vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: december 2012

28.12.12

UDE PÅ NØRREBRO

** med nyhedsbrev til de trofaste **

Den næste måned år jeg fokus på hjemmebanen.
- Jeg skriver en artikel til Geografisk Orientering med konkrete øvelser til Udendørs Undervisning for folkeskolen. Det materiale skal tage læreren i hånden, så alting er beskrevet. Det er området mellem Nørrebro Station, Nørrebroparken og Superkilen og Mimersgadekvarteret (Balders Plads, Bananna Park). Billedet er fra lige hvor Cykelruten krydser Nørrebrogade.
- Jeg skal arrangere netværksstyrkende besøg blandt bydelens kulturskabere. Det supplerer nogle andre planer om at tilbyde teambuilding på stenbroen (hvor mine skoleopgaver kan indgå i tilpasset form).

Jeg udvikler også et nyhedsbrev, der bliver sluppet løs på tidligere og mulige kunder fra ca. 1.2 2013. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Eller se om denne virker.

Få nyt om Byvandring.nu forårs-kampagne

*felt skal udfyldes

Meld dig gerne på, for jeg har brug for testere, så jeg kan lancere om lidt over en måned. Da begynder jeg at studere Geografi på RUC (samme institut, som Turistføreruddannelsen hører til under - hvor jeg allerede underviser). Her genbruger jeg noget af det ovenstående. Jeg satser på at tangenterne konvergerer.




(Bag formularen gemmer der sig en halvt vognlæs auto-genereret kode. Ak! Hvor jeg har oversat overskrift og notitser til dansk. Hvaså!)

25.12.12

SØRGELIG SANG FRA SYTTENHUNDREDE

Min Pande skyder Vand og kuld
En hagel strøm af mine lender rinder
Er Ieg da lagt i Sorten muld
Mens riim og iis betecker mine kinder


Brudstykker af min forbered- else til by- vandringen Baroke Skæbner, hvor tonekyndig hjælp efters- pørges.

(Lænke til tur - klik her.)

Præsten Iver Brinck skriver talrige viser med dette motiv for omkring tre hundrede år siden. Denne hedder "Hand maa i Drømme see Sin døde Kiereste". Da Brinck var 24 omkom hans elskede blandt 180 mennesker, især yngre og især fra Københavns bedste kredse. Det skete på det Sofie Amalienborg der havde huset kongens mor. Her var festspillet "Den forenede Gudestrid" blevet opført ved Christian V's 44 års fødselsdag, og Kongelige Majestæt syntes at flere burde have en chance for at se dette, før dekoraktionerne blev pillet ned.

Måske var enebærbuskene der smykkede teaterrummet tørret mere ud. Måske nogen mere skødesløse med fyrværkeriet fra den kurv (dekoreret som sky), hvor skuespillerne skulle fires ned i gestalt af krigsguder. Sikkert er det at yderdøren åbnede indad, og at fløjdørene fra festsalen og ind til det lile lystslot var spærret den dag. Det står at læse i Stefen Lindvalds bog. Jeg kan tilføje at meget brændevin blev nedsvælget i denne periode af Danmarks historie, hvad der ofte fører skidt med sig. Hvad der skete brændte sig ind i vidnernes bevidsthed.

"Sandelig det Menneske måtte være haardere end en Klippe, der kunne uden bevægelse beskue, hvormed en Fader med to Børn i Armen og nogle frugtsommelige kvinder af den hede Aske blev uddragne, de dejlige Børn med højt opsvulmede Ansigter og halv forbrændte Legemer ligge for deres Øjne...". Som fader selv, får det mig til at gyse 323 år efter.

Af de ca. 60.000 mennesker der boede i København svarer antallet af døde til mellem en kvart og en tredjedel procent. Etatsråd Jørgen Elers mistede begge siden børm, og testamenterede de midler, med hvilke Elers Kollegium blev stifet. Det ligger den dag i Store Kannikestræde.

