vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: marts 2010

26.3.10

HVAD FATTER GØR


eller Hvorfor jeg sælger to Giorgio Armani jakker
Jeg havde spenderet del af efter- middagen på det fantastisk old school Geologisk Museum med geografi- holdet. Så havde jeg haft en session på en café med Hans fra min læsegruppe om at få rettet op på en projektaflevering, der var blevt ramt af gruppefnidder. På vej til seminaret fortalte jeg kort om mine trængsler i samlivet. Nåja, jeg skal nok oprette egen base uden for Elmegade for et par måneder. Vi sagde farvel og jeg skulle have min cykel.

En sort bil trak op og en slank latino spurgte om vej til lufthavnen. Jeg fik ham retvist på spansk, der er let at forstå for italienere. I sin glæde over hjlpen ville han forære mig en gave. Han sagde han var italiensk Armanimodel og havet lavet noget i Magasin. Chefen havde foræret ham nogle overfrakker og han gad ikke betale told for dem i lufthavnen. Det ville jeg gerne have, men så begyndte han at snakke om jeg ville give en gave til sin søn på syv. Jeg har pædagogiklitteratur i tasken, og dét er nok ikke dét. Han tænker på en slags playstation. Og jeg aner ikke hvad de computerspil koster.

Umærkeligt bliver den venskabelige udveksling til en forhandling. Eller jeg gør mig det ikke helt klart, så jeg glemmer at handle. Jeg stiger ind og kører med til nærmeste bank. Jeg ender med at betale 2400 kroner for tre flotte stykker overtøj. Genuine varer. Jeg tror på historien, og har ses billeder af fyren i et katalog. Ohgså plausibelt at han er træt af at få gratialer i tøj, som han sikkert har nok af og ikke i kontanter. Men alligevel et hustle, for han fået mig ind i een handel uden jeg tænker over det og derfor forhandler. Og jeg blvier lidt febri af tanken om for en gangs skyld have noget tjekket tøj.

Jakkerne er pengene værd, men penge jeg ikke har for meget af. Så jeg beholder den jakkke jeg bedst kan lide. Den er godt tusind værd for mig. Jeg sælger de to andre. Det er dem på billederne her.

Så er der andre der vil lade sig fange ind af mærkevaremystikken, så skriv mig et tilbud.

posted by Paul Hartvigson @ 15:05   1 comments

1 Comments:

At 29 november, 2010 02:49, Anonymous Anonym said...

Velkommen i klubben for de godtroende :-)
Jeg vil forslå at du prøver med søgeordene 'progetto'og 'collezioni' på f.eks. www.kandu.dk, eller bare googler......joo, du er ikke alene om at være blevet snøret af en veltalende italiener ;-)

 

Send en kommentar

<< Home

21.3.10

SIDSTE FODTUR I ISTANBUL


Lørdag fik jeg shopping og badehus bag mig. På denne sidste dag i Stambul var jeg ude for at se så meget jeg kunne nå, af alt det meget som byen har at byde på.

Måske klogeligt begyndte jeg på det arkæologiske museum, hvor jeg kunne spendere timer mellem sarkofager, statuer og udstillinger om troja, om Istanbuls historie og hvad ved jeg - ikke. For jeg brugte vel en time og et kvarter med bare at gå og se og nyde, og få oltiden serveret igen. Det indebar også at hilse på ægyptere, assyrere og hittiter og andre i museet for nærorieten, der har til huse i en sidebygning, der var nærmest nådigt lille og overskueligt.

Så gik jeg ned langs Hagia Sofia og bag den Blå Moske, ind hvor man kan se mosaikkerne fra det kejserlige palads. Det var et gulv fuldt af blodige scener med jagt og dyrekamp. Her er det en grif der har nedlagt en lille øgle.


Jeg gik den sidste gade gennem turistdistriktet, og opsøgte Küçük Ayasofia moskeen, der en gang var kirke for helgernene Sergius og Bacchus. De var soldater, hjertevenner og martyrrr for troen - måske et homohelgenpar, hvilket i så fald ikke er noget kirkene taler om. Men nu er det en ren moske i en eks kirke. Byen har religion lag på lag og liggende i lommer. Og religionen glider ud af og ind i min opmærksomhed, mens jeg bevæger mig ind i kvarterer med faldefærdige træhuse og lokalt liv i gaderne.

