vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: februar 2006

23.2.06

JEG EN GAARD MIG...





(tirsdag, Santiago de Chile - Mendoza)

Vejen löber ligeud - gennem passet, mellem Chile og Argentina, i det skönneste solskin, den klareste luft. Og eneste malurt i det bäger er gränsekontrollen i 3000 meters höjde, i en overdäkket bygning med en times ventetid og udstödning. Langsomme paskontrollörer - paa den argentinske side er paskontrollen helt i civil, og ligner gutterne fra villavejen, lige fôr de faar en sôndag formiddagsbajer.
Udenfor er der udsigt til Aconcagua, 6950 meters hôjde.

MENDOZAS OASER
(onsdag)

Ellers gaar det godt... og vi tager paa landbrugsbesög hos en familie der er flyttet ud fra byen (viser det sig). De har gäs og änder, magre köer, söde geder, malplacerede lamaer, far, mor 7 bôrn, to bôrnebôrn - fint sted til en familieudflugt, en börnehave eller en almindelig turistgruppe. Pänt gammelt hus og have, og ikke m,eget forstand paa landbrug. Og her kommer jeg med mine 27 bönder med malkekarrusel og check paa kornpriser. Det er pinligt paa tur med fatter, der viser rundt paa ejendommen og virker mut og uden retning, og kommer med uklare svar. Og der kommer törre kommentarer fra de danske landbrugere.

Heldigvis er der landskab og pampasgräs i den fugtige lavning ved floden (billede), og skärmende skyer der gaar over i sol, og grillet gedekid, og vor far er god med den udendôrs ovn.
Dette foregaar er i omegnen af Mendoza, i en af de tre oaser i den delstat. Solen skinner meget, og vandet smelter af bjergene - og vin dyrkes der paa brede agre, frugter og majs, gröntsager og hvidlög, der plantes og plukkes med haandkraft af haardtarbejdende indianere fra Bolivias höjland.

Udflugten endte smukt da der kom der musikanter og en sanger fuld af landlige melodier, og som traadte et par af sit hjemlands meget spanskprâgede danse med en datter af huset. Og der var god stemning og en lur hjem i bussen.

Jeg arbejder paa at organisere et besôg pa kvâgmarked i Buneos Aires, via internettet. Der tager vi afsted mod i morgen med natbussen. Tiden flyver, og vi med den. Og om fem dage flyver vi hjem.

20.2.06

TUNER IND PAA CHILE



To dage svandt hurtigt i Santiagos gader. To dages fodture i den gamle by, med sine nye huse. Livligt om dagen, dödt om natten - og ud i kvarterer der er mere slidte og spändende, til jeg fik spor og ideer, og nästen syntes jeg havde väret der. Her er en by mellem bjerge, nye huse, gamle gader, og sol over det hele. Og mig der närmest bladrer igennem indtryk, med fornemmelsen af ikke at fange alle de fine detaljer. Og dog... naar jeg kigger paa billederne, saa er der noget... som her fra Plaza de Armas - det centrale torv.

Boede paa Recidencíal Tabita, et sidegade- pensionat, et par blokke fra präsident- paladset. Lejet ud af en affarvet matrone, og drevet af to damer fra Peru. Anständigt klientel, elendige madrasser og udkig til gaarden med et bar bagbytgninger og en kat der mjavede ad mig naar jeg viste mig i vinduet. Men jeg havde ingen rester at kaste ud. Katten har jeg ikke billede af, men her er en af de mange gadehunde, der ser ud som om de nyder godt af det ökonomiske opsving i landet.

Det helt klare indtryk af byen. Men kiggede paa den ene og den anden brik af puslespillet, og fik stykket lidt af billedet sammen. Jeg skal jo lade som om jeg kender landet. Og jeg vadede gennem Bellavista med de gode restauranter og det sjove gadeliv, med den fornemmelse at jeg lavede lektier, og gad pludselig ikke väre her. Jeg overtalte mig selv til at gaa paa restaurant. Först da jeg fik en havaal kogt i suppe, saa sveden haglede af mig, og en guitarrist spillede ballader af Victor Jara, og jeg fandt id af at läne mig tilbage i den rette stemning. For det skal väre sjov det her.