Denne historie indgår i min byvandring "Barokke Skæbner". Nu vil jeg gerne finde melodien til Ivar Brincks sørgelige sang - den som han skrev flere versioner af gennem årene. Og med denne bagage var han også ledsagende præst på Frederik IVs berømte lystrejse til Italien i 1709.

Klik på billedet nederst for at se noderne bedre.

Her er omkvædet. Ach! Ach! hvad rører sig hvem der sta Skygge staa,
stå skønne Billede Ieg beder til mig gaa,
Iwg sover Ney Ney bryd dog ey min roe,
Ieg eller maa i Grafven hos dig boe.


Kilde til digtet "Verdslig Barok" antologi red. Niels Simonsen (Borgen 1982)

21.12.12

UNDERGANG OG OVERLEVELSE - en uge med mayaer

Velkommen til den nye cyklus. Jeg har benyttet fokus på mauyaerne og den åbenlyst misforståede snak om verdens undergang til at lave en slags dagbog på Facebook. Jeg placerer oplsagene her i dato-orden, og føjer til frem til 24.12.

Maya Værdsættelsesuge 17 - 24.12 2012.
På vej mod det det nye Ba'k-tun. Her er det observa- toriet ved Chitzen Itza ved solnedgang, februar 2009.

Observation nr. 1 : verden går ikke under fordi der er nogen der er bedre til at tælle end andre.

Maya værdsættelsesuge # 2
Kulturens kendetegn i dag: Majs og tæpper på turist- markedet ved Santo Domingo kirken i San Cristobal, Chiapas. Majsen er grundlag for hele kulturen, og i Popul Vuh - samling af legender - fortælles det at guderne først lykkes med at skabe mennesket da de bruger majsmasse - efter uheldige forsøg med ler og træ.

I de næste dage vil jeg berette lidt faktisk stedfundene begivenheder, der fortjener betegnelsen Maya-apokalypse.

Maya værdsættelsesuge # 3 - 19.12 - afdækning

Når mayaernes efterladte artefakter appellerer til outrerede spekula- tioner hos verdens- offentligheden om Dommedag, kan det skyldes den måde denne mellemamerikanske civilisation først dukkede op i den moderne bevidsthed. Den amerikanske diplomat John Lloyd Stephens var egentlig på mission til Den Centralamerikanske Republik i 1839, omend denne statsdannelse var under opbrud i borgerkriv. Hans virkelige ærinde var at forfølge rygter om glemte byer i mellemamerikas jungler. Stephens og den engelske tegner Frederick Catherwood afdækkede og dokumenterede templer og monumenter bl.a Copan, Palenque og Uxmal. Stephens beretter gribende om rejsetrængsler, politisk uro og jungledækkede fortidsbyer med mystiske indskrifter. Catherwoods pen fanger det særlige uden overdrivelse (her fra Copán). Allerede fra starten var mayaernes civilisation koblet med historien om undergang.

Maya værdsættelsesuge #4: 20.12 - den gode præst.

Diego de la Landa gjorde herrens gerning fra klosteret i Izamal. Han kom til mayalandet som fransi- skansk munk i 1549, en blot 25 år efter Cortez felttog gennem dette område af landsbyer og ruinstæder forlængst ovegroet af kratskoven. I hans "Relación de las cosas de Yucatán" beskriver han de lokales skikke og alfabet. Hans oprigtige interesse vækker tillid, og de ældres fra landsbyerne betror ham deres gamle skrifter til beskyttelse. Nogle flere år går, og i 1562 indkalder en bestyrtet biskop de la Landa lokale høvdinge til byen Maní. Han har opdaget af de døbte mayaer fremturer udi hedenske ritualer. Han afholder en en autio-da-fe efter den spanske inkvisitions regler. På torvet i byen brændes 40 bevarede kodekser (foldebøger) skrevet med mayaernes skrifttegn, samt 20.000 kultfigurer, med mayernes ældste og stormænd og tvungne vidner.