Som jeg nu skriver opgiver jeg at give et referat af dagens tur. Dagen er blevet morgendagen, og jeg skriver det her i Elmegade. Dette billede giver søndagsstemning i sidegaderne mod det Gyldne Horn.

Religion altså, og lommer af det. Undervejs kom jeg forbi det Armenske Patriakat, som ligger her og ikke i Armenien. Og går ind lidt rørt. For der er en historie om halvanden million døde armenere fra første verdenskrig, og idag bor her 70.000. Også for det var en armensk restauratørs kogebog der var min indgang til maden fra denne del af verden. Og jeg mærker at jeg er et ganske andet sted hende, og lader nogle lys brænde.


Men med moskeerne liggende over det hele som yndefulde gopler med minareter som horn, og udsender deres kald fra muzzeinen fem gange om dagen, hvad der bliver rutine. Jeg tager temperaturen på tradition og tro ved at se frekvensen og stilen ik tørklæder. Der er unge mødre med makeup og farverigt blomstrede tørklæder. Og der er kvarterer hvor mændene har skæg og kalotter, og mange kvinder med sort dragt og slør, hvor næsen stikker frem. Man vælger hvor man bor i byen.

Det er en by med 15 millioner og utallige facetter, der spreder sig ud over bymure, over to kontinenter. På billedet ses mulderet ved den centrale Galata-bro, hvor man tilmed kan komme på spisecruise. Taget en Søndag 4.15 eftermiddag.

Lige nu fordøjer jeg. Men jeg må lukke bogen (bloggen) for erindringer om Istanbul. Herhjemme tårner det sig op med opgaver og udfordringer i studie og arbejde. Økonomisk pres, og en krise i samlivet med Birgitte, der tenderer mod at vi skilles. Et par års gensidig opslidning er den korte forklaring.

Jeg rydder op og lægger rejsen bort. Men vender gerne tilbage til Bosporus i tale, tanke og i virkeligheden. Til sidst et af de gyldne mosaikker fra Chora-museet (ekskirke). Det lykkedes mig at besøge den på den åbningsdag. Skt. Paul, ikke at forveksle med undertegnede. Jeg er modsat min navnebror hverken særlig from eller nidkær.

posted by Paul Hartvigson @ 16:30   0 comments

20.3.10

DEN SUBLIME PORT


Dette var betegnelsen for den ottomanske regering, og den sære betegnelse har undret mig siden jeg som ung læste om det i manualen til intrige-strategispillet Diplomacy. Porten er et fornemt eksempel på tyrkisk rokoko. Bag den lå Storvezirens residens. Sådan en betegnelse er en "synekdote", lige som man taler om Whitehalll for den engelske regering eller Slotsholmen on det danske politiske apparat.

Her ved siden af er Ahmed III fontæne, et andet eksempel på denne udsøgte byggestil, der med tiden medførte en ottomaner- trend i vestlig arkitektur.

Til venstre for fontænen er det Hagia Sofia kirken/moskeen.

posted by Paul Hartvigson @ 18:20   0 comments

19.3.10

VILLE DU KØBE ELECTRONIC EQUIPMENT AF DENNE MAND?


Med skam at melde har jeg opdaget at min gamle hotmail- konto netop har udsendt en uhyrlig mængde spam, om at puske elektronisk udstyr og good start for 2010. Jeg undskylder overfor de modtagere der har brugt anledningen til at kigge her ind og se hvad der er fat med mig. Så her er jeg med modlys, pjusket frisure og Sortehavet i baggrunden.

