vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: marts 2012

30.3.12

NYT UNDER SOLEN


Der er ude på nye eventyr og første gange. Og en akkumulerende oprydning og støvsugning der venter herhjemme. [Så nu er posten startet - og jeg skal på arbejde]

For første gang denne uge:
Guided i Sydhavnen på Cykel. Det var for RUC, oven på en formiddag med Poverty Walk på Vesterbro - på billedet er det Turistfører- studerende som publikum for Ferdinand fra Gadens Stemmer. Det var også første gang jeg var på Poverty Walk.

- Første guidning i bil. Med unge pige og veninder fra Amerika, til Gilleleje på sporet efter en tipoldemor dervar udvandret i 1920. Jeg var booket via en af de netservices jeg er tegnet op hos. Det lokalhistoriske arkiv var maget vaks til at finde fotos frem, og inspektøren på Gilleleje Museum gav en guidning for de unge damer og mig. Billedet viser forfaderen smed Frederik Jensen første række tv. i Gilleleje Sangkor 1925. Det rige foreningsliv er også underlag for museet.

- Første hele byvandring på Christianshavn. (booket to dage før). En ny gammel bydel er under byvandring's flag. Jeg fik råd af en god kollege, og skrabet nogle oplysninger ud af bøger jeg lidt tilfældigt har herhjemme. Jeg skal have nogle flere konkrete historier om bydelen. Heldigvis startede vi ved Seruminstituttet, på Islands Brygge, hvor jeg er godt piloteret.
Jeg oplever at kende bydelen bedre end jeg troede. I midfirserne kom jeg over og designede brætspil om slaget ved Stalingrad hos Christian Bastlund. For to år siden var jeg med til at lancere mit Operation Dagsværk Burmaspil i den nye del af Christianshavns Gymnasium, hvor jeg også var til Vor Frelser Con. Og jeg havde også en historie en gang med en kvinde i kvarteret i et af de tidligere kapitler (kommer jeg i tanke om først nu - så jer er vist kommet mig). Altså jeg har mine indgange til Christianshavn. Efter jeg fik afleveret de 7 vandrere i Havnegade, fik jeg taget nogle billeder i det skarpe aftenlys, på vej tilbage til cyklen ved Artillerivej.

Og jeg har lavet en tur over En Kongelig Affære, og kæmper med at skulle spinde guld på andres arbejde, snige mig i kølvandet med brug af filmens titel, halse efter pressen. Men jeg skal have omtale og gang i nye kunder - stange mange visitkort ud. Og jeg har andre adgange til historien om reformatoren i enevældens sovs. Jo tak - mange vinkler egne.

Struensee-turen pæsenteres offentlige ture sidst i påsken - Langfredag og om lørdagen kl. 13.00 fra Højbro Plads. Det er slået op på Kultunaut, og på en måde skal der pressemeddelelse ud i aften. For i morgen er der sommerhus og fire dages downtime med ungerne.

25.3.12

STIERNE


Vejene mødes og vejene er vidt forgrenede. Jeg vil nævne bare nogle.

I dag - ved Femvejen - en obelisk fra 1913 med kongetro inskrip- tioner. Min kusine Cecilie havde budt til familie- middag - og jeg kunne med en ganske lille omvej få dokumenteret et monument med tråde tilbage i tiden.

Mandag på Holmen med et par kolleger, her skal der gå ture ud. Og Spilopper (gymnastik) med børnene om eftermiddagen.

Tirsdag: til Sydhavnen med RUC-holdet, på cykel. Researchen til området inkluderer O Gaardslevs erindringer - han var assistent på Sluseholmen i mange år, fra den gang der boede tre-fire familie omgivet af vand. Han beretter fra 1914