De la landas bog om forholdene på Yucatán blevi det 20 århundrede et væsentligt bidrag til at "maya-koden" bliver knækket, og skrifttegnene i dag er 90 % decifererede. Blandt de forskere der brugte de la Landas værk var Yuri Knozov, der først så mayaskrift i en bog der stammede fra Preussische Staatsbibliothek. Han fik den i hænderne under lidt irregulære omstændigheder mens han var medlem den Røde Hær i Berlin i 1945.

Maya værdsættelsesuge #5 - hang til undergang.

På stenstøtter afbildes ophøjede figurer i lændeklæder, smykker, med fjerprydelser og mayaernes markante pande og næse i profil. Drømmen og forestillingen om de mystiske mayaer voksede gennem det tyvende århundrede - måske i reaktion til verdenskrigene. Al mulig visdom biev de tillagt - en fredelig civilisation af astronomer og præster, der havde sin fornemste blomstring i centralamerikas jungler og forsvandt omkring år 900. Da skriftegnene på stelerne blev tydet viste sandheden mere prosaisk. En civilisation af hinanden bekrigende stater, hvor herskere hyldedes for deres storhed, og de fleste detaljer var om krig og henrettelse af modstandere. I gennem den klassiske periode vokser staternes og stelernes antal. Flere og flere byer bygges op med befolkninger til at forsyne fyrster og præsteskab. Templer bygges med mørtel produceret ved brænding af træer. Forfaldet kommer i vekselvirking med skovfældning, og klimaændringer og opskruede konflikter på basis af svindende ressurser.

Vægmale- riet fra Bonampak viser en nøgen fange med finger- neglene revet ud trygler deres hoverende overmænd om nåde; andre af de besejrede har overgivet sig til blodtabet eller deres uundgåelige skæbne. Fundet af dette i 1946 forhindrede ikke den dominerende mayaforkser Eric Thompson i at fortsætte med at fremføre historien om den oplyst fredelige kultur.

Mayaerne har været gode for en apokalypser, der mest har ramt dem selv. De lever ikke op til vores behov for et fredeligt og vist oldtidsfolk der lever i pagt med Moder Natur. Vi skal ikke forvente hjælp fra den side for at nå Verdens Undergang. Den må vi selv klare.


NYE AFSNIT TILFØJES FREM TIL 24.12


selvoptagelse, Chizen Itza

Bynavnet bogstaveligt: "ved Munden til Troldkarlenes Brønd". "Brønden er "den store cenote", en af de utallige naturligt opståede sammenstyrningshuller i den kalkkappe der dækker yucatan, og op af hvis grumsede vand mangent et offerfund er fremdraget.











14.12.12

CYKLER OG LYS I MALMÖS MØRKE

En enkelt dags konference er måske denne måneds rejse. Måske bare motivationen om at være afsted har fået mig tilmeldt, og sender mig på vej dagen før - onsdag aften, og afsted med Øresundstoget. 50 minutter efter at kaste mig på cyklen kommer jeg op i mørke Malmö fra Triangeln langstrakte Station. Vel ankommet venter jeg en femten minutter på Olle dukkende op i Löjntnantsgatan og havende glemt nøglen, men vi kan vende programmering, spil og jura over en pizza før gemalinden er hjemme for at åbne op.

Værtsparret går hverdags- fornuftigt tidligt i seng. Jeg selv er rejsende og B-menneske og halv-forvilder mig gennem natlige sidegader og knirkende sne i Folkets Park til sidste koncert på en Jazz-klub på et spillested - Inkonst - På Jam lukker efter fire år, og jeg havde først erfaret om det samme formiddag ved at søge begivenheder via Facebook. Pace spiller moderne jazz, med ånd opg energi så det hænger sammen, for en sal af over hundrede. Bagefter er der sidste Jam session i klubben. Den lukker mens legen var god. Der var gået fire år - tid til noget nyt siger en af arrangørerne. Der er løssluppent talent på scenen og en god energi, og jeg tænker at det er lettere at ramme den casual kreative ånd i en sådan mindre by en København. Jeg får drukket fadøl og snakket svensk og holdt mig oppe så jeg er mør til næste dags konference.
Godt mør faktisk - med et par øllede opstød, men godt humør om morgenen, hvor der er Lucia-transmission på radion, som min danske værtinde Luisa har lidt svært at greje.

