vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: november 2009

21.11.09

STRAF OG SKOLE


Hvilken rolle spiller begrebet straf i den Danske Folkeskole, og... . Jeg kan aldrig rigtig huske de der problem- formuleringer. Men det er emnet for et oplæg jeg er med til at fremlægge på onsdag på seminaret i fagdet pædagogik. Interessant stof, for ingen taler om straf, men alligevel bliver deen udøvet i et eller andet omfang. Eller i tingene truer med at udarte i fraværet af truslen om straf. Det er pikant stof på lærerseminaret - en af elefanterne i rummet, som man ikke gerne taler om. Omend det vel også er lidt perifært ifht. fagets primære fokus.

Det føles som jeg fortsatte i løb efter flyet rørte landingsbanen i Kastrup i tirsdags. Onsdag studie på seminaret, torsdag praktik i Skæving, fredag en masse oprydning og ærinder, og lørdag med familien. Men trods de mange opgaver er vejen jævn og der har ikke været de uheld der kunne vælte hele jonglernummeret.

Mine første praktiktimer på Skævinge Skole var i fredags, og de gik fint. Jeg kan godt nok mærke at jeg kunne blive endnu bedre. Men det er klart en anden verdeen end den der har mødt mig i mine korte episoder som vikar før i tiden. Men det skal i nok høre mere om.

Men jeg kan også slappe af og lave noget ordentligt, når tiden ikke er til perfektion. Men tungen skal holdes lige i munden, og hver dag skal der produceres. En eksamen skal også finpudses og afvikles på RUC.


NOT A GOOD INDIAN SCHOOLBOY
Skulle man ville beretninger fra de varme lande om straf og skole, kan man dykke ned i Livets Forplumrede Elv, hvor Jacob Schmidt Madsen er kommet ud for lidt af hvert i sin søgen på en ordentlig undervisning i Sanskrit. Senest flugt fra åndelig terror på et idealistisk internat i Delhi.


(begge billeder er fundet på denstoredanske.dk, artikler om opdragelse og skolehistorie)

17.11.09

HVAD HAR HAN GANG I?


Her ser I pigerne ved Colombus- brønden i San Sebastoian de Gomera, byens hovedby. Her fik opdageren vand til sine skibe i 1492, før han satte ud i det ubesejlede hav, i sikker forvisning om at finde Kina, og som bekendt fandt noget helt andet, hvorved verdens historie ganske ændrede retning. Med sig tog Colombus flåde bl.a. 8 grise fra øen, hvis efterkommergrise formerede sig og hærgede på Hispaniola i den nye verden, til stor ulempe for den indfødte flora og fauna. Helena kigger ned i brønden hvor vandet ikke så så lækkert ud, og Ursula kigger på sin far der tager billede af sine piger.

Det er sidste nat på Villa de Agulo, i vores ferielejlighed med swimming pool, dog blandt krogede gader. Fjorten dage med oplevelser på denne grønmne ø godt ude i Atlanten. Småbørnsfamilieliv er dog hvad det er, med sine frustrationer og kompromisser.

Vi er kommet hen her og der, drevet af nysgerrighed og rastløshed. Med en forudgående mobilisering af frugt, sandwiches, skiftegrej og solcreme. At sætte ud er dejligt. Men så beffinder sig mig på en strand med familien. Som det ses her, og til højre i billedet er halvdelen af Merlin Mann, som er med sin familie på samme rejse som os - ligeledes to piger på 4 og just 2.

Børn og strande hører sammen, men strande er ikke min livret, når jeg ikke kan smutte igen på få minutter. Og det er betingelsen i familielivet, at man ikke bare smutter på fem minutter.

Sådan har jeg det med strand, strøget, tivoli og fester. Det er nærmest kun til at holde ud, hvis flugten kan effektueres relativt nemt. Eller jeg er der i arbejds medfør - med den ro der ligger i et formål. Således har jeg lavet drinks på stranden og til fester, ført turister på strøget eller i Tivoli.

Så efter de fem minutter skal jeg lige tage mig sammen og finde mig i de banale omstændigheder ved livet. Og det er ikke nemt at leve sammen med siger Birgitte, der også må døje med min tænderskæren og himmelvendte øjne når vi fx. skal i Tivoli. Så hvorfor finder han sig i det? Jo, matematikken siger at med to børn i de her aldre, så er begge forældre ret meget på.

Så jeg har haft mit syndefald var de venligt distancerende højder, og er blevet en af forældrene, menneskene, turisterne. Mit valg, mit lod, min fornøjelse. Fordi det alligevel kan lade sig gøre at få på opdagelse med et par piger på 4 og 1 år, finde høje udsigts- platforme, troldeskove, hyrdedale og skjulte strande mellem klipperne.

Denne ø er fantastisk. Besøg den!

I dag ramte efterårets første store regnskyl kysterne, med gribende meterologisk konsekvens. I morgen flyver vi tilbage til gråvejret og Frank Jensen.

13.11.09

FRA ØEN


Nær enden af en ferie midt i Atlanten. Jeg er på La Gomera, en grøn ø af de Kanariske, altså i Spanien, og boende i landsbyen Agulo, der ligger op og ned af skråninger huse dynget op af siderne, blandet med terasser hvor der dyrkes bananer, papaya, kartofler og andet godt. Og her er meget roligt. Nogle dage har vi været op at køre gennem tågede troldeskove oppe på øen til den anden side af øen, hvor der er strand, og på vejen skifter vejr og landskab flere gange.

Og det er i sig selv fascinerende for mig efter jeg har kværnet geografi i et par måneder på seminariet. Så når nordøst- passaten rammer kysten heroppe så er øens bjergtopsmidte ofte dækket i skyer, og den specielle skov er fyldt af tåge og stammer med mos. Det specielle ved skoven er iøvrigt at det er noget af det sidste tertiære skov der stadig findes, svarende til vegetationen i Europa før istiderne.

Når vinden - lettet for sin fugt - så suser ned på øens sydside er den varm. Landskabet man kommer ned i fra sky-skoven er tørrere, med krat og kaktus.

Så den står på udflugter og hygge med børn, lidt forberedelse til den forestående praktik (lige efter hjemkomsten), og altså ikke så meget blogging. Men nu skal der et livstegn til.

Et andet problem er et nyt camera, hvor jeg ikke er tilfreds med kvaliteten, og det motiverer ikke til at tage de billeder som ofte er drivkraft eller anledning til at blogge. Hvorvor jeg jeg har snuppet et par af Birgittes fotos til posten - igen hvorfor jeg kan ses krydse vejen under regnbuen over Valle Gran Rey, ganske turistisk klædt.

3.11.09

NATLIGT GØREMÅL


Kvart i to nat, og pakningen er ved at være færdig. Birgitte laver mad i køkkenet, som måske/ måske ikke bliver konfiskeret i lufthavnen. Om fire timer er et op og afsted til Kastrup - Tenerife - Færge - La Gomera - fremme efter 14 timer.

Jeg tømte min kufferter ffor havfruer og sære dyr. De har fyldt den op siden jeg havde dem hjem fra Mexico. En god ting ved at rejse, at gamle rejser rører på sig. Jeg må se at få de figurer i salg. Nogle af dem skal dog først have sat hovedet fast på ret krop.

Tid til at pakke computer ned. Sidste ord.