gå gennem ruterne til de pågældende skoler.

Jeg er glad for at få lejlighed til at lave projektet. Sådan sagt i al respekt for de lokale beboere, der mister skolen i deres nærområde. Der hænger mere end 20.000 i projektpenge på det. Derhænger stolthed, stædighed og viden. for jeg vil finde udaf, hvordan det her koncept kan bruges til noget.
Det er tungt at arbejde med - man skal dække flanker og ikke støde nogen. Og jeg har en vag fornemmelse at en eller anden vil manifestere sig og erklære at projektet ikke kan gennemføres i henhold til Rangforordningen af 1691.

Min kontakt i boligafdelingen har i øvrigt meldt at hans chef ikke ønsker projektet i deres regi på grund af mulige "politiske forviklinger". Og hvad det skullevære, aner jeg ikke. Men jeg ved at man kan være bare for meget i Danmark - selvom vi vist ikke har så meget at frygte.

Projektet kører - er startet

Billederne er fra en af de potentielle skoleveje, gennem byens ingenmandsland. En absolut mulig skolevej, men forhåbentlig ikke en der er aktuel.