vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: juli 2006

26.7.06

HJEMMESYSLER PÅ EN VARM DAG



Solstrålerne viberer ned på husets tag, og på loftet må det være mere end de 28 grader udenfor. Sollyset kommer ind af små loftsvinduer, og forplanter sig den hede gang med vægge af bejset træ. Jeg har taget et billede af mig selv i den stillestående luft. Tingene i baggrunden, langs ganges sider har jeg rykket ud af det ene af vores loftsrum. Jeg er ved at sætte hylder op, for at det ikke skal rode - for at jeg skal kunne komme til mine ting. Og ting skal rykkes rundt for jeg kan få plads til ting. Det ved jeg som gammel Kældermester - som nu altså er Loftslagerforvalter.

Det er dagens gerning på en dag hvor jeg ikke er på guided tur - en dag mens Helena er i vuggestue. Dagens gerning i en varme der nærmest summer omkring mig, mellem støv af alle slags luften af kalk af væggen.

Det er et hængeparti i egentlig forstand. Det var tilbage i Februar at jeg sidst opkastede projektet til at sætte hylder op. I mellemtiden vokser det til af ting. Brugt babytøj, læste bøger og en bar-beholdning til en mobil bar alle på loftet, sammen med en hylde der har stået og spærret. Men i dag kom den op, og mit lager kom bare en smule mere i orden.

(jeg tør næsten ikke tænke på bogkælderen og de to fulde loftsrum jeg stadig har i Valby - tilhørende lejligheden som jeg fremlejer).

Nede i lejligheden er der bedre temperatur. Birgitte bruger også den tid hun har for sig selv. Hun har blandet og varmet en ny formel rensemælk, som hun kommer på flasker. Som tragt bruger hun en frysepose med hjørnet klippet af. Hun er ved at få fyldt op i beholdningen hos Cremeriet. Så kan hun snart lave homeparty.

posted by Paul Hartvigson @ 21:34   1 comments

1 Comments:

At 27 juli, 2006 23:13, Blogger Paul Hartvigson said...

I denne sommer er så varmt på det loft, at vinen udviser sig i reolen, og skupper propperne et stykke ud af flaskehalsen.

 

Send en kommentar

<< Home

23.7.06

STENBROENS SVEDIGE CHARME
Og værdien af at adskille sig fra mængden



Der er så smart i Elmegade. At være i berøring med det rå miljø på Nørrebro - lys lejlighed og en fin og beskyttet gård. Billedet til højre er bare een detalje fra gården.

Men ægte stemning KOSTER. For et par dage siden kom jeg ned en morgen med Helena, for at tage hende i vuggestue, og opdagede at vores barnevogn var væk. Vores speciallavede røde barnevogn, der altså havde været låst. Så vi fik travlt med at lede, melde til politi og forsikring - og ærge sig over besværet og bl.a. tabet af vores yndlings picnictæppe. Vi forhørte os i gården. Og ja, der var manglede også andre vogne.

Birgitte fortalte flere om hændelsen - bl.a. Adam på omkring de otte år, der var på vej ud på tur som passager i mors Christianiacykel. Kort tid efter spottede han vores barnevogn oppe på ladet af en pickup truck, der holdt i Guldbergsgade. Det er 500 meter fra hvor vi bor - og der havde den vel stået i over et døgn efter den var blevet stjålet. Uden at de bare havde camoufleret den med det sorte regnslag..

Birgitte blev tilkaldt, og vognen blev nolet til- bage igen, med indhold intakt. En klapvogn, som vist også stam- mede fra vores gård, kom med hjem.

Så lad det være sagt - en karakteristisk farve er en fordel i sig selv.

Og forbrydere, de er sgu tit dummere end politiet tillader.

posted by Paul Hartvigson @ 23:51   0 comments

18.7.06

SOMMER BLÅ HIMMEL OVER BYEN BLUES



Det er godt nok sommer - og midt i byen er det sommer som møder mig når jeg kommer op fra mørket, fra kælderen til metroen, for at hente min cykel som jeg listigt har deponeret dér ved Kgs. Nytorv, i løbet af dagens ture. Og sådan et blik er ganske retlinet, og minder lidt for meget om at mennesket ikke var bestemt til at arbejde herinde i byen, her om sommeren.

