vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: oktober 2006

25.10.06

ATACAMA





Rejsens mystik, skygger paa asfalten ved ankomst i Calama i Atacamaörkenen. Saa er jer fremme, paa rejse og midt i en örken, hvor saltknuder täver op gennem ödemarkens overflade mellem säre formationer. Og närmest som jeg forudsaa har jeg overgivet mit til eventyret og oplevelsen, selvom jeg intet kunne se andet end trät- og langtudehed för afrejsen.



Hurtigt er vi heroppe, efter bare een dag i Santiago. Og vi er faren gennem det livlöse land til oasen San Pedro de Atacama, med huse i Adobe og 5000 indbyggere, og en ind- og udrejsende flok af rejsende, der som vi farter fra Maanedalen til Saltsletterne og til Geyserne for at overraskes af fremmedartede landskaber.



San Pedro med restauranter i de lave adobehuse med avancerede menuer og aaben ild paa stengulvet. Et par haandfulde butikker med kulörte kläder og andet kunsthaandvärk fra Andesomraadet.

Der er näppe noget mere manende end en ödemark uden behov for undertegnede eller noget andet menneske, hvor fölelsen af fremmedhed og ubetydelighed lurer. Saa er ens egen og artsfällernes tilstedevärelse en paamindelse om ikke at vi ikke lever op til vores egen higen efter det ophöjede.



Men sträkker man sig lidt, kan der komme etfint billede af solnedgangen, uden andreturister paa, og man kan forestille sig den ensomhed, som örkenskumringens kulörer antyder.



Eller drömme sig til en ögle i solen.

posted by Paul Hartvigson @ 01:38   0 comments

20.10.06

HØJT MOD SYD





I morgen forlader jeg landet, og tager til Chile. Jeg skal så højt mod syd som man nærmest kan komme uden at ende på Antarktis. Det er sidste ben på turen - med flyvning ind til Punta Arenas. 100.000 indbyggere, og så er der ingen større byer sydligere i verden.

Alle disse landstaber. Og jeg er ikke opsat på at komme afsted. Det er dumt, dårligt og jeg har hovedpine. Jeg synes det er åndssvagt at være 24 timer undervejs, tur OG retur, og flakke rundt og se unikke ørkener og storslåede bjerge i Patagonien. Og jeg fatter det heller ikke helt, for jeg skulle være glad og inspireret. Istedeet for gik jeg igår i seng med spændinger her og der, og knaldende hovedpine.

Jeg ville gerne skrive om min mismod, træthed og irritation. Men der er en fodfælde i sådan en blog her, at jeg synes jeg skal leve op til min hidtidige stil og indstilling - være veloplagt, og fyre nogle flotte billeder og gode historier af. Og der er ikke plads til den nihilistiske, broksomme og mavesure Paul Hartvigson. Dem som kender mig ved at det også er del af mig. Og kender du mig ikke fra den side, så gør du det nu.

Den evige kamp mellem det uhæømmede udtryk, og den gode dreng. Det er min kamp. Den gode dreng vinder stort set altid. Pissetrættende.

Jeg har også feset rundt og investeret i vandrestøvler og handsker. Og sko, for mine nuværende er slidte og grimme, og jeg vil ikke se forkert ud overfor gæsterne, der har betalt 30.000 kroner på en 14 dages tur til storslåede oplevelser en halv verden væk. Og med forkert mener jeg at ligne den 3/4-arbejdsløse halvgamle idiot som jeg føler mig som. Men jeg skal spille rollen som experten der nærmest con amore er med på turen - hvis jeg spiller med på mit eget ego, og det indtryk Albatros giver i deres materiale. Jeg får 7000 i løn og 5000 i diæter for to ugers arbejde. Så det suger lidt ast investere i sko og støvler, bare for at kunne følge med dernede på pampassen.


Men, men, men. Gode sko er en god investering i det hele taget. Og det er op til mig selv ikke at blive fanget i forventningers forventninger - og faktisk nyde en tur i det ukendte, med de mange historier der vil vise sig, og knytte an til andre.

Det faste arbejde er et blegt minde, og jeg har ikke fået nogle sikre reaktioner på mine forslagt til foredrag. Jeg havde et møde med FOF, og syntes ikke det gik så godt. Men jeg venter stadig på svar.

Nu skal jeg pakke videre. Og min spleen ulmer.

posted by Paul Hartvigson @ 22:31   1 comments

1 Comments:

At 21 oktober, 2006 19:47, Anonymous Anonym said...

