vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: maj 2009

31.5.09

GÅ KIRKEGAARD AMOK I BEDENE


EN GANG SNART ELLER SENERE Walk-and-talk-jam over vores Københavnske libertiner og livstidsfange, hans ord og tanker. Vi går fra statuen på Slotsholmen ad en rute der er usikker, og som dog ender ved Graven. Væbnet med uddrag og udsat for anekdoter.

Hvis du nødvendigvis må være med, vil datoen derpå tilrettelægges. Jeg behøver hjælp fra istapper, eremiter, spidsborgere samt kli og anti-maktikusser.

22.5.09

HESTEGILDERE, SVINESNIDERE,


Skorstens- fejere, Natmænd og andre der udførte uundgåe- lige Gærninger til Nytte og Tjeneste (...ved Forordning af 21 Marts 1685 blev det forbudt at give disse...) og deres børn nogen uærlig Titel eller tilføje nogen Vanære, lige så lidt som nogen måtte komme i den ringeste Foragt eller Æresfor- klejning...

Således monarkens omsorg for renovationspersonalet sociale stilling i København i det 17 århunderede. Uden egentlig forbindelse med en af de russiske gravpladser på Assistens, som man ser herover.

Læsning i en fredelig stund på Kirkegården fredag efter Kr. Himmel- farts Dag, med Ursula sovende i barne- vognen. Helena er med Birgitte i skoven. Endelig tid til at læse en 30 sider i Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, Oluf Nielsen (1889). Og drømmer om at sætte gang i turen om Barokke Skæbner.

Solen skinner over grønt og gravmæler, og her er et par fotos derfra - også et af Ursula efter hun atter vågnede.

20.5.09

SÅ MANGE VAR ORDENE


Jeg stikker hovedet indfor på min blog, i en kaleido- skopisk stime af opgaver og arbejde. Jeg har regi- streret min hjemmeside hos google med følgende keywords.

byvandring, københavn, sightseeing, bytur, vesterbro, nørrebro, bryggen, bispebjerg, cykeltur, historisk, museer, museum, grupper, skovtur, event, havnetur, sightseeingtur, turisme, arkitektur, byudvikling, digtere, Nyhavn, skrøner, guide, turistfører

Så var der ikke plads til flere ord. Men jeg skal op på søgelisterne ad andre veje også. For der er stadig mange der finder min gamle hartvigson.dk i stedet for byvandring.nu. Tag dette som en opfordring til at linke til byvandring.nu.

Så er det gjort, og jeg har lavet en ny post, så den øverste på bloggen ikke reflekterer en mavesur midaldrende småborgers skuffelse over ungdomens revolutionære brandert. Og så dykker jeg ned igen i havet af løse ender.

10.5.09

UNDOING THE IDEA


En aften i sidste uge passerede jeg Folkets Park. Her var bannere i sort og orange i den klare majaften, og en 40 mennesker på plænen. En DJ spillede fra et vakkelvorent telt ved Folkets hus, der blev drukket bajere og smådanset dér. Det var mest unge i slidt tøj i det grønne, men et par oldtimers også, fra oprørets overdrev. Da DJ'en spillede "I kan ikke slå os ihjel", rejste en velbranket skikkelse fra sin ensomme post på græsplænen og hvirvlede omkring i sin begejstrings rus. Jeg hængte lidt ud, drak en bajer og en påvirket fyr ville omfavne mig ind i sit trip. Han virkede vagt bekendt, og også noget snavset. Jeg holdt mig til den halve krammer. Da jeg gik spillede DJ'en Jeg er så Glad for min Cykel, og fik hvæset bilerne ud af den her fucking by.

Det var optakten til Undoing the City jeg så dér. I løbet af weekenden var der en udløberfest der hærgede i Hyskenstræde i indre by med grafitti og hærværk. Revolutionen som hjernedødt æstetisk uden et bud på hvor hen.

På de sorte og orange bannere i Folkets Park stod sådan ca. Smash, Tear Down Rebuild the City. Hvad fanden har de lært, tænkte jeg. Det var det samme Weidekamp ville med saneringen, og det gik ikke godt. Det var bare rådhuset der ville smadre sig frem til en bedre verden. Her er det den tværgående ungdom, der ifølge klicheen er håbet for i morgen.