Ikke at jeg skal klage - jeg har selv bedt om det, købt og betalt for mit arbejde, og kan lide det. Det er bare, at man kun kan være et sted af gangen. Også selv om man arbejder i turistbranchen.

En gang imellem skulle det være rart at være ved vandet på stranden. Ikke at skulle lede flokken, men følge strømmen, og få en lur i skyggen. Sådan som et par uger siden, da den lille familie var oppe i sommerhuset ved Saunte. Hvor jeg tog ufattelig mange fotos - og så viser det sig altså at Helena er på dem allesammen. Uden undtagelse. Og her altså kravlet på vej mod vandkanten, efterladende sig et skilpaddespor.

Nu er vi i byen. Og nyder livet såmænd. Helena har taget de første skridt - og øver sig på de næste. Sommerhuset er lejet ud for et par uger - til flinke og rolige mennesker. Det er min bror og mig der har huset. Klik her for at se nogle billeder af stedet.

Hav nu også en god sommer, og tak for at følge med på ekspeditionen.

posted by Paul Hartvigson @ 08:31   0 comments

16.7.06

0g det blev aften



For EN gangs skyld tog jeg ikke hjem efter arbejde, men gled gennem byen fra Langelinie med vel udrettet guidning bag mig og gode drikkepenge. Ved Nyhavn spiste jeg thaimad, og ved halv-otte-tiden mødte jeg venner i Huset - det var Asta, Thomas, Jacob og Mette. Og det var aften og vi hørte jazz på la Fontaine, og aldrig har den musik svinget så meget for mig som den dag jeg har arbejdet, og ikke skal hjem lige nu. Se det var aften og jeg hørte musik og drak øl og røg tobak, og da tusmørket var nautisk sejlede jeg gennem byen på vej mod Nokken - og uden for lands lov og ret. Der var først bål, og så en film på DVD'en.

En gang i løbet af natten frygtede jeg at have sat min stemme over styr. For det var ude der, hvor der blot løber grusveje, og mørket er lidt køligere, lidt fugtigere. At jeg ville stå op Søndag morgen og være målløs, og ikke kunne arbejde. Jeg besluttede, at jeg selv måtte komme hjem - godt og sundt. Måtte mønstre det helbred jeg kunne.

På vej gennem byen ved to-tiden stoppede jeg for rødt. To unge mænd løb ud på gaden og skrev synkront et ord på asfalten med store klumpper kridt i næverne. Mens lyset var rødt havde de skrevet samme ord på otte forskellige kørebaner, i flyvende fart. Ordet var elsk.

Selv med liden søvn stod jeg op og strålede i min rundvisning på spansk her i dag, efter en sommernat med øl, røg og jazz, kølig luft og ord der skrives på asfalten.

posted by Paul Hartvigson @ 21:38   0 comments

13.7.06

Halsbetændelse og virkelige vilkår


- samt erindring om et stemmetab i Brasilien for et par år siden
(billeder også herfra, oktober 2004 mens jeg var lettere målløs)

Stemmen knækkede over i Christiansborgs Riddersal for et par dage siden, og i morges var den ikke kommet tilbage - så jeg var lavmælt og intens i mikrofonen. Og forsigtig for ikke at gå død i Rosenborg.

Stemmen er mit redskab, og jeg er meget afhængig af den. Det er en fantastisk afhængighed af noget jeg ellers blot tager for givet. Jeg er også afhængig af mine fødders brug. Og jeg nyder at skridte ud og give hals i udførelsen af mit job. Det er altså en prøvelse at skulle spare på min stemme. Eller en udfordring, som det pænt hedder.

