UNDERGANG OG OVERLEVELSE - en uge med mayaer
Velkommen til den nye cyklus. Jeg har benyttet fokus på mauyaerne og den åbenlyst misforståede snak om verdens undergang til at lave en slags dagbog på Facebook. Jeg placerer oplsagene her i dato-orden, og føjer til frem til 24.12.
Maya Værdsættelsesuge 17 - 24.12 2012.
På vej mod det det nye Ba'k-tun. Her er det observa- toriet ved Chitzen Itza ved solnedgang, februar 2009.
Observation nr. 1 : verden går ikke under fordi der er nogen der er bedre til at tælle end andre.
Maya værdsættelsesuge # 2
Kulturens kendetegn i dag: Majs og tæpper på turist- markedet ved Santo Domingo kirken i San Cristobal, Chiapas. Majsen er grundlag for hele kulturen, og i Popul Vuh - samling af legender - fortælles det at guderne først lykkes med at skabe mennesket da de bruger majsmasse - efter uheldige forsøg med ler og træ.
I de næste dage vil jeg berette lidt faktisk stedfundene begivenheder, der fortjener betegnelsen Maya-apokalypse.
Maya værdsættelsesuge # 3 - 19.12 - afdækning
Når mayaernes efterladte artefakter appellerer til outrerede spekula- tioner hos verdens- offentligheden om Dommedag, kan det skyldes den måde denne mellemamerikanske civilisation først dukkede op i den moderne bevidsthed. Den amerikanske diplomat John Lloyd Stephens var egentlig på mission til Den Centralamerikanske Republik i 1839, omend denne statsdannelse var under opbrud i borgerkriv. Hans virkelige ærinde var at forfølge rygter om glemte byer i mellemamerikas jungler. Stephens og den engelske tegner Frederick Catherwood afdækkede og dokumenterede templer og monumenter bl.a Copan, Palenque og Uxmal. Stephens beretter gribende om rejsetrængsler, politisk uro og jungledækkede fortidsbyer med mystiske indskrifter. Catherwoods pen fanger det særlige uden overdrivelse (her fra Copán). Allerede fra starten var mayaernes civilisation koblet med historien om undergang.
Maya værdsættelsesuge #4: 20.12 - den gode præst.
Diego de la Landa gjorde herrens gerning fra klosteret i Izamal. Han kom til mayalandet som fransi- skansk munk i 1549, en blot 25 år efter Cortez felttog gennem dette område af landsbyer og ruinstæder forlængst ovegroet af kratskoven. I hans "Relación de las cosas de Yucatán" beskriver han de lokales skikke og alfabet. Hans oprigtige interesse vækker tillid, og de ældres fra landsbyerne betror ham deres gamle skrifter til beskyttelse. Nogle flere år går, og i 1562 indkalder en bestyrtet biskop de la Landa lokale høvdinge til byen Maní. Han har opdaget af de døbte mayaer fremturer udi hedenske ritualer. Han afholder en en autio-da-fe efter den spanske inkvisitions regler. På torvet i byen brændes 40 bevarede kodekser (foldebøger) skrevet med mayaernes skrifttegn, samt 20.000 kultfigurer, med mayernes ældste og stormænd og tvungne vidner.
De la landas bog om forholdene på Yucatán blevi det 20 århundrede et væsentligt bidrag til at "maya-koden" bliver knækket, og skrifttegnene i dag er 90 % decifererede. Blandt de forskere der brugte de la Landas værk var Yuri Knozov, der først så mayaskrift i en bog der stammede fra Preussische Staatsbibliothek. Han fik den i hænderne under lidt irregulære omstændigheder mens han var medlem den Røde Hær i Berlin i 1945.
Maya værdsættelsesuge #5 - hang til undergang.
På stenstøtter afbildes ophøjede figurer i lændeklæder, smykker, med fjerprydelser og mayaernes markante pande og næse i profil. Drømmen og forestillingen om de mystiske mayaer voksede gennem det tyvende århundrede - måske i reaktion til verdenskrigene. Al mulig visdom biev de tillagt - en fredelig civilisation af astronomer og præster, der havde sin fornemste blomstring i centralamerikas jungler og forsvandt omkring år 900. Da skriftegnene på stelerne blev tydet viste sandheden mere prosaisk. En civilisation af hinanden bekrigende stater, hvor herskere hyldedes for deres storhed, og de fleste detaljer var om krig og henrettelse af modstandere. I gennem den klassiske periode vokser staternes og stelernes antal. Flere og flere byer bygges op med befolkninger til at forsyne fyrster og præsteskab. Templer bygges med mørtel produceret ved brænding af træer. Forfaldet kommer i vekselvirking med skovfældning, og klimaændringer og opskruede konflikter på basis af svindende ressurser.
Vægmale- riet fra Bonampak viser en nøgen fange med finger- neglene revet ud trygler deres hoverende overmænd om nåde; andre af de besejrede har overgivet sig til blodtabet eller deres uundgåelige skæbne. Fundet af dette i 1946 forhindrede ikke den dominerende mayaforkser Eric Thompson i at fortsætte med at fremføre historien om den oplyst fredelige kultur.
Mayaerne har været gode for en apokalypser, der mest har ramt dem selv. De lever ikke op til vores behov for et fredeligt og vist oldtidsfolk der lever i pagt med Moder Natur. Vi skal ikke forvente hjælp fra den side for at nå Verdens Undergang. Den må vi selv klare.
NYE AFSNIT TILFØJES FREM TIL 24.12
selvoptagelse, Chizen Itza
Bynavnet bogstaveligt: "ved Munden til Troldkarlenes Brønd". "Brønden er "den store cenote", en af de utallige naturligt opståede sammenstyrningshuller i den kalkkappe der dækker yucatan, og op af hvis grumsede vand mangent et offerfund er fremdraget.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home