vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: november 2006

26.11.06

JEG SKRIVER MEST OM MIG SELV...



...men der er også de to andre. Helena lader sig ikke made mere, men hun fodrer gerne andre.

posted by Paul Hartvigson @ 01:01   0 comments

24.11.06

PRINCIPBESLUTNING



Nu skal arbejdet føre til flere resultater. Jeg lægger meget arbejde i diverse små projekter, så nu skal min forbe- redelse udnyttes bedre. Det skal ikke bare føre til en enkelt tur eller et foredrag. Der skal komme artikler ud af det, og udkast til nye projekter. På den måde kan jeg holde dampen oppe og opbygge en levevej.

Gaderne Fortæller


Sidste uge førte jeg to ture på Nørrebro for turistfører- kolleger. Så jeg har skrevet en kort artikel til måneds- bladet På Gaden, der er Nørrebros fbedste avis. Artiklen handler om Blågårds Slot, der lå her fra 1705 - 1833. selvom det er væk, har det formet kvarrteret bl.a. ved at give navne til nogle gader. Artiklen er en pilot for en serie om det historiske Nørrebro - "Gaderne Fortæller". Det er nok ikke noget jeg får penge for, men jeg får træning i at skrive målrettet - hvis bladet bidder på.

Aftenvandring i Enevælden



Denne uge lavede jeg en aftentur i den indre by til Thomas Christensens fødselsdag. Temaet var enevælden og særligt dens mærkelige konger. Jeg var lidt udikker i selve turen, men bagefter så jeg at jeg kunne lave et koncept med Aftenvandringer i enevælden, og byde det ud til et større publikum. Så kan jeg lave mad og putte Helena, og SÅ gå ud på arbejde. Så det skal der laves et papir på - og noget fodarbejde. Til hvem og hvor skal det udbydes? Aftenskoler eller opslag på cafeer?

Fra Sydhavsøerne til Sydamerika


Næste Torsdag skal jeg til Nykøbing Falster og holde foredrag for Albatros om Brasilien som rejseland. Tilhørerne er medlemmer af Sydhavsøernes Landboforening, som skal på rejse med mig som rejseleder. Ja, jeg tager turen. Og jeg besluttede at jeg også skal givet et kort oplæg om brasiliansk landbrug, for det har deres interesse. Så jeg har skaffet en rapport fra Landbrugsrådet, og fundet litteratur på Handelshøjskolens Bibliotek.
Jeg var på Landbohøj- skolens Bibliotek, tidligt i researchen, og lugten af gulnet papir i tidsskrifts- kælderen var ved at tage pusten fra mig. På billedet ser i reolerne i kunstigt lys, mens det regner udenfor. Så mit fortsæt om at gøre tingene godt betyder også at jeg skal lave noget temmeligt tørt læsearbejde, som jeg egentlig ikke savner fra min studietid.

og endelig lidt lønarbejde


Og ud over det har jeg skaffet mig vikariater i et bofællesskab for velfungerende udviklingshæmmede på Vesterbro - til noget ikke-belastende arbejde, samt til at tjene nogle penge.

posted by Paul Hartvigson @ 00:20   3 comments

3 Comments:

At 02 januar, 2007 17:46, Anonymous Anonym said...

Hej Poul Hartvigson!

Jeg er en pædagogstuderende som søger efter den Poul Hartvigson som har skrevet en artikel der hedder:

Vi skabte os! - Det danske rollespilsmiljøs historie

Er det dig? og i så fald hvor kan jeg så finde den henne?

Du kan maile mig på: tiger3532@hotmail.com

Tak og venlig hilsen Jeanne

 
At 13 januar, 2007 13:19, Anonymous Anonym said...

Jeg leder sjovt nok efter samme artikel. Der er flere links til den på nettet, men de er alle døde. Er der andre steder jeg kan finde den?

Mange hilsner,
Susie

 
At 13 januar, 2007 13:20, Anonymous Anonym said...

Ups glemte at poste min email: freyas@webnetmail.dk

hilsen Susie

 

Send en kommentar

<< Home

19.11.06

EN NY UDSIGT I BYEN




Endelig prøvede jeg den nye genvej over havnen. Den prøvede jeg i dag, da jeg kørte over Vesterbro, og ud til Nokken ved Islands Brygge - over den nye cykel- og forgængerbro. Tilkørslen ligger bag ved Fisketorvet. Det temmelig store shoppingcenter ved Dybbølsbro. Men det så umiddelbart ikke nemt ud da jeg ankom.