Hvis man er syg - så lægger man sig syg... eller? For jeg er free- lancer, og der er ikke nogen der betaler mig, hvis jeg ikke møder på arbejde. Så kunne jeg falde tilbage på dagpenge måske. Men jeg har et game kørende, om at få hævet min dagpengesats. Og dertil kræves 12 uger i træk med et vist mål af arbejdstimer - og UDEN at hæve dagpenge.
Og så er jeg afhængig af ikke at blive syg, ikke at forvride foden, ikke at miste lysten.
Det vil sige - JA- jeg kan blive nødt til at melde fra jobs, hvis jeg ikke kan gør det ordentligt. Men fristelsen til at køre på er stor -trække nogle veksler på kroppen, og håbe det går over. Det er også tankegangen fra mit arbejde som rejseleder, hvor det bare ikke var muligt at melde fra - jeg måtte nogle gange tage et par dages sygdom i stiv arm, og gøre det bedste for kunderne.

Billedet herover er også taget i stiv arm - i Parati ved kysten syd for Rio.

en stille erindring


Jeg er kommet til at tænke på sidst jeg mistede stemmen mens jeg arbejdede. Det var under en tur i Brasilien, i tropernes hede Jeg havde hostet lidt, men Rio gik jeg død. Jeg klarede mig lige gennem de sidste to dage i den gamle havneby Parati, og fik hvisket farvel til gruppen i Rios lufthavn.


Så tilbragte jeg tre tavse dage til Rio de Janeiro. Hotellet var anstændigt men billigt hotel tæt ved metrostationen Flamingo, og madrassen var betrukket med plastic under lagenet, hvad der gave svedige hostende nætter. Min eneste længere samtale ved det ophold var med lægen. En lokal guide forærede mig sin lægetid, for at jeg - en rejsende - kunne komme til. Der var konsultation på et elegant kontor, i 14 sals over mylderet på Boulevard Nossa Senhora da Cobacabana. Vi samtalede på tysk, før han diagnoserne mig med laryngitis viral. Det virkede passende at min lidelse skulle have et således ubehageligt navn.

(Det var sket en gang før på samme rejse at jeg fik en konsulta- tionstid forærende - Det var bare en tandlægetid og det var i Salvador de Bahia.

Før og efter lægebesøget var jeg tavs i Rio og underligt ensom, og kom til hjørner af byen jeg ellers ikke kendte. I kunstbiografen ved republikmuseet i Catete, så jeg den danske film Reconstruction of a Love Affair, der var nordisk besynderlig, distanceret og gribende. Jeg følte mig selv lidt som et spøgelse uden stemme.

Og jeg har sådan set aldrig fået Rio under huden - og jeg drog afsted mod Minas Gerais, Brasiliens blandede hjerte, med grønne marker og barokbyer - her fik jeg stemmen igen.

posted by Paul Hartvigson @ 21:54   0 comments

11.7.06

Fantasiens København



Arbejdet kører stadig på. I morgen skal jeg køre en tre timers tur med krydstogstgæster. De skal undervejs besøge Christiansborg. Jeg har fået tilsendt tur-beskrivelsen, hvor man kan læse:

You’ll visit Christians- borg Palace, a massive 12th-century fortress surrounded by canals on three sides. Built by Bishop Absalon, it was once the home of the Royal Family and is now the seat of the Danish Parliament. Although twice destroyed by fire, the Baroque structure is impressive, even by European standards.

Det er et andet billede end det jeg kender. Det 12 århundredes slot ligger som ruiner under det nuværende Christiansborg, og er af
beskeden størrelse. "Borgen" som vi kender den er godt nok massiv, men er bygget 1906-28, og ikke på nogen måde en arkitek-tonisk perle, og heller ikke er et imponerende eksempel på barokken. OK, Ridebanen er flot barok, men næppe "imponerende efter en europæisk målestok". Christiansborg er slet og ret Danmarks største brevvægt, i værste tidlig 20 årh. stil. Det er historicisme der lige så fantasiforladt, som Rådhuset til gengæld taler til indbildningskraften.

Men selv om Christiansborg er en åndssvag bygning, behøver man ikke fortælle DET til turisterne. Men så fokusere på de fantastiske gobelliner af Bjørn Nørgård, som er inkluderet i turen skal se - men som omtalen ikke nævner. Temaet kunne være "1000 års historie", som tildels også er genspejlet i Slotsholmens historie.
For Slotsholmen kan man spinde en ende over. Denne ø, magtens centrum med magtens bygninger der vokser ind og ud af hinanden, hen over århundreder, og på tværs af deres oprindelige funktioner.