Det er så her du skal tænke på, hvor trist dit liv kunne have været. Du kunne (stadig) have siddet på et kontor og været vejleder eller bog-bundet historiker. I det mindste kommer du da lidt ud!

 

Send en kommentar

<< Home

13.10.06

NEDTÆLLING FOR REJSE TIL VERDENS ENDE



På næste lørdag rejser jeg til Chile for to uger. Ud i ørkener og andre udørke, på den anden side af verden. Altså som rejseleder og ledsager. Elleve menneskers rejseiver betaler for mit eventyr, og når jeg ser dem, ved jeg om der er en god grund til de tager afsted. Således vil jeg komme til Atacama-ørkenen (verdens tørreste), og til det navnkundige, regnfulde og vindblæste Patagonien. Hvad jeg også har fortalt tidligere her på bloggen. Og så nærmest glemt igen i min travlhed med at nå alt det der nu skal nås før afrejsen.

Billedet er fra torvehallen i Santiago de Chile.

posted by Paul Hartvigson @ 23:18   0 comments

11.10.06

Barok og uventet


Tekster er afsendt til oplysningsforbund, men jeg udvikler stadig på ideer.Jeg pønser på en byvandring med barokken som tema, og ville støtte bygningerne med samtidige tekster.
Barok er pragt og kulde og gudsfrygt og jordslåede parykker, og svær at nærme sig. Men da jeg først slog op i samlingen "Dansk Barok", på hovedværket Hexaemeron af præsten Anders Arrebo Sørensen - et digt om om Verdens Skabelse ved Herrens Hånd. Jeg forventede højstemte anråbninger, men der mødte mig noget uventet...

For Norden Dovrefjeld sker, at tåg' og fugt nedføre
i stor mangfoldighed et dyr, de lemming kalde,
som største marke-mus (dog u-lig alle)
med fire korte ben, end musens noget breder',
på rumpen stup og kort, lig bjørnen på de steder;
men kæften lang og spids med to par skarpe tænder,
som egern-tænder gridsk': når du dem kæppen vender,
de ikke gører ben, men fast på tanden lider,
den rumpe på en sten, så fast i kæppen bider,
at du dem hviste kan: de hunden såre kunne
og når han bider en, da sankes samme stunde
så mange, der er nær, og fast ad hunden snærre
og skrige græsseligt, som egerne, ja værre;
de er at føle på som gæsling ung og liden,
men farven brand-gul er, sortplækket ryg og siden.














Om det så hænder sig, den falder ned på vandet
kan den som anden gris sig svømme straks til landet.
Han bygger vinter-bo på muldvarpens manere,
gør mange veje små, de græs med rod fortære,
så bonden får sin eng det først' år ej i lave,
når lemming efter høst degynder den at gnave.
Så bor han i sit hus ret hele vinders tider,
til solen liflig varm med vårens dag opskrider
og lokker græsset nyt af jorden op den kolde;
når lemming smager det, da må han trøje holde.
Thi skete det ej så, han lagde da bonden øde
og inden Sankte Hans åd op al jordens grøde.
Som svin med olden så sig lemming dermed feder
og den lap-lænder arm for hunger flæsket æder
thi lappen i det fjeld slig vildbrad vel behager,
han ikke vånden er, men deen til takke tager;
så skade sker ej, der jo nogen gavn kan føje.
Han siger: er hun kold, må nissen lemming varme
bær frem du akke min, det er ej ildt i tarme.

'
Anders Arrebo (1585 - 1637). Hexaemeron rhytmico-danicum, anden skabelsesdag.
Kilde: Dansk Barok, Gyldendal 1974
(Akke i sidste linie = kvinde eller kone)

posted by Paul Hartvigson @ 22:23   0 comments

6.10.06

Oh sæder, oh slotte



Jeg har begået et par tekster mere til at sælge vandreture til oplysningeforbund, og igen beder jeg om jeres kommentarer.


Rosenborg: En Kongefamilies Krønike 1588 - 1863

Lystslottet i Kongens Have har prydet København siden Christians  IV’s tid. Det huser kongehusets private samling, og det giver ofte  et intimt præg på besøget i det gamle familieslot. Turen fokuserer  både på Danmarkshistorien og slægtshistorien. På den ene side  fortælles historien om et land i krig og fred og kongehusets  skiftende rolle, med enevælden fra dens inførelse til dens  afskaffelse. I slottets små rum kommer vi på sporet af familien -  huset Oldenborg - og dens dramatiske historie. Blandt andet kommer  nogle af de mindre kendte medlemmer af slægten i rampelyset.