Jeg vidste at broen var der, og havde været åben siden midt i september. Jeg styrede cyklen gennem omkørsler og barrie- rer, og ad et stykke trækaj, frem til cykel- og fodbruens bue. Og så stod jeg midt i havnen med en ny udsigt til at andet København.

For nogle år siden var jeg TV-reporter på Vesterbro Lokal-TV. Jeg interviewede Lokalrådsformanden, Niels Vestergård, om ideen om en strand på Vesterbro - og om cykelbroen. Jeg troede ikke rigtig på det ville lykkes - trods det var en god og indlysende idé. Men jeg lærte da at håbe. Og nu er den der endelig.

Praktisk er den også. Jeg skærer en ti minutter at turen ud på Nokken, og slipper for Langebro, trafik, røde lys, og en lang, lang tur ned langs kajen eller fælleden. Og der er en ny sammenhæng i byen for alle mulige. Jegf selv aflægger visit hos Jacob Schmidt-Madsen, der tilbringer vinteren i træhytte med brændeovn.

På vejen tilbage til byen vender jeg mig om og taget et billedee af Broens Lys, med Gemini Residences i baggrunden. Bygget uden på tidligere kornsiloer. En ny udsigt i København.

posted by Paul Hartvigson @ 20:08   0 comments

14.11.06

Indsats der bærer frugt


Kort efter min hjemkomst var jeg til møde med Hovedstadens Oplysningsforbund angående mine forslag til
byvandringer, som jeg lagde på bloggen i løbet af oktober. Siden har jeg indsendt kortere versioner til forårsprogrammet. fx disse:

Mode og Menneskeskæbner på Frederiksborg Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot danner afsæt for en historie om modens historie og de herskende idealer fra 1500 – 1800. I den periode opstår den klædedragt som vi kender i dag. Skæbnerne bag portrætterne fortæller også om tiden, om lænker af guld, kongelig kærlighed og bitter hævn.

Nørrebro på tværs.
En tur gennem en levende og mangfoldig bydel, der ikke kommer til sin ret i avisernes overskrifter. Her er smart shopping, grønne oaser og eksotiske gader. Turlederen fortæller om kvarterets brogede historie, og sætter sted på Blågårds Slot, den Sorte Firkant og Byggeren undervejs. Rute: fra Søtorvet til Skt. Hans Torv.


Fra Dronning Louises Bro - Fiskeinspektionen på arbejde

Mens jeg sad og skrev på teksterne sidste tirsdag, så ringede de fra Turistførerforeningen. En aftale var faldet igennem, og Anita Vystavel fra studieturudvalget spurgte om jeg havde noget i ærmet. straks foreslog jeg en vandretur på Nørrebro. Jeg gennemførte den ene med stor succes i dag for 25 kolleger. På torsdag er der atter en byvandring for et andet hold.

Det er min indsats der bærer frugt. Det er ikke en appelsin der bare falder ned i min turban. Men lad os så sige at det i det mindste er en banan i min pelshue.


når jeg nu nævner sydfrugter i hovedtøjet...


... så snakkede jeg med rejseleder-koordinatoren på Albatros Travels. Ville jeg holde et foredrag om Brasilien for Sydhavsøernes Landboforening på Falster, og i øvrigt tage en tur til Brasilien i Februar? Så jeg overvejer...

Pro:
Sol om vinteren
Jeg er ved at opbygge expertise i landbrugsture
Fire dages program på steder jeg ikke har været
Kan købe smart tøj hos Don José på Copacabana
Jeg kan besøge Sune og Cida, der flytter til São Paolo 1 februar




















"Bananas is my business" - ja gu' er jeg da fristet!

Contra:
Lønnen er lige OK, og så ikke mere
Jeg skal undvære Birgitte og Helena i 14 dage
Jeg efterlader Birgitte med det hele
Helena kommer til at savne sin far.
Sådan et fravær går det svært at finde et rigtigt job
- & dermed at tjene rigtige penge.


