INTIME AFSLØRINGER
Nu har jeg gennem- brudt modstanden og støvsuget og ryddet op. Nu er næste hårde trin af løfterne til mig selv på en Søndag formiddag. Bekendelse!Efter renselse - skriftestol.
Billedet er mit setup med computere. Og billede på mit moralske forfald. Maskinen til højre har stor skærm og kapacitet. Og iøvrigt er den næppe mobil, for batteriet er slidt i bund, og kommer jeg - eller en af ungerne - til at rokke ved ledningen er det puff sort, starte op igen, indstille dato og tid, og så starte igen igen for at kunne komme på nettet.
Maskinen til højre er lidt hurtigere i optrækket - men den har græsk tastatur. Det Jeg har fået den af Troels C. Jacobsen - og den kom ind det daglige arbejde, da mit ene barn spidte vand på den går - så den var nede nogle dage. Det er det der sker når man spiller computer sammen.
Så var den grå oppe at køre igen, indtil der blev spildt sæbevand på den - og tastaturen er kun kommet sig 75%. Men da det er her jeg har hovedparten af dokumenter og mails, har jeg fået den til at virke igen, ved hjælp af et eksternt tastatur jeg har lånt af Merlin Mann. På billedet ser man hvordan det sidder på en skuffe trukket ud ved lejligheden på et lille skrivebord.
(Min farfars store fede skrivebord står inde på kontoret, men det er ikke indrettet og sat op til arbejdsrum endnu - efter snart et år i Baggesensgade.)
Men det var altså mellem disse par keyboards på dette klunsede lille skrivebord - som egentlig Helena skal have - jeg fik skrevet min artikel over mine skolevandringer fra for to uger siden. Den er nu lagt op på folkeskolen.dk., og kommer i kortere verion i den trykte version af bladet. Det var udsigten til den eksponering der fik mig til at arbejde på det til kl. 3 om natten i torsdags. Til ulempe for andre af mine løbende projekter. Her er kortet til turen, til reference for artiklen.

En gang imellem skal jeg ind på den sorte græker og finde korrespondance fra juni-juli, hvor det var den der trak læsset. Jeg kopier vigtig korrespondance fra den ene til den anden. Når jeg kopierer billeder ind i iPhoto sørger eg for at kopiere ind i begge computer.
Noget helt andet er at børnene kan se DVD på den ene computer, og jeg har den anden for mig selv.
Det er drømmeagtigt på den måde det er indviklet, har mærkelige grunder der synes at være logiske, men ikke giver mening, forbundet med en vis stress og manglende overblik, og en fornemmelse a fat kunnegå helt galt. Men jeg kan bare i den grad ikke tage mig sammen til at få styr på det.
En pinlig og intim bekendelse? Jo at udstille mig selv som rag-tak utjekket, umoderne, udstillende det spinkle grundlag, hvorpå jeg bygger min foråbning om at få indtægt, ære og agtelse. For det går gennem computerens medium - selvom viden skaffet og arbejde udføres i den virkelige verden.
Så nu har Hartvig- son.dk en ny version af Majsgudens Hemmelig- hed. Med minder og obsva- tioner fra rejserne i Mexico, kombineret med viden tilegnet med Geografitimerne på Zahles Seminarium. Billedet er af en rekonstrueret tempelvæg i Cacaxtla, Tlaxcala, Mexico.x - en hel del xder. Og jeg tænker også i lille x og store X, hvor lille x er det kørende projekt Krydsfeltet på Ydre Nørrebro - og at realisere det i form af ældreaktiviteter (aftale derude lørdag eftermiddag). Og Store X er en videreførelse af samme projekt med midler andetsteds fra. Hvilket kræver overblik, fodarbejde og en ansøgning skrevet og afleveret i en bankafdeling, hvor damerne dresser op med en vis attitude.
Der sker ryk i nye og uklare retninger. Imedens synes teknologien og det dobbelte mentale bogholderi som noget ud af John le Carrés koldkrigsunivers, med et anstrøg af de danske aktiveringssystems byzantiske logi(sti)k. Hvilket minder mig om at jeg ikke rigtig har fået meldt mig af systemet - og troede at det ikke betød noget, når jeg nu ikke skulle have dagpenge. Men nu er jeg indkaldt til møde.
Mhhh. når jeg at overskue det Kan jeg overskue det? Kan jeg holde to projekter i gang - skaffe småjobs til julemåneden? Køre min undervisning på RUC, starte en engelsk hjemmeside op da jeg har mulighed for speciel exposure. Og få opdateret mit tekniske setup?










0 Comments:
Send en kommentar
<< Home