I kælderen er der skatkamre med kostbarheder, der afslører de  skiftende tiders smag. Skydeglade kongers våben, elfenben drejet i  kunstfærdige former, pokaler og skrin i alle mulige og umulige  materialer. Men her er også Ole Rømers præcise vægtlodder og målestokke, der lagde grunden til en fælles standard i riget. Til sidst ser vi på guld, sølv og ædle stene i den beskyttede kælder.


Frederiksborg: Mode og Mennesker på Museets Malerier

På turen skal vi først ind i det imponerende renaissanceslot i Hillerød. Med udgangspunkt i portrætterne tager vi en tur gennem et  par århundredes mode, og dermed et blik ind i tidens livsstil og  værdier. Undervejs mellem år 1500 og år 1800 opstår den klædedragt  vi kender i dag. Og de samtidige møbler i slottes sale er med til  at sætte tiden på plads.
Renaissancens adelsfolk stod solidt plantet i sorte skrud og med  kæder af guld. Men senere tider hyldede idealer som elegance og  naturlighed. Vi skal se flere måder at binde et cravat eller sætte  en paryk på.
Vi skal gå 'bag om portrættet' - så meget som det nu kan lade sig  gøre - for et maleri kan også være en maske. Men der er en masse  gode historier om de afbildede personer.



Dette er en øvelse i at lave nogle ret almindelige besøg på attraktioner, der læner sig op af den formidling der er implicit i de to samlinger... øøøh, det vil sige - som er i tråd med tanken bag den måde museerne er bygget op på. Men det er nogle gode steder, så det gør ikke noget for mig.

Besøget på Frederiksborg baserer sig også på min gruppes afslutningsprojekt på Turistføreruddannelsen.

posted by Paul Hartvigson @ 20:48   1 comments

1 Comments:

At 10 oktober, 2006 22:22, Anonymous Anonym said...

Begge to lyder interessante, selv om Rosenborg klart overskygger, både i interessanthed og i mængden af tekst om det enkelte slot. Det fik mig til at tænke på, hvor lidt jeg egentlig har benyttet mig af de tilbud der er i København.

 

Send en kommentar

<< Home

4.10.06

kursustekst - og det skal ikke gå op i finkultur det hele, så...

AMAGER SUNSET DRINKSKURSUS



Kulør på festen. Tropiske drinks med frisk frugtsaft

En farverigt, og livgivende indslag i festen

Vi skal lave drinks på base af frisk frugt, og høre historier fra de varme lande. Jeg introducerer frugterne (citrus, ananas, guava mm.), og hvad man kan blande dem med. Kendte favoritter er Tequila Sunrise og Piña Colada. Men jeg både mindre kendte anbefalinger og egne kreationer på programmet, ikke mindst en Amager Sunset.

Der er knyttet en fortælling til alle navne, og der er drinks til alle anledninger. Der er drinks med og uden alkohol. Og nogle der kræver håndarbejde, som lde cubanske Mojitos og brasilianske Carpirinhas, der begge bygger på lime og knust is.

Kurset behandler også kunsten at købe frisk frugt, forskellige modeller juicepressere, og brug af juice på flaske og karton. Jeg fortæller også nogle af frugternes botanik og beskaffenhed, og hvordan historie og handelsveje har bragt frugterne til vores bord og bar.

Kurset varer 3 timer.



Jeg syntes ellers jeg skulle lave oplæg om en byvandring baseret på min fascination ved barokkens tyngde. Men så blev det sent, og en masse af dagen gik med at prøve at få min computer til at køre bedre. Og det her kursus lå lige til venstre hånd og højre ben. bortset fra jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal lave en mojito. Men det KAN jeg vel sætte mig ind i.

andet spørgsmål er om jeg "forærer min forretning væk" på den her måde. Nej, mener jeg - det bliver snarere en platform for publicity.

Og struktureringen af kurset bliver nemt til en bog!

posted by Paul Hartvigson @ 23:08   1 comments

1 Comments:

At 05 oktober, 2006 21:54, Anonymous Anonym said...

Det lyder godt. Sæt mig på som smagstester!

 

Send en kommentar

<< Home

En af de sædvanlige ballademagere



(Dette er en afbrydelse af ugens "tekster til kritik". Flere foromtaler følger snart.