Det er et valg af liv og livsstil der har luret længe. Og hvis jeg vælger de varme lande, kommer det til at kræve noget arbejde heroppe. Skrive, foredrag, aktivitet. Og ikke bare hyggeskrive, men sælge noget tekst, noget arbejde. Altså at ryste palmen, og springe af vejen når kokosnødderne rasler ned. Bringe høsten til torvs.

Har jeg selv de nødder det kræves for at opretholde både familie og en alternativ livsstil?

posted by Paul Hartvigson @ 22:49   0 comments

12.11.06

LØMLER I MØRKET



Jeg kom hjem ved sekstiden i går, i Novembers mørke, og Birgitte havde SMS'et om at noget brændte i gården. Og på billedet er det flammende objekt.

Se det an. Hvad er det mon? Det er ganske rigtig en grøn mælkekasse - et stk. af Folkegaven til os alle fra Arla. De brænder også pænt og jævnt. Og givetvis giftigt. Jeg har nogle flasker med drikkevand låst ned i ladcyklen, så jeg slukkede. Der var nogle store drenge nede at fyre fyrværkeri af i gården om eftermiddagen, fortalte Birgitte. En var en vistnok flink dreng fra gården - de andre nogle lokale rødder af anden etnisk baggrund.

Senere i aftes på Apparatet, Nørrebrogade, ca. ved Stefanskirken. Sort interiur, to die for casual smart og billige drinks. Anledningen er 2 x 30 års fødselsdag for Jonas Harrild og Lars Vensild. Medlemmer af en rollespils forfatter- gruppe, Natural Born Holmers. Tillykke drenge!

Her er et par af gæsterne. Til venstre Frederik Bjerg Olsen, bornholmer, og klart en lømmel. Da jeg gik ved 2 tiden havde han gejlet sig op og outrerede sig intenst om sild. Røget sild, saltstegt sild, karrysild. De er nogle værre nogle de Boyz from Rocky Island.
Silhueten th. er Mikkel Bækgård, som er fra Nørrejylland, og vistnok en følsom ung mand derbliver depraveret i tvilvsomt selskab storbyens mørke. Hvad han iøvrigt sikkert kunne få et rollespilsscenarie ud af.

Dagen derpå


Jeg selv idag opstanden med Helena og lette tømmermænd kl. 7.30, i tid til den faste Søndagssport, hvilket er at konstatere at Politiken ikke er kommet til tiden, og nå at ringe og melde det, så vi får beløbet fratrukket på næste regning - før avisen klasker ned på måtten planmæsigt forsinket kl. 9.00. Vi får kun avis om søndagen, og har elimineret halvdelen af vores abonnementsbetaling takket være vor datters venlige morgenvækning.

posted by Paul Hartvigson @ 09:42   0 comments

10.11.06

DE SNÆVRE GADERS GNAVER



rejse ind i et sprog

En rejse er ovre, og jer er tilbage hvor mit modersmål tales, og jeg forstår det hele, med mindre jeg strammer mig alvorligt an. Men her vil jeg mindes mine kampe mod og med det spanske sprog.

Men i Chile rejste jeg i det fortsatte og tilbagevend- ende projekt om at være hjemme i det spanske. Og det går flydende efter mange år. Jeg bruger mine talegaver, og kilometervis af samtaler og forklaringer bag mig, overståede misforståelser, fine formuleringer over bjergkæder af forskele, og genveje udenom de væste bøjninger og sværeste konstruktioner.

Men jeg rejser også med tekst. Også og altid. Et par uger før en afrejse, finder jeg spanske bøger frem - eller låner dem på biblioteket. Og rykvis sender jeg liv i hukommelsen. Jeg læser med ordbog ved siden, en hårdt tilkæmpet disciplin for en sjæl der heller vil gallopere over fantasiens sletter, og lade uforståede ord bag mig til de fortalber sig i et landskab af generelt forståede helheder.

Men jeg holder mig fast. Jeg slår op og vender sten i sproget og håber på at huske, at føje til forståelse.

Denne gang rejste jeg med Pablo Neruda. En papirs- indbunden udgave af Canto General, som jeg havde fundet antikvarisk i Buneos Aires i foråret. Havde hjemtaget og så stillet på hylden og glemt. Altså indtil det nærmede at jeg skulle tilbage til Chile. Og måtte tage favntag med landets berømteste digter. Og et gensyn i øvrigt, for engang i studieårene prøvede jeg kræfter med hans "Alturas de Maccchu Picchu" - og forstod absolut intet.