Jeg har ændret password, og håber at i den falske pablodanes ikke skal plage nogen mere.

posted by Paul Hartvigson @ 18:31   0 comments

MIN KOP TE


Tyrkisk te serveres normalt i små glas der er lidt smallere på midten. Når jeg er fotograferet med én er det da jeg bestilte den under et ganske kort stop. Det var i går eftermiddags ved Dolmabaçhe Paladset, der iøvrigt var lukket torsdag.. Det blev jeg drillet med, da vi skulle hurtigt videre. Efter at være blevet dokumenteret rekvirerede jeg en papirkop til den. Og så videre. Som man ser på billedet er vejret solrigt. Det er så også køligt, og når solen daler fra ved 5-tiden bliver det decideret koldt. Men der er basis for en god solbrænding. Og nærmest altid vejr til en kop té.

Vi var gået gennem den kosmopolitiske del af Istanbul kaldet Beygölu (oh denne umlaut disse diftoner). Broen krydser det Gyldne Horn (en fjord i byen) over til bydelen med bankpaladserne og pariserfacaderne. Omend det første landemærke er Galatatårnet, genovesernes fæstning. Da fæstning hedder saray, bliver tårnet til Galatasaray - altså navnet på en af Istanbuls vigtigste forboldklubber, iøvrigt mede farverne rød og gul, hvilket medfører at i hjemområdet for den rivaliserende klub Be siktas må McDonalds iklæde sig andre farver for ikke at blive rutinemæsigt smadret. De kan godt blive agressive tyrkerne, men jeg har kun oplevet en til tider udsøgt høflighed, udover en smule anmasende sælgere. Fodbold og opførsel til side, er synet opad fra en af gyderne op til Galatatårnet typisk for den del af byen.

I Beygölu løber også Istanbuls moderne strøg, i dobbel strøgbredde med rafinerede forretninger og markeds- boder i sidegader, og en gammeldags sporvogn der løber hele vejen op til Taksimpladsen, der er centrum for det mondænt kosmo- politiske moderne Istanbul. Men også på vej gennem gaden var den kvinde med vogn. Klunser formoder jeg med mor følgende med. Men de var væk som en passerende skygge i det travle strøg.

posted by Paul Hartvigson @ 17:22   0 comments

17.3.10

PENSIONISTKLIP OG TURISTBILLEDER


Jeg er blevet plejet og passet. I hamam i over to timer, og lagt på varme fliser før en ordentlig gang massage og afvaskning. I aften en tur hos en frisør der klippede mig som en effendi, med sirlig saksning og minutiøse korrektioner, som minutterne iøverigt gik og blev til over en time, og en udfordring for min indbyggede utålmodighed. Men jeg overgav mig til den ældre herre som ville reminicere på et begrænset tysk om ture til Paris og København, og afsluttede med at svitse små hår ud af mine ører med brændende vat.

Det har været martsvejr i Istanbul, hvilket er fint i solskin og råkoldt når det er skyer og regn. Ligegyldigt hvad er aftenen kølig. I går smuttede vi over Bosborus og udforskede en bydel på asienssiden, i flot blåt vejr. Det er Borporus der byder sig til som motiv, i mangel på gode billeder af byliv og skrot. Vi fik besøgt en normal moske i et absolut middelklasseagtigt område med fem etagers lejlighedsbygninger. Hos en antikvar fik jeg købt både ordbog og parlør for 4 lire (15 kroner), og har siden da prøvet at huske hvordan man siger tak (det er en ikke formålstjenelig kort frase, som udtales "tæhsukkur ødørum")

Den er 22 lokal tid, og lige nu læser computeren dagens fotos ind. Tiden i dag blev delt mellem at se de store seværdig- heder, og stikke ud af centrum og etablere nogle geografi- faglige pointer. Så I dag så vi Hagia Sofia - tidligere kirke, så moske og nu et tempel for turisme og besøg, og dernæst Topkapi-paladset, residens for sultanerne rundt regnet 400 år. Jeg observerede fire absolut nydelige tyrkiske businessmen der poserede for fotos i Divanen - den bygning i komplekset, hvor Storveziren en gang holdt regeringsmøder - og hvor Sultanen kunne overhøre det inde fra haremmet, gennem en gitterrude. Forretningsmændene smilede meget, og nød de historiske konnotation af deres photo opportunity, mens de smilende med udsøgt høflighed tog billeder med hinandens kameraer.