"Om Morgenen ved 4-tiden saa vi en Flok Mennesker ved Spærringen på Amagersiden, det var silende Regn og havde regnet hele Natten, jeg gik hen for at lukke den igennem. Det var en Deling af Sikringsstyrken. En mere ynkelig Flok har jeg ikke set. Disse Folk var kommet fra Jylland Dagen før, var udklædt på Kastellet, med nogle Klemmer i tasken og fuld militær Oppakning fik de ordre på at møde tpå Slusen, saa maatte de selv finde hvor den laa. De var i Løbet af Natten vandret over Amager Fælled, var faldet i Granathuller, da de kom til Spærringen kl. 2, kastedede sig i det vaade Græs, de frøs og Saa ynkelige ud."
Sergenten, en høj, flot mand, selv nu, han var som trukket op af en Muddergrøft, af Profession Murersvend og indfødt Københavner, kan kommanderede ikke, men talte menneskeligt til siden Folk, og på en Maade der kunne faa selv en syg Sjæl til at le. Han var vant til Livets Strabadser, saa han tog alting let. Jeg fik et udmærket første indtryk af denne Mand. Saa var der Vognmanden fra Ringkøbing Amt, en stor, stærk Jyde, heller ikke han var forknyt af Natteturen; han ville sige noget, men stod og skævede til Guldsnoren, jeg bar på Armen og Kronen på Opslaget, og overvejede vist, om det gik an at tale til saadan en. Saavar der Præstesønnen fra Midtjylland, 26 Aar, teologisk Kandidat, han var en sørgelig fremtoning, som han stod her denne vaade Augustmorgen, skælvende af Kulde og Træthed efter Natteturen. Han var en Mors Dreng, der før denne Dag havde gaaet i Laksko og aldrig været anstrengt. Nu havde man givet ham denne tunge Krigs-Oppakning at slæbe paa, han havde faaet et par Militærstøvler paa, der var alt for store til ham, de havde under Vandringen gnavet Huden af Fødderne, et Par af Kammeraterne maattestøtte ham; havde Præstekonen i Jylland set sin Søn, denne Herre i Aandernes Rige, saa vilde hun være daanet og have forbandet al Krig."


(der skal også flere ture hertil). Billedet er af dæmningen over til Sluse- holmen fra sydhavns- siden, fra en gang sidste maj måned, ved et stop hvor vi så på lystfiskere. Et sted bagved og til øjre det det roste og efter- tragtede kvarter med alle kanalerne opført for en 10 år siden - og som har fået navnet Sluseholmen. I baggrunden på billedet ses det hus, hvor bl.a. assistent Gaardslev og Kaptajn Jørgensen boede med deres familier, da nærmest alt omkring var vand. Jeg må overveje det liv Gaardslev levede med en halv ugentlig fridag mellem 1904 og 1920, i forhold til den samling af tråde jeg holder i hovedet; eller min metaforiske hånd.

Tirsdag aften, spiltest af Red Ocean, af Jeppe Norsker

Onsdag; tur med amerikanske piger til Gilleleje, en af dem har et par oldeforældre der er emigreret derfra. Det er moderen der har booket mig fra USA, med info om en tanteder drev pension i Villa Haiti på Oste Allé (dvs. Østre Allé), på vej op Nakkehoved Fyr.

Torsdag og Fredag. Her er bl.a. et par ansøgninger der skalgøres færdige, vedrørende Bispebjerg og Skt. Kjelds Kvarter. Og gerne et photo shoot på fredag omkring Hovedbanegården.

Før påsken rammer - og starter med fire dage i Saunte. I resten af helligdagene indhentes arbejde.

17.3.12

OPFYLDELSER


Der er de aftener hvor tanken har strejfet mig, at jeg skulle skrive blog igen. Nu er det blevet - og igen en lang snak om arbejde. Det er som om de små historier og inspirationer udlever sig på Facebook. Men Jeg lover at være frisk ved tasterne snart igen.

Siden sidst er isen smeltet, og på Hillerødgade Skole har de fået at vide at den skal lukkes. Jeg lavedeaftale om møde om Tryghedsvandring på Grøndalsvænge Skoleer 21.3, men det er nu udsat til 26.4. Men endelig føler jeg at have opfyldt projektet - hvordan det så end går. Og jeg vil helt gennemføre det - om det så betyder mere arbejde. Så betyder det også nye indsigter og netværker - denne gang i Nordvest. (Hvor jeg i øvrigt har en anden henvendelse om at være med i at formulere et projekt om byvandringer osv. ti lat aktivere det offentligerum).

OG udskydelsen af mødet 21.3, betyder at jeg - som lovet - kan komme til møde i Dragør Turistforening. Og... hvorfor lige det? Et engagement i praktisk turisme, og et udtryk for netværking.