Men jeg blev altså afbrudt af politik. I går blokerede vi Helenas institution, i protest mod nedskæringer. Senere var vi til demon- stration som "nogle af de sædvanlige ballademagere". Dog ændrede stats- ministeren signal og talte om "bekymrede forældre" der var forledt af falske tal. "Der vil være mange flere penge til velfærd næste år". Ja, men det er regeringen der bestemmer hvor de skal bruges, og iøvrigt pålægger institutioner en masse ressursekrævende kontrol. På vores institution er der halvanden stilling bundet af papirarbejde.

Han var vist sur, Fogh, for han ville hellere sætte fokus på "global værdikamp" i sin åbningstale til folketingen. Hvad er det for nogle værdier han taler om? Blandt andet at vi på falsk grundlag er gået ind i i et par krige som vi ikke kan vinde. Tal om "falske tal" her. De fandt jo ikke så meget som eet masseødelæggelsesvåben i Irak. Han snakkede også om at prioritere vedvarende energi. Det er efter fem års nedskæringer - nu når vi nok ikke kan score billig olie i Irak.

Vi aktionerer fordi vores børns pasning ikke skal blive glemt i regeringens fordrejninger og destruktive dagsordener.

Jeg vil ikke blive ved i dét spor. Jeg går bare og holder kæft så meget om politik. Det er hårdt indgroet autoritetstro, og frygten for tæsk - reele og verbale der sidder dér et sted. Men i går var jeg ude, og var med til at ødelægge Statsministerens dag. Det føles godt efter fem års politisk voldtægt. Det er ikke nok - der skal komme mere senere.

FINGRENE ER SORTE. Det er fra at afskalle valnødder- Så jeg har optrådt som guide med transfers til lufthavnen med naturfarvede grabber over de sidste dage. Men det er gået godt, på fransk - og iøvrigt uden anmærkninger.


der kommer flere tekster snarest

posted by Paul Hartvigson @ 08:14   0 comments

2.10.06

tekst til kritik

JAGTEN PÅ SULTNE COYOTE



Historien om Sultne Coyote udspiller sig for sekshundrede år siden, dengang aztekerne begyndte at udvide deres herredømme, hundrede år før de hvide mænd ankom, med onde varsler som deres forløbere.

Der hvor kæmpebyen i dag spreder sig for vulkanernes fod, lå en stor sø, omgivet af bystater. Kongesønnen i Texcoco var vidne da faderen blev jaget og dræbt af fjender. Han voksede op, udstødt og på flugt. Da han vandt riget tilbage blev han en stor konge, der byggede vandledninger, oprettede skoler. Han skrev digte om flygtningens liv, om krigerens skæbne, og sange til Livets Giver. Hans navn var Nezahualcoyotl, eller Sultne Coyote

Sultne Coyote er vores fører ind i denne højkultur. Hans digte og profetier kaster lys på en fremmed tankeverden.

Jeg selv har fulgt sporet af Sultne Coyote omkring Mexico By af idag Til den kæmpe slumby, der bærer digterkongens navn, hvor også lossepladserne er beboede, og til en søvnig landsbyer der rejste sig i oprør mod regeringen. Til bjerget hvor han trak sig tilbage for at søge visioner, og til hjembyen Texcoco, hvor der knejser et supermarked over hans tempel.

Jagten på sultne Coyote fører ind i Mexicos nutid.



Dette er et foredrag, hvor jeg vil fortælle. væve, sprede og samle tråde. Jeg vil gerne signalere det fabulerende, men ikke gøre det helt forvirrende.

posted by Paul Hartvigson @ 21:50   0 comments

1.10.06

HJEMMEBANEN - ny tekst til kritik


kommentar ønskes til denne tekst til Byvandring for aftenskole / oplysningsforbund

(Atter et forslag til byvandring. Jeg tænker der vil være bud efter Nørrebro - vel mest for folk der kender kvarteret svagt. På RUC var jeg med til at skrive projekt om alternative ture. Projektet blev nævnt i Politiken. Avisen påstod der var potentiale for ture på Nørrebro for krydstogsturister - det må stå for deres egen regning. Men ideen har rumsteret siden - og jeg har haft en enkelt tur her, med damer fra provinsen. Turen herunder er rettet mod danskere, som kun svagt kender Nørrebro - og mest gennem medierne.)



FØRSTE VERSION - Nørrebro - i oprør og udvikling



Turen går ind i Københavns mest varierede kvarter. Vi starter op ad Nørrebrogade med dens brogede forretningsliv, men kommer også ad smutveje og sidegader. Vi ser gamle baggårde og fornemme ejendomme, nyt socialt byggeri, anarkistiske hjørner og en afrikanske gade. Et par hundrede meters vandring bringer dig ofte til en helt anden verden.

