vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: december 2006

31.12.06

PÅ DANSEGULVET



Næsten nytår, og lige som for et år siden var Helena til Copen- hagen Open dansestævne for single sex par. Helena kan godt lide dans, men undervejs var hun også interesseret i omgivelserne, bla. dæksler i gulvet i DGI-byens store sal, mens damernes Latin-finale i A-rækken forløber i baggrunden. Og ja, dame- og herrepar bedømmes hver for sig.

Der er ingen gode i år billeder af Niels Henrik, som jo både deltager, og er en primus motor for begivenheden. MEN jeg har netop erfaret at han og hans tyske partner har vundet hele TO guldmedaljer – kategorierne ”Ti Danse” og ”Standarddanse” (Vals, Tango, Slowfox ma.).

Tillykke herfra!


Ventende par under Copenhagen Open, og et der øver

posted by Paul Hartvigson @ 00:28   0 comments

26.12.06

UNDER MAANENS OVERSKÆG




Billedet herover er af Tal R, som jeg kom forbi, da jeg på nettet ledte efter sengetøj med børnetegningsmotiver. Se og læs mere ved at klikke på "Stupid Harrdworking Moon", som billedet hedder.

Motivet bringer mindelser frem om en svunden tid i Odense, nærmere betegnet de tidlige firsere. Der mødte jeg Klaus johansen, som bl.a. drev Science Fiction antikvariatet Hvad Skovsøen Gemte, og udgav strømme af fanzines og boglister i ca. den forbindelse. Hvor udover han importerede brætspil fra Amerika. Gennem Klaus og hans import traf jeg venner som Svend Erik Jepsen, Thomas og Morten Knudsen, og Merlin Mann. Sammen skrev vi På Eventyr i Vildmarken, der var første rollespil op dansk.

I en gribende historie beretter Klaus om bogen Under Meenens Overskæg, og forskellige samleres kamp om den ved en kongres.

Kort sagt, Klaus publicerer stadig, sågar på nettet. Linket findes også i linkslisten.

posted by Paul Hartvigson @ 14:20   0 comments

19.12.06

DRØMMEN SLUTTER ET STED DERUDE



Skøn som en sønderskudt banegård

er vor ungdom vor kraft,
vore vilde ideer

skøn som revolverens
isgrønne stjerne,

der fødes i nuet
i tusinde veer

på ruden til revolutionens
skingrende glasklangs cafeer

Tom Kristensen, Landet Atlantis (1923)

Bustrafikken sætter ud en lørdag eftermiddag, og der er færre biler på gaden. Vi tænker det nok er ungeren, og det er det. Der er fuldt i medierne om det, for de slås ude ved Ungeren. Da jeg tager ud om aftenen er der smadrede vinduer i Danske Bank - og i Sport Master overfor. Dem der slap væk fra kampen har hærget gennem byen. Det er set før, og er bare vanligt deprimerende.


en udbrændt container ved Stengade, to dage derpå. Måske er der en sammenhæng, men der er ikke rigtig mening.

Jeg klædte mig aldrig andreledes da jeg var ung, og lavede min oprør indeni. Men jeg er glad for det skæve, det anderledes, så langt jeg vil finde mig i grafitti og fortænkte paroler. Fordi jeg lever af det anderledes.



Ungdomshuset og drømmen om et fristed - et sted at være anderledes. Og nogle idealister og skuldre der bær. Laver mad til fyrre mennesker, og taler mod vold og for tolerance.

Og så branden, volden, kampen, der er som en skygge kastet fra drømmenes bål. En lurende skygge på Nørrebro. Der er nogen syge mennesker der gemmer sig i folderne af andre mennesker drømme om en anden verden. Der er drømmere der accepterer voldsmændene og deres vold, fordi de går i samme tøj og hører samme musik? Der er drømmere der accepterer volden i sig selv. det er den konflikt der virkelig interesserer mig - hvad der foregår i de hoveder, hvor drømmen om en god og rummelig verden bliver til Landet Atlantis.

OK, og så interesserer jeg mig for at der ikke bliver smadret ruder deromkring hvor jeg bor. Men de to ting hænger sammen.



Signalforvirring: Ungdomshuset er kendt for sit veganske køkken

Så har de gale unge gået gak i gaden, og Döds-Dieter er kommet op fra Hamburg, og Enzo fra Milano. Før de driver til næste brændpunkt. Og de andre sorte kan træde frem og tale om paskontrol og terrorcheck, og håne drømme og drømmere, og tale for at alle skal være ens. Fra Faderhuset til Folkepartiet, og de vil sige "hvad sagde vi", og store dele af befolkningen vil nikke fåret foran skærmen.

