VIA VOLDEN

Jeg krydsede Vestvolden i dag, på vej til Islev skole, hvor jeg fik briefing om næste uges undervisning - en uges barsel for en lærer i Matematik og Kristen- domskundskab. Helt så langt ude i Rødovre kommune, fordi en guide-kollega arbejder derude, og anbefalede mig at søge. Jeg ser arbejdet an. Fagligt står den på Jødedom, etik og ligninger.

Vestvolden er del af Københavns Befæstning, bygget fra 1880'erne og frem. det er de andre billeder også, de stammer fra en recogno- cering den sidste dag i oktober, da jeg cyklede fra Jægersborg til Klampenborg og fulgte forter og batterier på Nordfronten. Her var der komplicerede systemer til at sætte store dele af landskabet under vand, om fjenden skulle komme. Her ses del af Ordrup Krat Batteri, der overskuer en del af Oversvømmelsen - der nu bare er et engdrag norrd for stillingen her, og syd for Dyrehaven.

Formålet med den tur var at afprøve ruten til en cykeltur, som jeg har foreslået til AOF. Der er som sædvanlig flere jern i ilden. Det var også en smuk tur i al den efterårs vælde, der opfylder mine sanser. Fugten i vinden og lugten af muld, farver i flimmer og frønnet beton fra fortidens forsvarsstillinger
Og hvad er så MENINGEN med at begynde at undervise i Folkeskolen, efter års indsats fra min side på ikke at have et almindeligt arbejde?
Allerførst: jeg skal lige se om jeg overhovedet KAN det der med skoleelever.

Der let tilgængeligt arbejde som vikar, til at fylde ud i lavsæson og mellem og projekter.
Der er fast arbejde at få, hvis turisterne forsvinder, eller jeg blir træt af at guide dem (og arbejde hele sommeren, især weekender). Beskæftigelse i skolerne er ikke underlagt kriser og konjunkturer.
Jeg vil udbygge min pædagogiske erfaring; lære mere om at lære. Vide mere om skolen. Jeg har selv børn der skal i skole en gang.
Kan jeg lave guidning for klasser? Udvikle undervisningsmaterialer?
Klogere blir jeg i alle tilfælde.
1 Comments:
Den navnkundige finanskrise synes ikke blot at have givet danskerne et mere realistisk, men også et mere relativistisk syn på tingenes værdi. Således prydes fremlejeannoncen for jeres lejlighed af udsagnet: "Dyr: Nej". Snart kan vi alle få råd.
Send en kommentar
<< Home