PÅ FØDDERNE
Kølig gråhed havde afløst en uges sol, med varme- delirium over pinsen, og jeg stod planlagt opkl. 6.30, og 7.30 står jeg i krydset Nordre Fasanvej og Hillerødgade. Jeg er der, jeg ser trafikken, og får stoppet et par børn og et par forældre på cykel og hører, hvad de mener om om stedet.Mellemliggende byvandring med busture, Bispebjerg til Blågårdsgade med Kringlebakkekvinder i tiltagende regn. Mig uplanlagt og på. God tur.
Eftermiddag i samme kryds kommer jeg forbi med Bo Mathiesen fra Københavns Kommune, den eneste der mødte op til Overbliksturen på Skolevejsanalysen. Som vi kommer til holdt påvores cykler dejser en langskægget mand om på fortorvet i sin delirium, og bløder fra panden, mens eftermiddagens traffik forløber udenfor. Bo ringer 112, men har ikkestrøm, så det bliver mig der snakker med Alarmcentralen. Den faldne mand er usammenhængende og vred på skift. Der kommer et par andre og tager over. En unge kvinde "det er ikke første gang han falder om dér". Tabt tilfælde, tænker jeg.
Vi får set på resten af ruten på 30 minutter.
Jeg tænker en masse på om jeg kan få nogle elever med på vandring i næste uge. Hvordan skal det lade sig gøre. Skole- lederen tror ikke der er nogen der tager med. Hun siger noget om at "de kan kun tænke lige til sommerferien - og der er ikke plads til det andet". Måske tænker hun på sig selv. Under alle omstændigheder er hun ikke interesseret i at jeg byder elever ud på turen. "Der er den tryghed i at de stadig her her". Hvad er mine motiver. Jeg tænker i hvert tilfælde på mig selv. Og at det skal lykkes for mig at få nogle - om så bare 3 elever - ud på den tur. Prøve at gå med de unge, få det (for helvede) afprøvet. Og det skal være 7.6 om eftermiddagen, for det passer i MIT skema, med betalte jobs osv. "Ære, Plan og Projekt" kunne jeg skrive i mit våbenskjold, og lade skejserne være underforstået.
Ja - det er en personlig og teknisk udfordring at få det til at virke. Inklusive at få afstemt Københavns og Frederikbergs Kommuner. Enormt provokerende at kæmpe mig ind og bede om lov og adgang. Men det er med en passerende følelse af "hvorfor laver jeg lige det her".
Her er et billede fra en byvandring i tirsdags, hvor jeg var gæst hos Forstads- museet, ude i Avedøre Stationsby mellem planlagt beton, tæt-lav, Store Hus, finger- planlægning. Væk fra bystræder og brokvarterer. Og overlader en tur i Frederiksberg Have tilen kyndig ny kollega. Det er skygger af en gruppe - reflektion - hvad kan vi finde ud af på vejen.
Det er meningen med skoleprojektet, og turen i næste uge. Måske er det bare alle bagtankerne og besværet der demotiverer mig. Eller det at jeg skal manipulere folk til at deltage på en Tryghedsvandring i den mest ugly del af byen.
Jeg synes jeg snakker over mig her. Men jeg skriver hvad jeg mener - nu er det bare at skabe det jeg drømmer om.
Næste vandre- billede er fra deltagelse i Perfor- mance- festivallen Mellemrum på Vesterbro - jeg var med på Morgentur, Middagstur og Aftentur - med hver en uges mellemrum. Det er et billede fra bare at gå med, en tåget morgen i starten af maj, hvor toppen af den gamleKB silo forsvinder i skyerne. Det er vandreføreren i forgrunden med sin guldtapeomvundne vandrestav (gestaltet af Sylvester Roepstorff). Her er det også en nydelse, at være deltager, ikke behøve at være den egocentrerende figur i showet. Også selvom at utålmodigheden bliver kriblende når en performance til tider bliver for langhalmet. Det har lært mig at jeg godt kan gå lange stræk uden forklaringer - at folk er med i deres sanser og tanker.
Således har jeg tavs ført en firmagruppe efter et par indledende ord ved Trovehaller på Nørreport ind i ombygningskaosset påNørreport, nedad trappen på peronnen, hen ad peronnen, og op ad næstetrappe og ud til det lille torv ved starten af Fiolstræde.
Som hed Skidentorv en gang - og forhundrede år siden var Æggetorvet, for det var ... jag. Som jeg sagde, æg. Men den fortælling begynder jeg først der og da, med indledning om det gamle Nørreport og jhundene der snusede efter pølser og skinker som folk ville smugle ind ibyen uden at betale accisse. Og lige ved siden af står den sekskantede kiosk fa en anden nepoke med sine træskærerdetaljer - og er også del af historien.
Den forklarede og den uforklarede

















0 Comments:
Send en kommentar
<< Home