For nogle år siden var jeg Kældermester i et hus på Vesterbro, hvor der var fest engang, arrangeret af Rebel, der var en venstrefløjsgruppe. Flinke og fredelige. Og pludselig kom der væltende vilde unge der havde været til fest på Christiania, og det endte med de væltede biler i gaden. Fordi bilerne var biler.

Landet Atlantis vi længes imod
har blanke geværpyramider på gaden
bålene blafrer for gydens soldater
der hungrige læner sig op ad facaden
og af hermetikdåser hugger'
slugvorne i sig af maden


Hvad gjorde vi dagen derpå?





da tog vi ud til Kattinge så på irsk Dexter-kvæg og købte økologisk kød direkte fra landmanden

posted by Paul Hartvigson @ 00:51   0 comments

15.12.06

FREDAG AFTEN OPRYDNING



Den gode/dårlige samvittighed. Jeg får bladene for at støtte Ibis, Nødhjælp og Amnesty, med en brøkdel af min inkomst (inkl. dagpenge). Men jeg får dem ikke læst, og vil ikke smide dem ud før. Imens Helena ligger inde ved siden af og er vågnet igen, og brokker sig og vil ikke sove, og ikke dysses. Og så kommer turen til den elektroniske virkelighed, i form af opladere mere end en håndfuld apparater, som skaber kaos i min skuffe. En af apparaterne er kameraet jeg brugte til at tage billederne.


Nu sover barnet endelig (let, uroligt) efter blid overtalelse. Nu er det måske tid til at få lavet en ordentlig links-liste på bloggen. Og læse blade om andre steder end lige her.

posted by Paul Hartvigson @ 21:54   1 comments

1 Comments:

At 16 december, 2006 07:04, Anonymous Anonym said...

jeg genkender strømforsyningshelvedet fra tiden efter min seneste flytning, hvor jeg skulle til at parre diverse dimser med de korrekte forsyninger... ved den lejlighed fik jeg lokaliseret en håndfuld der ikke længere havde nogen at forsyne med strøm og som derfor røg ud... resten fik små gule mærkater på...

 

Send en kommentar

<< Home

11.12.06

NISSERIER I DECEMBER


Hvad der handler om noget andet end mine personlig mere eller mindre profesionelle projekter.

GRÆNSEBRYDENDE

Men jeg sgade alligevel ja til at være julemand på i Helenas vuggestue. Jeg følte mig vel rustet, indtil jeg med kort varsel fandt ud af ar de ikke havde noget skæg til julemanden. det havde de helller ikke i BR legetøj, så jeg var krea på pådagogernes WC, med ståltråd, tang og vat.


INGEN TRAUMER

Nærmest til min lettelse var det at Helena ikke tog meget notits af Julemanden. Måske fordi hun kunne genkende stemmen. Hun var mest optaget af at lave en juledeko- ration med nærmest bare gran og sølvkæde. Af andre fik jeg ros for min optræden. Selvfølgelig var der også børn der brød i gråd.


NISSERI I SOMMERLANDET I GRØN VINTER

Dagen derpå har jeg forogaferet mig selv med anker og skibsnisse i Hornbæk. Jeg var oppe i torsdags for at vise Saunte-huset frem til en lejer. Men lyset var gået, og jeg måtte vente på hun ankom for at ringe til NESA. Thi min mobil er defekt. Iøvrigt lykkedes det mig at være ude så længe at montøren nåede at ankomme og køre igen, så jeg måtte ringe fra en anden mønttelefon og vente lidt længere endnu. Men huset blev klart, og er nu lejet ud i lavsæsonen.

Jeg lover hemed alverden at jeg skal få mig en ny mobiltelefon. Snart!


Trods julepynt var der ingen stor aktivitet i Hornbæk havn

posted by Paul Hartvigson @ 10:51   1 comments

1 Comments:

At 12 december, 2006 23:43, Blogger Paul Hartvigson said...

Så fik jeg ny mobil og MIDLERTIDIGT nyt mobilnummer:

27 51 27 45

ca. sidst i januar får jeg mit velkendte nummer tilbage

 

Send en kommentar

<< Home

5.12.06


UDE PÅ YDRE


Jeg fik svar på til forslag til det gode blad På Gaden om "Gaderne fortæller". Ja, de vil godt have en serie korte artikler om historiske emner. MEN det behøver ikke være kronologisk. Og det må må gerne handle om Ydre Nørrebro, da Indre Nørrebro er overeksponeret, fik jeg at vide. Og det er det også, med alt det smarte, mondæne og tæt på byen.

2000 tegn, deadline d. 15. Ingen penge, da jeg ikke har bedt om nogle. Det er et par uger siden jeg sendte forslaget i en raptus. Så jeg skulle lige tænke og tage mig sammen, og sige. Og i mellemtiden blive så træt jeg faldt i siddende i søvn i sofaen i går aftes. Hvad der så også havde andre grunde. Men jeg gør det, og præsenterer to artikler på næste fredag - så de har noget at vælge mellem.