Saa klar som jeg kunne väre, og dukkede op i lufthavnen, hvor gästerne kom trätte ud, og jeg selv fik nolet min skuldertaske, som jeg havde stillet op ad väggen hvor jeg bad dem vente. Det tab maatte jeg ryste af mig - ikke lade folk vente i en bus mens jeg laver politirapport, naar de lige har rejst 24 timer.
Paa en maade faldt roen paa mig da folk nu var her. Jeg byder velkommen og viser rundt, efter et partimers hvil fik de en vandretur i Bellavista, og en tur med metro ind til Plaza de Armas, saa de föler at de rigtig er fremme. Pludselig er det let. Her - dagen efter - staar en folk danske bönder med födderne i Stillehavet, og synes de har en fed ferie.

Nedenstaaende har I saa undertegnede - med udtryk af stoneface check paa det hele

17.2.06

AT RYSTE DANMARK AF


Jeg er i Santiago - i sol og varme, og med en fornemmelse af ikke helt at have rystet Danmark af mig. Senere sakal jeg fortälle om byens gader og monumenter, butikker og mad. Jeg har kigget paas hotel, og snust til passende restauranter i närheden. En dag der er halvt fri, halvt forberedelse. Men denne gang lidt om rejsen.

Det er rejsetid, tid til at skifte. I dette tilfälde kräver det en rejse paa over 24 timer - med tid til at tänke. Ihverttilfälde fik jeg et par smil med paa rejsen - og det varmer.

Der var nästen 6 timers tid til at skifte i Paris, saa jeg snuppede toget ind til Gare du Nord. Det regnede da jeg kom ud af en sideudgang ved Ru de Faubourg St Denis. Lygteskär og franske facader i en gade fuld af indiske köbmänd, cafeer, restauranter. Men jeg maatte vandre lidt for at finde min appetit. I mellemtiden endte jeg i XVII arrondissement, og i et omraade med nästen udelukkende tyrkiske restauranter. Det endte med Thaimad i Rue de Ordener, hvad der var hjelt perfekt til den sidste detalje, som var at jeg fik et glas klar brändevin i en lille porcelänskop, med en linse i bunden, hvor man kunne se en nögen dame - naar der altsaa var skänket noget i koppen.
Jeg drog tilbage mod banegaarden paa den andens side af sporene, stadig i silende regn. Til höjre er et billede af et parisisk stykke jernräkvärk - saa vi ved hvor beretningen er. Paa vej tilbage fik jeg et par blik op til Sacre Coeur paa sin bakke. Jeg afsluttede tre timers skiftetur med te og indisk kage, för jeg körte tilbage til Charles de Gaulle, men en vished om at väre ude i den store verden.

Det tog nästen 13 timer at flyve til Buenoes Aires, uden det store udsyn. Et sted over Spanien fik de os til at träkke rulle-
gardinerne ned. Og hvorfor er DET nu lige, tänker jeg. Brasilien var som saa tid däkket af et lag af skyer, men over Argentina var der hul igennem. Og her ses indflyvning over pampassen, med et skygge af maskinen.

I BA blev vi pisket ud af flyet, og skulle vente paa at checke ind igen - för de sidste to timers flyvning over lavland og bjerge. Sidste billede er bjerget Aconcagua - Sydamarikas höjeste. Jeg skal passere bjergene igen, om bare 4 dage i bus.

15.2.06

Afrejse i dag 15.40 til Santiago de Chile, hjemkomst fra Buenos Aires 28/2 kl.14.50.


Der kommer mere nyt her på bloggen!
Til vi ses igen! Paul

UDSKÆRINGER AF OKSEKØD ER EN AF DE UFATTELIGT MANGE TING JEG HAR SAT MIG IND I TIL DENNE REJSE

2 Comments:

At 16 februar, 2006 14:32, Blogger Peter Dyring-Olsen said...

Go tur - og hvis du støder ind i noget af det-der gode chilisovs/ketchup må du endelig tage noget med til os :-)

 
At 17 februar, 2006 16:39, Blogger Paul Hartvigson said...

Ja - jeg skal se om de har stärk sovs, men jeg tvivler. Som fremgaar af posten herunder, saa er der stor forskel paa maden i syd- og mellemamerika. Men nogen specialiteter skal det nok blive til! Desväre er der gränser paa hver meget vin jeg maa tage med hjem.

 

Send en kommentar

<< Home

12.2.06

DAGENS RET: Tortillas (almindelige)


En duft af Mexico! Den runde sag på panden er en almindelig mexikansk majstortilla. Det UALMINDELIGE er at den er i mit køkken, for jeg har ikke kunnet opdrive dem i Danmark. Rigtige mexikanske tortillas ejer majsens runde fylde, og den kantede smag af kalk.