Og der var meget sjovt på programmet, og så lige det alternative afskumssegment i drømmenes slipstrøm.

Arrangørerne af Undoing the City har udsendt en pressemeddelelse, hvor de fralægger sig ansvar og kendskab til arrangørene hærgefesten. Men det er deres egen retorik der er åben invitation til ødelæggelse.

Læs med fra deres trykte program:

Fredag 24-> / STREET DANCING PT. 3
"Street Dancing and Undoing the City will set up an overthrowing ass-shaking to the smell og spray canny untidiness in the market place. Cheap bars - mad dj's - open street stylee!
Somewhere in the Inner City... check your cell phone".


Det står i deres program. Nu fralægger de sig ansvar. Skriver de også en fuldmagt til deres forældre om at de gerne må indlægges og umyndiggøres? "Vi er ikke tilregnelige, højst forudsigelige?".

Magtens arrogance håner også mig. Men jeg vil ikke se mig forsvaret af disse brægende børn og medløbende bumser. Bemærk at det kun var et ud af 20 arrangementer der skejede ud. Bemærk hvad der kommer i medierne.

(Ærger mig jeg ikke havde kamera med den dag. Billederne er fra den Folkets Park, tidligere samme uge)

9.5.09

STRUKTUR OG FORFALD OG NYE VEJE


I Søndags kørte jeg cykelturen "Den Grønne Cykelrute" for AOF. Det blev en god lejlighed på at afprøve et koncept, og finde vej gennem byens historie på Frederiksberg og i København. Men på kort varsel. Det var kun sidste mandag at jeg fik at vide at holdet var blevet oprettet (over et halvt år efter jeg havde indsendt ideen). Det svimlede nærmest med fem dages forberedelse, hvor jeg OGSÅ skulle gå to egne ture; samt selvsagt passe husholdning. Men jeg fik tid til research af familien (og tak igen til svigermor!). Turen ad den grønne rute startede på en skummel grussti, her med Søndermarks- bebyggelsen i baggrunden, og mere forgængelige blokke i forggrunden.

For et par uger siden lavede jeg byvandring for en anden afdeling af AOF, på Vesterbro. Jeg tænker det er godt at "have foden indenfor". Men det var mere til besvær, da AOF Metropol gik konkurs i sidste uge, og jeg må se langt efter mine 1502 kr.

Sådan er tur-branchen så lunefuld. Det ser jeg også på deltagelsen i de ture jeg selv organiserer.

Hvor mine læsere er yderst velkomne, forstås.

Husk: havfruer; husk: Bæverhat.

Struktur, forfald, erindring, forventning, forfængelighed.

(Nummer to billede er fra Broderskabs Allé, på Frederiksberg - også på cykelruten)

5.5.09

NØRREBRO PÅ TVÆRS - TORSDAGE I MAJ


Husk det - anbefal det - oplev det. Fra 7.5 starter mine vandreture fra Skt Hans Torv, og rundt i den Nørrebroske historie og de nørrebroske baggårde og genveje.

Der er fribiletter til dem som har behov, samt alle som har hjulpet. I ved hvem I er.*

Faktualia

Torsdagene 7/5, 14/5, 21/5 og 28/5 - klokken 19.30 fra Skt Hans Torv.

Turen varer ca. 2 timer. Deltagerpris er 75 kr.

Læs mere på byvandring.nu - link til højre.



*) Hvis I ikke ved hvem I er må I spørge mig.

3.5.09

FEST GADEN TILBAGE



Gadefest, Blågårdsgade 2.52009. Beboere og butiksindehaveres initiativ til at "tage gaden tilbage". Fedt initiativ, tænker jeg - men er bare heldig jeg kunne passere forbi kl. 16.30 og kl. 00.30. Begge gange var trængsel og glade menesker. Jeg ville gerne have et andet liv til bare at hænge ud og følge med i min barrio.

Publikum var overvejende ungt, dansk og kosmopolitisk.

Var der nogen andre der var med?