Øresundsre- gionen som Cykelregion er titlen. Det er interessant, men ikke led i min umiddel- bare strategi. Jeg vil gerne holde mig orienteret om cykel- turisme. Og om byernes liv - og rigtig gerne dyrke netværk, og Skåne er i søgeren til i sommer? om to år?

Der er oplæg og projekter forklaret - mange som føres videre; der er nogle EU-midler i dette her, som ikke er spildt. Byplanguru Jan Gehl taler før frokost om Livable Cities (og gør en spøg ud af sin relative uvidenhed om cykelpolitik). På billedet griber han til plastickopper for at forklare modernismens byplansprojekt. Jeg får nogle nye ord - og mere at vide om cykelplanlægning i Holland, end jeg havde forudset. Et par glas vin og mingling - og så afsted.

Lysfester med ret ringe fotos fra mobil i mørket.

På vej over Lille Torg lidt over seks ser jeg en sortklædt og skægget ung rabbi tænde lys i den ottearmede ved starten på Channukah - efter nogle ord om at ville leve her og høre hjemme. Det er ovenpå antisemitisk hærværk agitation tidligere på året (ja, hvad var det nu der skete?). Påmindelse om nogle lignende historier fra Danmark, og min egen jødiske baggrund, der er et særligt perspektiv og en sten i skoen samtidig.

Det er dog den Svenske Lysfest jeg styrer efter. Jeg møder Rebecka og Frederik på vietnamesisk cafe. Rebecka har tippet mig til at deltage i traditionen, så vi overværer jeg Luciakoncerten fra sidegalleriet i en fuldt stoppet Johanneskyrke.

Skøn musik og folk med lys, mellem salmer og carols - skønt sunget - glider jeg ind og ud af bevidsthed, båret og masseret i hovedet - på en måde det ikke var muligt ved sidste foredrag om cykelstistrategien i Grooningen, et par timer tidligere. En hæders- kronede Lucia morfar.

Næstsidste stop logistisk: Hemköp supermarked - dagligvarer, bl.a. let alternativ juicer og tandbørster til pigerne - for far har været i udlandet har han - og en kassedame så trætslidt at barndommens svenske socialrealisme fornemmes tæt på.

I stedet for at styrte ind i første nedgang til Triangelns station; støver jeg rundt i Malmö og minus otte grader for at finde den cykel- parkering i to niveauer som min sidemand ved konferencen havde været entreprenør for. Den lever op til hans rosende beskrivelse. Som fremgår af billedet hives skinnen ned og cyklen kan lænes mans man sætter op og skubber ind - så øverste niveau ikke er som på Nørreport - kun for superbrugere.

Min cykel står dog i gadehøjde ved opgangen fra Metroen. Når man tager afsted kl. 20 kan man finde god parkering ved Nørreport Station. Jeg kommer hjem med indkøb og inspirationer. Det ene skal i køleskabet, det andet... er det noget jeg kommer til at bruge?

3.12.12

VIDTLØFTIGHED OG FORARGELIGT LEVNED

Forlystelser på Næørrebro

Udkast til tur-omtale

Nørrebro har været hjemsted for fornøjelser, siden det var en grøn forstad til Kongens København, og herude var der plads særlige løjer. Den "Stærke Mand" Johan Carl von Eckenberg imponerede, men foregik var "vidløftighed og forargeligt levned" i hans have. Tag turen over Dronning Louises Bro og hør om den forførende Donna del Lago, om Christian VIIs vilde fester på Blågårds Slot, og Kierkegaards ridt fra Skt. Hans Torv.
Senere skød kvarteret op med tøndeslagning, biografture og en dansende politimand som del af rytmen i arbejderkvarteret.

Turen foregår på det inderste Nørrebro, og er perfekt i forbindelse med teater-ture på Stenbroen. Restauranter anbefales.

