EKSAMENSVEJRET AFBLÆST

Mandag startede grå og lidt gusten, men da jeg trådte ind i eksamens- lokalet skinnede solen ind fra over Vester Voldgade. Jeg havde ikke meget tid hvor jeg fik lov til at følge min medbragte disposition, for Klaus og censor Poul spurgte ind og skulle have afklaringer og rede svar. Også om leveforhold i Mali
hvor billedet er fra. Hvad jeg kunne svare og improvisere må have tilfredsstillet dem, for jeg kunne tage afsted med et 12-tal i min liniefagseksamen, bedste karakter efter den nye skala. Hermed er jeg geografilærer, og er godt stillet i at søge arbejde til efteråret.

Jeg var positivt overrasket over det gode resultat, men jeg føler også har fortjent det. En tirsdag i februar havde jeg noget arbejde, og missede det meste af geografi- undervisningen. Men jeg dukkede op til den sidste halvanden time, og så dokumentaren
The Dark Side of Chocolate om børneslaver i Ghanas kakaoplantager, traficcing fra Mali og Burkina Faso inde i Vestafrika. Jeg tænkte at den kunne da bruges i undervisningen. Det er en grum undercover-dokumentar men den kan godt kaperes af store elever, mente jeg. Jeg fik ikke fulgt op på ideen den gang.
Mandag nat sidste uge (10.5) skulle jeg opfinde en undervsiningsplan til emnet U-lande i Geografi. Det var mandag midnat, 36 timer før afleveringsfristen for Undervisningsplanetr (eksamensgrundlag). Jeg droppede at lave et sikkert og forudsigeligt forløb og kastede mig ud i et tema, med filmen som et af de centrale elementer, og regionalt fokus på Mali, Burkina Faso og Ghana. Så jeg har fået succes ved at trodse trætheden og de dårlige undskyldninger.

Med min eksamen satte foråret ind fr den sympatiske side. På billedet skinner solen over Otto Krabbes Plads på Vesterbro, lige ved siden af Skydebanehaven. Pladsen opstod efter en samering i 1980'erne, og blev i første række indrettet af beboere. I 2001 blev den nuværende indretning anlagt med lidt vandkunst og nogle konstruktioner i mørke mursten. I første række havde landskabsarkitekterne bestemt at pladsens belægning skulle være grus - hvad der fremgår
af billederne på dette link til dansk arkitekturguide. Naboerne syntes dog ikke at grus og sten skaber en rar plads. At der idag er græs på terænnet udspringer af en civil guerillaaktion. I forbindelse med en Vesterbro Kulturuge havde en lokal organisation fået lov til at lægge rullegræs på dele af Istedgade. Natten efter kulturugen flyttede aktivisteren græsset fra Strassen og rullede det ud på Otto Krabbes Plads, til stor glæde for beboerne. Kommunen har dedrefterr ladet græsset slå rod, også i sin vedligeholdelse af pladsen.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home