Historisk har kvarteret også været i forandring - fra grøn forstad, til tæt arbejderkvartet, fra by-oase til oprør. Nørrebro har været Københavns oprørske kvarter, og vi kommer forbi brændpunkter fra Folkestrejken i 1944, fra kampen om Byggeren i 1980, eller der det gik løs 18. maj 1993. Vi ser også på, hvor det brænder på i dag og i morgen.

Men vi bliver også introduceret til et hyggeligt og idyllisk kvarter, hvor grønne gårde har afløst baghuse, og man finder forretningsgader med trendy butikker. Vandringen starter ved Dronning Louises Bro, og kommer forbi Blågårds Plads, Folkets Park og Assistens Kirkegård og Sjællandgadekvarteret. Turen afsluttes med cafébesøg ved Skt. Hans Torv.



Seneste version: Kontrasternes Nørrebro



Turen går ind i et kvarter præget af forskellighed. Vi starter op ad Nørrebrogade med dens brogede forretningsliv, før vi drejer, og går på opdagelse i en bydel, hvor et par hundrede meters vandring fører ofte til en helt anden verden. Fra statelige strøg til socialt boligbyggeri, fra anarkistiske hjørner til trendy shopping, fra Lille Somalia til De Gamles By.

Nørrebros historie byder ligeledes på modsætninger. Blågårds Plads har sit navn efter Prins Carls lystslot med den smukke park. Senere lå den berygtede Sorte Firkant lige nord herfor. Idag står nyt og gammelt byggeri over for hinanden ved den flotte plads.

Kontraster er flere gange blevet til konflikt i en bydel der har let til oprør. Vi kommer forbi brændpunkter fra Folkestrejken i 1944, kampen om bryggeren i 1980, hvor BZ'ernes holdt til i tiåret efter, og de steder det gik løs 18 maj 1993. Turlederen viser hvor der har været gang i gaden senest, og hvor det måske kan bryde ud i morgen.

Men vi skal også lære Nørrebro at kende som en idylllisk bydel, hvor folk elsker at bo. Der bliver tid til at trække vejret og nyde Stenbroens små oaser, som Folkets Park, Assistens Kirkegård, og de grønne gårde der har afløst skumle skure og mørke baghuse. Vi tager pulsen på et kulturliv med teatre, litteraturhus og biograf. Turen afsluttes ved Skt. Hans Torv med besøg på en af de smarte cafeer.

(Tak til Rasmus og Susanne for kommentarer. Det her er lidt længere, men forhåbenlig med en sammenhæng og fremdrift. I en foromtale nævner man gerne tingende tema for tema, men på en tur er det geografien der bestemmer, og trådene er vævet sammen)


Valdemar Atterbag Bodega på Rantzausgade / Kapelvej. Øverste billede er facaden på Skt Josephs Hospital, på Griffenfeldtsgade.

(Jeg kan se at jeg bruger "vi" meget i teksten, som "vi kommer forbi..." eller "vi bliver introduceret...". Det er klodset på en måde. Dirker ulogisk for mig at skrive. Men måske ikke ulogisk at læse for en potentiel deltager. Kommer jeg til at lyde som en præst, eller hva...?)

posted by Paul Hartvigson @ 00:15   2 comments

2 Comments:

At 01 oktober, 2006 03:38, Anonymous Anonym said...

Nørrebro er et oplagt sted at vise frem. Klart et af de mest interessante kvarterer i byen, både historisk og i dag.

Hvad teksten angår, savner jeg et lidt bedre flow. Første del af teksten handler om, hvor varieret og etnisk bydelen er, derfra kommer vi over oprør og ender med kort at nævne nogle specifikke områder i bydelen. Alle tre dele er gode, men kunne godt gøres en anelse mere sammenhængende, synes jeg. Ikke specielt specifik kritik, men egentlig det eneste jeg kan sætte en finger på.

 
At 01 oktober, 2006 12:22, Anonymous Anonym said...

Jeg savner måske (som turist) at få at vide hvor i København Nørrebro ligger? - og hvor er ordene "Sorte Firkant" henne?
Det er nok bare mig der er nostalgisk, jeg boede i Blågårdsgade da de rydede Byggeren.
Hilsen Susanne

 

Send en kommentar

<< Home