Men det var gribende - og stort. For Neruda skrriver kontinenntets historie i digt. Og første cyklus indledningen påkalder Sydamerikas planter, dyr, fugle. Ja, og mineralerne har lange sange med glinsende og uventede ord til beskrivelse. Og floderne nævnes og beskrives - hvadeten det er at stige ind i Orinocos dåbsgivende tågeskyer af skarlagensrødt vand, eller Amazonas, befolket af døde træstammers dufte.

Sproget blomsterer langs digtets strømmen, og jeg rækker bævende ud efter forbi- passerende sprog- blomster. Og altså i samme bevægelse efter den grønne Spansk-Dansk ordbog. Al denne natur, og besyngelse af samme. Og selv med ordene slået efter, træder teksten ikke helt i fokus. Hvad vil det sige "at meteorens vinranker, safiren underjordisk, soldater inde i sten, sovende i kapper af tin.". Men en farlig færd ad floder og ind i grundstoffernes verden. For det er nemt at tabe tråden i alle disse geniets orerraskende sproglige krumspring.

Her kommer jeg til kort, og geolog er jeg ikke. Og alligevel er jeg fanget af skønheden jeg ikke selv kan omfatte i ord.

Jagten på ord fortsatte på rejsens stræknin- ger. på indenrigsf- lyvninger med digtsamling og ordbog på flyrejsens klapbord. Og her begyndte jeg at bestige Macchu Picchus højder.

Men før poeten fører læseren derop, bevæger han sig i en bylandskab af skygger og død, gentagelser, mørke og ubehag. Og blandt mennesker med hovet bøjet (det fornnemer jeg i stemningen), dukker figuren op. el roedor de las calles espesas.

De tætte gaders ... jeg slår op.

Roedor = gnaver.

Jeg stopper i 10.000 fods højde, men altså inde Macchu Picchus tinde viser sig. "de snævre gaders gnaver". Eller skulle jeg sige "De tætte gyders ... gnaver". Ordbogen giver intet alternativ.

Jeg forstætter læsningen, og når op ad "kastevindenes klippeskær" (det forstår jeg), "menneske-morgengrys høje rev" (forstår sådan OK), "Klippers moder. Kondorers skum" (og her er er jeg kun med hvis jeg tager sprogbrillerne af og gør mig lidt mere nærsynet. Men flot er det".

Nogle sider henne stormer digteren som bjergvinden og metaforer mejslet ud - uden nåde.

Jernmalmens ørn. tåge-ranke.
Tabte bastion, blinde krumsabel.
glinsende bælte, højtidelige brød.
Stormregns trappe, umådelige øjenlåg
Trekantede tunika, stenpollen
granitlampe, stenbrød
grundstofslange, stenrose
månehest, stenlys
... osv

Hvad skal det betyde? Tumultariske metaforer i den tynde luft. Nogen mening giver det. Og jeg fik slået nogle ord efter i den grønne!

de tætte gyders bæver



Men jeg tillod mig selv at stige ned fra Macchu Picchus højder - ikke at fortsætte i Canto General lige nu. istedet for købte jeg en kriminalroman i lufthavnen, under en af indenrigsflyvningerne. "Det Andet Ønske" af Ramon Díaz Eterovic. Det er anderledes at følge detektiven Heredia rundt iu Santiago. Djærv læsning, og nemt at regne sig til hvad der er en baldakin. - når man en gang finder ud af at den Simenon som detektiven diskuterer med på sit kontor er hans gamle kat.


En anden samarbejds- eller samtalepartner er kioskejeren Anselmo. Der udveksles de del livsvisdom hér. Her er en kiosk i santiago. Omend ejeren ikke ligner en original som Anselmo.

Det er nemt at genkende typerne. Forstanderinden på det pæne alderdomshjem er en slank ældre dame med knold i nakken. Værtshustrubaduren Palermo har kulsort hår der glinser af brilliantine. Ikke noget "kondorernes skum" her.

Det hander om nære og banale ting. En søn på jagt, en far på flugt, en underverden af alderdomshjem, udnyttelse af gamle. og en midaldrende, umotiveret detektiv til at opsnuse dem - selv hjemsøgt af mysteriet som sine egne forældre, og drevet frem af en stædig kvindes kærlighed.

