FORAN ATTER EN FLYTNING

Om en uge rykker jeg videre. Endnu uden at have udregnet min kreditværdighed hopper jeg på en fremleje. Boligen ligger i Laurids Skausgade ved Aaboulevard på Nørrebrosiden. Det er på fjerde sal, lige oven over forreste cyklist på billedet - på vej over cykelbroen Aabuen. Det er for to måneder maximum.
Og netop i disse dage rammer det mig, at det er besværligt. Ellers har jeg trukket på skuldrene og sagt at jeg kunne holde det ud. At jeg skal vende det til en styrke med vælge det vigtige at tage med - og sætte resten i lager. At jeg ikke sætter mig i noget der er dårligt, bruger tid på at vælge. Jeg har brug for hjælp i den næste uge. Til at pakke sammen i lejligheden i Elmegade. Til at flytte på onsdag 20.10. Til at gøre rent efter mig her.

Her er andet billede af området, med barn og vogn og mor som lige passerede. De fotos tog jeg i dag ved halv ellevetiden. Før det havde jeg været til jobsamtale som vikak på Blågårds Skole. Efter det gik jeg en byvandring med unge på et kursus - en tur der startede ved Nørrebroparken kl. 11, og hvor jeg tog netop to stien over Aabuen til Frederiksberg med, med lidt af Landbohøjskolen og historien om hvor forskellen på Nørrebro og Frederriksberg stammer fra. Når jeg lagde turen forbi dér var det også for at fæstne stedet i min egen geografi. Den tur blev bedre og bedre.
Vi sluttede på Blågårds Plads, og jeg fik endelig spist frokost på den somaliske restaurant i Griffenfeldstgade og checkede mails på mobilen. Der var en mail fra Blågårds Skole; de ville ikke have mig som vikar. Souschefen tilbød en uddybning af det, som jeg venter på. Jeg føler mig urolig og usikker. Hvordan viser jeg mig fra en dårlig side i sådan en samtale. For uengageret, for ustruktureret, for snakkende.
Min udlejer kom var i morges for at modtage elektriker her, og jeg kom kun lige i tide til samtalen på skolen. Jeg er påvirket at usikkerheden. Men samtidig burde jeg være mig selv og på og upåvirket og klar, alt dette til trods. Jeg afventer roen, tilbagemelding. Og har samtidig en to tre tråde at råde ud over de næste par timer.
Det er den slags tilbageslag der kommer af at jeg tog et initiativ. Det vil jeg bare sig mig selv. selvom jeg også ærgrer mig over ikke at have sjælen helt med i hastværket for at nå sådan en jobsamtale.
I aften skal jeg ud til min kollega Torben fra
Torben fra Crime Tours og snakke om planer for andre slags byvandringer end dem vi ellers går og laver.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home