vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: februar 2010

24.2.10

I SKJUL OG PÅ SPRING


Jeg sidder med 1 kroner 24 øre tilbage før jeg når bunden af min kassekredit. Og så har ellers 158 kroner i kontanter og assorterede tomme flasker til ind til på fredag. Med mindre der kommer betaling ind fra en byvandring i mandags. Men de fleste af de 2100 kr. skal hurtigt videre til den kollega som gik turen for mig. Forretningen lever, jeg er blot for bundet op af familie til selv at tage teten.

Jeg venter et par dage og gør ikke for store tanker om småpenge. Så kommer der penge, udgifter og en ny måned, med indkassering af feriepenge, og rygter om tilbagebetaling af overskydende skat. Feriepenge er forudbetalt en gang i marts. Så det blir i slutningen af April at jeg kommer til at mangle dem. Og så er jeg så småt der, hvor jeg kan guide turister igen.

Men ellers er det far her der sidder hjemme og studerer, og mod dér der er ude at tjene penge. Birgitte har godt gang i arbejdet som massør, og en gang imellem får jeg penge af hende. Før var det omvendt. Det føles ikke helt bæredygtigt.

Vinteren er blevet liggende, og har jeg is i maven, når jeg ikke farer ud og finder arbejde? Jeg holder igen, tænker længere og designer ture til undervisning på byvandring.nu. - rettet mod skoler og gymnasier.

- Fra Staden til Stjernerne med Ole Rømer
- Guldalderens Genier
- Sigtelinier til Vestvolden

Den store hurdle er at indkludere flere fag undersammme tema på en meningsfuld måde. Mere om de ture snart på bloggen.

Måske det kan give nogle jobs - men også til at bygge karriere og ekspertise. Der er sket det sjove at jeg er i besiddelse af to fagsprog, og prøver at slå fast hvad der er byvandringens didaktik. Med andre ord, hvordan man bruger guidning til undervisning.

Det var også planen at jeg skulle ringe rundt til firmaer og sælge nogle gåture her til foråret. Kommer jeg i tanke om i skrivende stund.

Teorien er i diverse faser af at være gennnemtænkt. Turene er nærmere ved at være færdig.

Studietur ligger forude. 14 - 21.3 tager jeg en uge til Istanbul med geografiholdet. Der har jeg aldrig været før. Ser frem til det. Ser frem til at købe noget nyt pænt tøj, hvor det sikkert er pænere og billigere end herhjemme.

Til når jeg skal ud og signalere noget andet end vintertræt familiefar. Der er også noget feng shui agtigtigt forkert i at rende rundt i slidte gabadeen(?)bukser med hul i lommen.

3.2.10

SOM FROSSET


Jeg banker hul i travlhedens is og stikker hovedet op af mit åndehul i internettet. Billedet vor neden tog jeg for en måned siden, og der ser stadig sådan ud på Skt Hans Torv, bortset fra det er lysere om morgenen. Og her ved siden af ses Rainbow Warrior i Københavns havn 8.1, taget med min mobiltelefon - som i mellemtiden edr holdt op med at kunne finde sit memory card. Det er ikke blot travlhed og uklare tanker der har lagt Ekspeditionen i vinterhavn, men også mangel på et godt kamera.

Da jeg loggede ind efter en måned, lå fem kommentarer i driverne i bloggens indbakke, men ikke nogen der kan forskire mig om der er læsere. En af dem går:

"I inclination not agree on it. I think nice post. Specially the appellation attracted me to read the intact story." Og så et link.

Om læserne kigger forbi, det ved jeg ikke. Men jeg bliver her for jer. Og for troen på det at gale fra egen mødding. For dette tilfredsstiller mig dybere end snik-snakken på Facebook. Jeg trutter i hornet når der kommer mere frekvens på kanalen her. Når mine nuværende eksistentielle overvejelser kommer i skrivevenligt tankeformat.

Afsluttende forsikrer jeg den kære læser om at børnene er dejlige, og har det godt; omend fader er nærmest fallit.

1 Comments:

At 08 februar, 2010 15:13, Anonymous Anonym said...

Bare rolig

Vi følger med herude fra...

 

Send en kommentar

<< Home