Turister. Udover irritationen ved deres mylder er de et studieobjekt for mig personligt. Jeg tog et billede i Hagia Sofia-kirken af en lang række asiatiske damer, der hver skulle have taget deres billede når de stak tommelfingeren i et hul i en søjle. Hvad der nok var den begivenheden i der tog mest opmærksomhed i den historiske helligdom.

Men det er råt og forfriskende at sætte ud gennem byen, via akvadukten og ud til den gamle bymur. Som holdet fik besteget og dernæst vandret en 500 meter af, med en halvkompliceret nedstigning til følge. I regnen med et jævnt nedslidt kvarter til bysiden, og motorveje, gravpladser og by, by og atter by der fortabte sig i gråvejret længere ude.

Derude, lige før muren nåede vi frem til Chora-kirken, kendt for sine mosaikker. Det var onsdag og den var lukket.

posted by Paul Hartvigson @ 21:49   0 comments

15.3.10

BOSPORUS


Min morgensol stog op over Asien, gennem stigende tåger af byens os mellem bjergene omkring Istanbuls nye lufthavn, et sted derude i bakkerne. Det tog ekspresbussen en time gennem forstæder mellem højhuse forbi planteskoler kilet mellem motorvej. Flere og flere sted ud, og kun en håndfuld var tilbage efter universitetets massive bygning. Så trillede vi ned afbakken forbi militærakademiet, og vandet lå dedr. Bosborus. Et stræde mellem verdensdele. Et vand der i snat 3000 år har kittet livet sammen omkring det farvand.

Billedet for oven er fra bådturen over Bosborus- strædet til byens gamle del på Europa- siden. Vi er ti afsted fra geoholdet, plus lærer. For neden fra strand- promenaden med skydetelt uden telt med med havudsigt, et fuldtræffer fra den uformelle økonomi.

Ikke vist er byens skrånende gaders markeder, moskeer og mylder. Men det kommer der mere af.

posted by Paul Hartvigson @ 19:52   0 comments

12.3.10

MOD EN STOR BY


Søndag aften rejser jeg til Istanbul for en uges studietur.Geografi igen. Jeg ser frem mod mødet med østen, at komme som barbar til en af verdens smeltedigler. Til at se om det jeg har opfanget i Latinamerika kan anvendes i en anden kulturs kreds. At stige tilbage til hvad der var en verdensstad, mens vi lige kunne nå op på at lave Guldhorn i Danmark. Misforstå mig ret; guldhorm er seje, men det Gyldne Horn er nok sejere.

Det blir fem dages studier og en weekend fri til bl.a. at opgradere garderoben. Lige nu vader jeg gennnem opgaver, familieliv og personlige deadlines, før afsted til det ukendte. Blogging her er del af de personlige deadlines.

Jeg orienterede mig i Byzans på udstillingen i Rundetårn . Den kører (kun) til 21.3, og er værd at se. Min svoger Christian er med via et projekt hvor man kan hørte akustik i byzantiske kirker med hørebøffer.

posted by Paul Hartvigson @ 14:55   0 comments

4.3.10

PÅ TUR MED SKOLEN


Undervis- ningen er i gang på Zahles Seminarium. Særligt har jeg været på nogle ekskur- sioner med holdet. Både i det gamle København, og på cykel til det nye. Billedet er fra den tur, med de studerende der holdt ud Hele vejen til Holmbladsgadekvarteret. Det er vores lærer Claus der peger.
Disse ture er meget inspirerende for mig, og jeg er i gang med at udarbejde undervisningsture til Byvandring.nu. Jeg håber på at kunne få nogle ture med skoler. Men især at lave noget udviklingsarbejde, der kan hjælpe mig til blive interessant at ansætte for en skole, og til at komem til at arbejde interessante steder.

I den næste uge kommer der nogle beskrivelser af de ture på bloggen. Det skal ligge der før 14.3, for der skal jeg en uge til Istanbul - også med Geografiholdet.

posted by Paul Hartvigson @ 11:48   0 comments