Krydsfeltet er afsluttet - og det var med hjertet oppe i halsen at jeg ventede på behandlingen af evalueringen. For jeg havde opfyldt lidt noget andet end jeg lige havde lovet. Jeg fik holdt flere møde med ældre, ringet og researchet mere -og samlet og identificeret fotos. Og skrevet en artikel ud fra det overblik jeg havde fået med projektet og den kan du finde på hartvigson.dk. Men jeg fik ikke lavet et website, og uploaded interviews med informanter. gt hvorfor havde jeg lovet det overhovedet? Joeh, for at smøre tykt på da jeg skrev ansøgnignen.

Det er ikke nemt med at skulle beskrive konkret, og opfylde det man siger. Det er snævertsynet og kontra-intuitivt. Men sådan er projekt-livet. Målbarhed, benchpress, evaluering. Eller sådan er det ikke altid. Jeg gjorde opmærksom på inkonsistenserne, og fik de resterende 14.500 kr. Og atter nogle ugers eksistens er sikret.

Et andet løfte har forfulgt mig - et-uges-før-jul projektet "#Griffenfeldsgade - Eksil og Erindring" havde en hjemmesidedel - i ansøgningen. Og så skrev Jan fra Nørrebro Lokaludvalg og bad om et link. Så der har jeg spenderet nogle timer og et par aftener på at at få lavet bloggen.
Inklusive at scanne og uploade vejviseren for gaden for 1950, 1960, 1970, 1980, 1990, 2000 og 2008. Men det var noget arbejdstid for at opfylde et løfte til et projekt, hvor jeg havde fået pengene, fejret jul og nytår, og bar på erindingen om en uge der føltes som at værevågnet fra en tung middagssøvn, og aldrig kunne finde den rigtige som, og ideen om at skulle lave hjemmesiden som en kriblende lillebitte bille i hjernebarken. Men nu er den der. Og det reflekterer at jeg længe har villet i gang med lige den gade. Nu er den startet - og nu kan den bygges ud.

Og dét mentale overskud fik jeg med at regnskabet for Krydsfeltet gik igennem. Som der burde.

Røven halvanden cencimeter over vandskorpen. Men våren er kommet. fuglene synger, og al is er et minde. Turene begynder at komme -der er bookings og bud, of jeg overlever denne opstart af firma - med alt det ulønne fodarbejde og salg. Så er det bare at forberede næste efterår og vinter.

Og jeg lærer noget om løfter, opfyldelse, og at skrive ansøgninger, der er lidt fleksible.

Dagens tur var med 10 herrer i 50'erne. En vandring i vandkanten langs den gamle kystlinje fra Gammel Strand til Amalienborg. Og her blev vi hentet af Dale Smith, der gav os en tur i båden, endende på på Holmen bag Sixtus batteri. Jeg var 14 timer på forkant med udviklingen, for fredag eftermiddag var jeg kommet ind på Hovedbiblioteket FØR det stengt taget var for sent. Og der fik jeg høstet litteratur om Holmen, ud over at scanne gamle Vejvisere.

Jeg kunne køre til Fredagsøl på Ørsted Ølbar med de rollespillerne. Desværre så tæt på sæsonen for Fastaval, ad de næppe havde tanke for andet. Og jeg skal ikke til Jylland denne Påske. Ikke råd nok og tid nok og ikke vigtigt nok. For livet er her. Og jeg skal lave nogle PR-vandringer i Påsken. Så jeg kunenundsige migefter bare et par øl, og komme hjem i en tilstand, så jeg både kunne uploade mine Vejvisere, og pløje gennem det meste af Kure's bog om Holmen. Et fantastisk værk af en bådebygger fra Orlogsværftet - med sans for byen og den fortid der ligger før hans egen.

Så jeg var nogenlunde udhvilet og i god form i dag til en tur i tågen gennem det gamle København - og ud på Nyholm. Det er jeg glad for. Fo en gang imellem får jeg ikke gjort mig rigtig klar i tide, og møder uforberedt og fejlagtig op. Men ikke i dag.

Måske hænger det sammen med jeg fik lovning på udbetaling og investerede i et par løbesko i onsdags.