Ja, man kunne sagtens skrive en spændende beskrivelse af den konkrete tur, der svarede til virkeligheden. Men det er den slags foromtaler der skaffer mig arbejde på en onsdag eftermiddag. Hvem skriver den slags vrøvl, og er det nødvendigt for at sælge varen?

morgenstemning ved kanalen


Til sidst bringer jeg et billede, af morgen- friske spanske turister på vej ned til kanal- rundfarten. De to herrer på bænken kommer fra en anden verden, og havde ikke sovet den korte nat mellem lørdag og søndag. Det gjorde de til gengæld sødt, da vi kom tilbage efter en times bådtur.

posted by Paul Hartvigson @ 22:40   1 comments

1 Comments:

At 12 juli, 2006 20:44, Blogger Paul Hartvigson said...

Jeg nævnte kritikken overfor personalet på kajen (fra det incomingfirma der betjener skibet). Reaktionerne var:

- kør turen som du selv vil.
- teksten... det er en der ligger på vores computer

turen gik fint

 

Send en kommentar

<< Home

3.7.06

MAN BØR FØLE SIG PRIVILIGERET


Se hvad JEG har fået!

Et kulørt magasin om Det Gode Liv, og et Stamkunde- kort fra Sonofon. Så vidt jeg ved har jeg aldrig bedt om nogen af delene, men bare gennem mit forbrug er jeg blevet gjort til medlem af en særlig gruppe. Og altså udstyres med et plastickort (uden chip) fordi jeg har haft mobiltelefon i det samme selskab i mere end to år.

Jeg modtager en del kulørte blade med tema om livskvalitet - bl.a. fra min pensionskasse og min bank. Bladene minder om hinanden, og handler om smukke og behagelige ting. Det nærværende blad er fra SAS, som jeg har fløjet med i forbindelse med arbejde - og dermed optjent bonuspoint. Der er selvfølgelig en del rejsestof, men også et tilbud om at købe en særlig attraktiv vinpakke - og optjene flere bonuspoint.

Det er vel meningen at jeg skal føle mig priviligeret. Alligevel får jeg fornemmelsen af at “dette er helt forkert”. At jeg på sin vis må være igang med at spilde min tid, hvis jeg bliver så attraktiv som kunde. For jeg drømmer om at gøre en forskel i verden. Ikke til at udvikle mig til en mere guldrandet forbruger.

posted by Paul Hartvigson @ 07:28   3 comments

3 Comments:

At 08 juli, 2006 07:27, Anonymous Anonym said...

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at muligvis er du stamkunde hos Sonofon, men det er så altså også en status som udløber igen jvf. kortet.

 
At 08 juli, 2006 19:49, Blogger Paul Hartvigson said...

Jeg kom i tanke om tredie tilfælde - det som skaber en trend. Jeg var samme uge færdig med arbejde, og spiste frokost på en billig restaurant. Min telefon ringede. Det var en herre med indisk accent: "Is this Mr. Paul Flemming?". Jeg bekræftede - det kunne være en booking til en tur. Nænej, jeg var på hans liste over potentielle investorer...
Et eller sted og sikkert i Indien i et Call-center sidder altså Mr. Gupta og ringer til mig - et det skæbnen eller ud af det blå? Han vil sælge mig en klassisk historie om rigdom og gyldene muligheder. Er det en vestlig historie han viderebringer - eller en der hører hjemme på myternes sub-kontinent? Hvad ved jeg ikke. Jeg parerede med "I'm not interested, have a nice day." Og så videre.
Det var altså tredie tilfælde af den slags på en uge - og altså også derfor jeg mener at jeg burde føle mig priviligeret.

 
At 02 januar, 2007 20:42, Anonymous Anonym said...

YOUR PAGE IS GREAT. IT REALLY HELPED ME UNDERSTAND THE TOPIC
- hartvigson.blogspot.com e
07 car civic honda
buy used car
car undefined used
used car bergen
used car oakland
used car greensboro
used car raleigh
used car killeen
used car vallejo
used car tacoma

 

Send en kommentar

<< Home