(Jeg skal til at lave nye ture, og små historier til nyhedsbrev. Forslag til en skarpe vinkler fængende slogans er velkomne, ligeledes salgstip.)
- Johanne Louise Heiberg vokset op i fattigdom på Nørrebro
Blågårds Slot sender som teater og brænder ned.
- Bodil Ipsen direktør på Odeon-biografen, der lå lige ved siden af hvor mine børns børnehave ligger nu.
- Skt. Hans Torv: Her mødtes man og tog på Bakken med kapervogn.
Prater, Natklub i Stengade i 70'erstil med plys og telefonkontakt mellem bordene.
Stengade 30, engang Malernes Fagforening, hvor der var tøndeslagning for lokale børn til fastelavn.
----------------------

Mere om Den Stærke Mand fra Oluf Nielsens Kjøbenhavns Historie under Frederik IV: allerede efter tre Ugers Forløb trak Eckenberg ud paa Nørrebro, hvor han havde kjøbt en Have tæt Vest for nuværende St. Hansgade, og indrettet en ny Fjælebod for Linedands, tydske Komedier, Tyrefægtninger o. desl. Han fik dog heller ikke Lov til at være længe i Ro her; han vilde nemlig ikke holde sig Helligdagsanordningen efterrettelig, men søgte endog at tillyve sig et Privilegium til at agere paa Søn- og Helligdage; i hans Have, der navnlig blev stærkt besøgt af Tjenestefolk, foregik der alskens "Vidtløftighed og forargeligt Levned", og Enden blev, at den stærke Mand maatte forlade Kjøbenhavn, efterladende sig en betydelig Gjæld.

2.12.12

LAVT LYS

Afstanden snyder. Jeg kigger på en mindre end halvt skrevet post der atter følger mine spor på min nyligt overståede rejse. Og jeg undrer mig over, hvorfor det er påtrængende for mig at fokusere på denne ekskurs fra mit almindelige liv.

Ret tit sidder jeg om aftenen og tænker, at jeg skal skrive på bloggen om det daglige liv. Men jeg er for træt - og det ene løber ud i det andet. Processer løber ud i hinanden, og intet er rigtig afsluyttet. Dagenes grød og klister og den evendelige vedligeholdelse af livet og rutinerne. Kildevældet af ideer, og besværet med at holde dem mellem fingrene og i hovedet.

Andre tanker er nærmest ubehagelige at udslynge. For eksempel ambivalensen ved forældreskabet. At det er en velsignelse, men også en enorm plage. At jeg når jeg nu skriver dette trækker veklser på dagen i morgen, hvor jeg vil blive vækket, og trukket ind i lege - og ikke altid gidder.

Det lykkedes at få Helena i seng efter Julekalenderen, løse et par opgaver sammen, og at hun sov halv ti. Så jeg kunne snige mig ud af døren og over i Fakta, for blandt andet at købe pulver til opvaskemaskinen. Det er en gang imellem så banalt at have børn, og den banalitet er en fantastisk udfordring for mig. Og det er ikke velset at brokke sig over at have børn.

Ikke at det er banalt det hele. Vi var i dag på Glypto- teket og National- museet, fordi Helena ville se mumier. Omend det var ret svært at få børnene til at stå stille og se på, hvad der var i salene. ((To museer - hvad har han gang i? Jo såmænd det at jeg er turistfører og kommer gratis ind - og det gør børnen også dér)). Der var en del leg i Børnenes museum, og med at køre på løbehjul og ladcykel over de små teglstensbelagte bakker på Danets Plads, hvor billedet her er taget.

Billeder er også en grund til at jeg ikke får skrevet om livet. Måske fordi det daglige liv ikke oplevers særegent fotogent. Typisk nok fik jeg netop taget billedet øverst i mandags, som jeg kom slæbende hjem med min taske fra Tyskland. Og bloggens koncept var fra starten at skrive om livet, og sætte nogel af de billeder på som jeg altid tog. Den påtrængende følelse af travlhed er en trussel om tilstedeværelse og skaberkraft.