Det var Allan der havde dem med hjem fra Mexico under sit besøg i December - han bor nede i Cuernavaca, og guider også for Albatros. Disse tortillas er ikke lavet af en morlil i en hytte med muddervægge, men i et professionalt tortillabageri. Der køber de fleste mexikanere dem. Dejen er lavet af afskallede, malede majsbønner, blandes med vand og stødt kalk. Blandingen kaldes nixtamal. Jeg tror ikke jeg ville kunne lave dem, sådan bare ud fra opskrift. SÅ MANGE TAK FOR MAD, ALLAN!

Tortilla højt belagt med bl.a. bønne- mos, som jeg GODT kan lave. Jeg drømte om at holde tortillafest, men tiden løber, og I må nøjes med et billede.

Og så et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde...

HVEM SMUTTER LIGE TIL MEXICO EFTER NOGLE FLERE? (jeg skal selv til Sydamerika, og der har heller ikke majstortillas)

ELLER... HVOR KAN MAN FÅ DEM HERHJEMME?? (og jeg snakker IKKE om hvedetortillas, som man nærmest kan få overalt)


UDENDØRS TAQUERIA - Mexico By kl. 4.30 morgen (v. Metro Hidalgo)

1 Comments:

At 12 august, 2007 19:19, Anonymous Anonym said...

hej! jeg var selv været i mexico sidste år og har siden drømt om at kunne sætte tænderne i en majs-tortilla og mine tænder begyndte derfor straks at løbe i vand da jeg så billedet...men, men, men jeg har heller ikke kunne opdrive dem. hvad sker der for danmark og globaliseringen:-)
hilsen Line

 

Send en kommentar

<< Home

9.2.06

KAMMERTONEN


HELENA OG HENDES FARBROR NIELS HENRIK
til dennes fødselsdag 4/2. Tillykke.

STATUS ER:

Sydamerika i horisonten. Om en uge lander jeg i Santiago de Chile. Jeg skal pakke, og forberede mig til at sige farvel til Birgitte og Helena i næsten to uger. Men ellers - så glæder jeg mig!

Stadig ingen mobiltelefon. jeg fik en erstatning som har fire forskellige måder ikke at virke på. Jeg troede mit abonnement hos Sonofon gav mig ret til at købe en ny billigt. Men reglerne er ændret. Er der en af mine kære læsere, der mon har én jeg kan købe, lease eller få?

2 Comments:

At 11 februar, 2006 10:30, Blogger Klaus said...

hej paul! (long time, no see)... måske det kunne interessere dig, at en fyr fra det gamle odense-outsiders team for tiden rejser rundt dernede..? du kan følge ham på http://berejst.smartlog.dk - i øvrigt god tur..!

 
At 11 februar, 2006 23:04, Blogger Paul Hartvigson said...

Hej Klaus,

Sjov at se Bjarne på farten. Netop som billederne fra antarktis tikker ind, er han ved at trænge ind i Pantanals tropiske sumpe. Og i mellemtiden var han i Paraguay - som han selv skriver, mest for at krydse det af som land nr. 175 på sine rejser.

For medlemsskab af "de berejstes klub", skal man vist have besøgt lige så mange lande og territorier som man er går gammel. Jeg føjer nogle lande til MIN liste, men tiden har sin måde at gå hurtigt på. Jeg er oppe på omkring 30 lande nu. (tæller DDR med, når det i mellemtiden er nedlagt?)

Jeg var selv i Paraguay i 2003 (mit land nr. ca. 28). Det for at komme væk fra den slagne vej, i et stykke amputeret Sydamerikansk (u)virkelighed. Det er så tæt på verdens ende jeg har følt mig, eller nede i en tidslomme. Det er en længere historie, i smerteligt grønne landskaber, og en kvinde i en hængekøje.

Jeg kom op af tidslommen i Encarnación, hvor jeg erfarede at jeg skulle være far, via en meget dårlig internetforbindelse.

 

Send en kommentar

<< Home

7.2.06

Fra Ekspeditionens Arkiver:
Corrientes, Argentina 5/10 2003


Etape på en rejse Buneos Aires - Rio de Janeiro.