I morges krydsede jeg linien, der altså går ved Jagtve. "Ydre" er mere slidt, glemt og socialt kikset - og ikke så irreterende smart som "Indre", der også anses for et belastet sted at bo, ude i landet. Et hovedkoncept for gadenavne på Ydre er "Vikingetiden", både Valhalla og dets guder, og gamle konger og dronninger.

Jeg havde kastet min kærlighed på Rådmands- gade som tema for en af de første artikler. Og det er ikke et vikinge- navn, og der har jeg måske allerede artiklens start. Gaden starter ganske beskedent inde th. for Nørrebro- gade, og som så går sin lidt skæve gang, med højst blandede huse. Det er en af kvarterets ældste gader, og den har sit navn efter Rådmandsmarken, der gav afgrøder til aflønning af bystyret i København i en tid der er endnu mere fordums end de ældste af de små virksomhedsbygninger der ligger her. Sådan hvor der var værksted, automekaniker, offsettrykkeri eller lydstudie, op gennem tiden. Nogle baggårde ligger der endnu, stadig med virksomheder, og venter på de enten bliver fredet eller revet ned.


Gården til Rådmandsgade 34, også englen ovenfor gemmer sig her. Men bogstaverne under englen - hvad siger de, nogen gæt?

Når man krydser Tagensvej kommer man ud i vejens fortsættelse, der hvor de store fabrikker lå, og nu mest er revet ned, efterladende sig huller i byens landskab, der sikkert venter på giftgrundsrensning. Her lå et par støberier og en hoben autoværksteder en gang. Og det regner i december, og trods det er lunt, et det lidt trøstesløst tomt her. Fortiden hænger let i luften indtil noget andet indfinder sig.

posted by Paul Hartvigson @ 23:30   0 comments

4.12.06

Vejen til Poços de Caldas


Beslutningen er taget – jeg tager turen til Syd- amerika i Februar. En landbrugs- tur som jeg har berettet her på bloggen.


Ud i det grønne landskab i Minas Gerais

Som sådan skal vi bort fra den slagne vej og ud på landet – nærmere betegnet til Poços de Caldas. Byen ligger i et udslukt vulkankrater i Brasilien, i delstaten Minas Gerais. Og den skal vi besøge nogle dage og se på kaffefarm, gedebrug, kvægdrift. Jeg har aldrig været der, aldrig hørt om byen før - det gør det spændende for mig. Del af opgaven er at jeg skal finde den rigtige vej dertil fra Rio.

Første skridt på vejen til Poços de Caldas,gik med tog til Nykøbing Falster i torsdags. Jeg skulle holde foredrag på Agrocenter, for medlemmer af Sydhavsøernes Landboforening, der skal med på turen. Jeg kom derned med billedshow på CD, Jeg havde sat showet sammen på albatros af egne og af deres billeder. Men her vidste de ikke så meget om de tre dage i Minas. Det havde kunderne valgt, fik jeg at vide.


Dette billede er fra Bom Jesus i Bahia, et helt andet sted i den brasilianske virkelighed. Men tyren og fyren måtte med, når jeg fortalte løst og fast om det kæmpe land og dets kæmpe landbrug.

Jeg blev hentet på banegården af en konsulent, der var 2 meter høj, og havde den der ludende holdning man får af at støde ind i ting. Han forklarede at det var lidt af et tilfælde at det lige er til Poços de Caldas vi skulle, for Albatros havde ikke tid til at researche mere, fik de at vide.
En af Land- boforenin- gens med- lemmer havde været på den kant, og så faldt valget det – via Google Earth, Besluttet på en efter- middag.


Rio solnedgang. Her starter turen, men hvor går den hen?

Min opgave bliver så at tilrettelægge turen Rio – Poços og retur, 460 km i ukendt terræn, bortset fra at nogle af Brasiliens højeste bjerge ligger imellem. Bare ca. 2800 meter, men alligevel ligger de i vejen. så hvor er der smukke veje, og noget værd at se?

Det er et af projekterne inden Februar. At få styr på vejen, steder at spise forkost, hvil og sightseeing og gode steder at stoppe.
Det er jeg uddannet til. Men jeg får vist ikke ekstra betaling for det. for der er penge i det - i landbrugs- ture til Brasilien.



Jeg kender andre hjørner af Minas-Provinsen – her guldmine- og barokbyen Ouro Preto. Men fedt skal DET hjælpe. Minas er på størrelse med Frankrig.

Ekstra betaling for min ekspertise. Det må jeg sørge for – og det er et andet projekt.

posted by Paul Hartvigson @ 11:51   0 comments