Og ja.. jeg slår også ord efter her. Men jeg gør det ikke i frygt for at tabe tråden.

så måske er det Heredia.

...de snævre gaders gnaver:

alle udånder,l afventende deres død; deres kørte daglige død
og deres skælvende ulykkesvarsel for hver dag er
som en sort kop de drikker, rystende.


Cementerio General / Den Almen krikegård - dagen efter allehelgens

posted by Paul Hartvigson @ 14:19   0 comments

8.11.06

I SÆRDELESHED ALMINDELIGT



Jeg har efterladt ørkenens salt, vulkanerne i skyernes skjul, og udsigten til Ildlandet. Og er landet i landet en fredag, og gået en weekend igennem og indhentet søvnen og mig selv, og sluttet mig til kæden af hverdage i Danmark. Og idag er det atter sådan en dag, endda en onsdag. Altså den første dag, der føltes som "atter en hverdag" efter denne hjemkomst. Endda en onsdag i november, hvor det regner.

En weekend med Helena og Birgitte. Med familien, med kvinden i mit liv og datteren. Tur på kirkegår og fødselsdag i familien, og tid til at sove sig ind i årstiden. Pakke ud, vaske sokker der stadig lugtedeefter klatvask på hoteller. Og få banket turrapporten sammen og sendt til Albatros, Søndag aften før ugen gik i gang. Sådan for at være parat til livet i særdeleshed og fremtiden i almindelighed.

Det er let at falde tilbage i rutinen, opvasken, en kop te og checke mail, og oprydningen - eller overvejelsen om den nu er nødvendig eller ej. Dagliglivet passer som et par jeans der har ligget sommeren over, og stadig passer pasgangen. Og heldigvis for det, for ellers havde jeg vel lagt mig ud. For at forvikle mig i en metafor som fortaber sig i flugt over hustagene.

Det foregår i løb at lande og igen blande sig i verden. Jeg startede ugen med et møde om mine forslag til foredrag og byvandringer. Denne gang - hos HOF - var der bedre kemi. Så jeg har lempet tekster til efter anbefaling, og fundet en ny håndfuld aftenskoler at sende ud til. Så dér er noget i gære og grøde, som kaster glød på det daglige.

Det er altså dagligt dagligdag, og hermed kaldet til at melde om det særlige, og fristelsen til at bekende mig til almindeligheder. Så hermed giver jeg jer første blogpost efter hjemkomsten.

posted by Paul Hartvigson @ 16:31   0 comments

3.11.06

VERDENS ENDE OG RETUR



Jeg skriver dette fra Madrid Lufthavn, tilbage i Europa efter at have vendt helt dernede. Saa hereren grav ved Magellansträdet. ("hvor kun bölgerne hvisker mit navn"). Raat og bart i Patagonien, og aarstemperaturer mellem 2 og 15 grader. Fascinerer ogbeder om et gensyn med bedre tid.



Vi vendte hjem over Santiago, oppe i vinland, middelhavsklima og storbystemning. Aah, civilisationen igen paa Restaurant Bar Nacional.

Dette tastatur er af rustfrit staal, og saa stift atskrive paa, at historierne og poesien maa vente til senere. Samt turen til kirkegaarden og "de snävre gaders gnaver".

Jeg til gengäld er tilbage i Danmark fredag 15.30.

posted by Paul Hartvigson @ 08:52   0 comments

1.11.06

PATAGONIA





Det bläser stift i Patagonien - Det sydligste af Sydmarika, stikkende ind ned i havet som en spids. Omend vi ikke var längere end 54 grader syd, saa stod vinden fra Vest mod Öst. Landet var bleggrönt og brunguld med gräs og lave träer - og jeg var saa langt ude at jeg havde glemt mine gnavne forbehold mod overhovedet at väre tilstede. Heldigt at have et arbejde som indeebärer at kaste mig ud over min moraliserende begränsning og bare nyde naturen og det rent fremmede i et sted saa langt väk at bare Ildlandet og Antarktis kommer näst



Guanacoen - llamaens vildtlevende fätter smutter forbi busken hvor jeg sider gemt

posted by Paul Hartvigson @ 02:13   0 comments