Busterminalen i hovedstaden er enorm, og ganske overskuelig. Busturen var behagelig, særlig ved hjælp af et par kvartliters rødvinsflasker, så jeg var kun lidt træt da jeg steg ud ved busstationen i Corrientes kl. 7, i småslidt beton og provinsiel langsomhed hvor forstæderne vokser kaotisk. Jeg købte billet videre til samme aften i en af de rodet udseende billetkontorer, og deponerede min baggage med et mentalt skuldertræk. Det må gå som det vil. Jeg ville gøre denne bys bekendtskab uden at at skulle trækkes med en kuffert.

Var det nu en taxa jeg tog ind til bymidten - eller en bus? Jeg husker det var en lummer regnvarme over de retvinklede gader. Retviklede som enhver af den Spanske Konges byer - udlagt efter kongelige forskrifter i 1588. Træt efter natbussen i en slidt gammel by.

GENNEM EN PORT ER DER UDSIGT MOD FLODEN

Jeg tog på Casino kl. 9 om morgenen, i en halvfjerdserbygning ved flodparken. Paraná strømmede forbi, langsom og lysebrun af mudder fra en større del af Sydamerika. Der var lav aktivitet ved spillebordene. Jeg vaskede busrejsen af mig på toilettet, skiftede skjorte og barberede mig. Jeg spurgte en bartender om der var nogen der vidste noget om turisme dér, og jeg bestilte en stor morgenmad. Jeg var kun få bidder indee i mine pølser og røræg, da en herre hislte på mig. En mand med et smalt furet ansigt, og grå rødder i det olierede hår. Vi indledte en samtale på tysk. Han hed Fares C. Fares, født libaneser, og havde taget turen over Frankfurt. Nu sad han i Corrientes. Han havde nervøse trækninger, og en ugift datter, der bestyrede et hotel i en anden provinshovedstad.

LOKALT HOVEDKVARTER FOR PERONISTPARTIET "EVITA LEVER" STÅR DER NEDERST

Jeg snusede lidt efter noget at komme efter med turister. Et museum havde gamle musikinstrumenter og et mugnet bibliotek hvor det lokalhistoriske selskab mødtes. Her faldt regnen over gårdhaven i den gamle bygning. En anden samling havde mørke rum med gamle møbler, og en kustode på min alder der var veteran fra krigen om Malvinerne. Der havde han været i historiens midte. Nu bevogtede han et misligholdt museum.

PARANAFLODEN MED UBEVÆGELIGE SKIBE

Der var forretningsgader og skoler, og en træthed der klæbede ganske let, ligesom forårsvarmen. Intet rigtig for turister der skal retfærdiggøre deres tilstedeværelse. Det var mere end nok for mig at Graham Greenes roman "The Honorary Consul" foregår her. Med en hovedperson der er passende livstræt, midaldrende og glemt. Og alligevel er Greene en yndlingsforfatter, og ledsager i ånden på mine rejser i fremmede lande. Særligt de steder der for for normale til at turister når frem.

CORRIENTES CENTRUM BARE SÅDAN

AFSTED IGEN
Og om eftermiddagen kører jeg igen fra den halvglemte busstation - hvor jeg får min baggage igen. Jeg skal videre, på vej mod Rio. Gennem bussens vindu tager jeg et billede fra Corrientes forstæder.

3.2.06

HAVARI (II)
- MAXIMUM KATASTROF!
- (oh shit)


Igår indtraf et uheld på Københavns Rådhus, der implicerede mig selv, et toiletbesøg og min mobiltelefon. Resultatet af episoden er at min mobiltelefon er i stykker, og jeg ikke er sådan at få fat i. Jeg tilbringer altsa weeekenden uden ustandselig at kunne blive ringet op, eller sende SMS'er. Det føles helt nyt, selvom det er old school.

EN SKÆV DAG PÅ RÅDHUSET

Hvad lavede jeg så på det (skide) rådhus. Jo, jeg var der i forbindelse med uddannelse. Og det er iøvrigt en fantastisk bygning at besøge, med mange snurrige detaljer (inkl. toiletternes opførsel?). Jeg KUNNE have taget et billede af min mobilfon efter tildragelsen, men det jeg forskånede jeg jer for.

Man kan ringe til fastnet 33 23 26 73
e-mail: pablodanes@hotmail.com.

1 Comments:

At 03 februar, 2006 18:26, Blogger Per Fischer said...

Så, du sender SMS'er imens du lader vandet? Ellers hvordan kom du i nærheden af et åbent toilet med en telefon i hånden?
Det havde du da ikke regnet med at slippe for at fortælle, vel?

 

Send en kommentar

<< Home