Hartvigson-Ekspeditionen: oktober 2011

29.10.11 INTIME AFSLØRINGER

Nu har jeg gennem- brudt modstanden og støvsuget og ryddet op. Nu er næste hårde trin af løfterne til mig selv på en Søndag formiddag. Bekendelse!

Efter renselse - skriftestol.

Billedet er mit setup med computere. Og billede på mit moralske forfald. Maskinen til højre har stor skærm og kapacitet. Og iøvrigt er den næppe mobil, for batteriet er slidt i bund, og kommer jeg - eller en af ungerne - til at rokke ved ledningen er det puff sort, starte op igen, indstille dato og tid, og så starte igen igen for at kunne komme på nettet.

Maskinen til højre er lidt hurtigere i optrækket - men den har græsk tastatur. Det Jeg har fået den af Troels C. Jacobsen - og den kom ind det daglige arbejde, da mit ene barn spidte vand på den går - så den var nede nogle dage. Det er det der sker når man spiller computer sammen.

Så var den grå oppe at køre igen, indtil der blev spildt sæbevand på den - og tastaturen er kun kommet sig 75%. Men da det er her jeg har hovedparten af dokumenter og mails, har jeg fået den til at virke igen, ved hjælp af et eksternt tastatur jeg har lånt af Merlin Mann. På billedet ser man hvordan det sidder på en skuffe trukket ud ved lejligheden på et lille skrivebord.

(Min farfars store fede skrivebord står inde på kontoret, men det er ikke indrettet og sat op til arbejdsrum endnu - efter snart et år i Baggesensgade.)

Men det var altså mellem disse par keyboards på dette klunsede lille skrivebord - som egentlig Helena skal have - jeg fik skrevet min artikel over mine skolevandringer fra for to uger siden. Den er nu lagt op på folkeskolen.dk., og kommer i kortere verion i den trykte version af bladet. Det var udsigten til den eksponering der fik mig til at arbejde på det til kl. 3 om natten i torsdags. Til ulempe for andre af mine løbende projekter. Her er kortet til turen, til reference for artiklen.

En gang imellem skal jeg ind på den sorte græker og finde korrespondance fra juni-juli, hvor det var den der trak læsset. Jeg kopier vigtig korrespondance fra den ene til den anden. Når jeg kopierer billeder ind i iPhoto sørger eg for at kopiere ind i begge computer.

Noget helt andet er at børnene kan se DVD på den ene computer, og jeg har den anden for mig selv.

Det er drømmeagtigt på den måde det er indviklet, har mærkelige grunder der synes at være logiske, men ikke giver mening, forbundet med en vis stress og manglende overblik, og en fornemmelse a fat kunnegå helt galt. Men jeg kan bare i den grad ikke tage mig sammen til at få styr på det.

En pinlig og intim bekendelse? Jo at udstille mig selv som rag-tak utjekket, umoderne, udstillende det spinkle grundlag, hvorpå jeg bygger min foråbning om at få indtægt, ære og agtelse. For det går gennem computerens medium - selvom viden skaffet og arbejde udføres i den virkelige verden.

Så nu har Hartvig- son.dk en ny version af Majsgudens Hemmelig- hed. Med minder og obsva- tioner fra rejserne i Mexico, kombineret med viden tilegnet med Geografitimerne på Zahles Seminarium. Billedet er af en rekonstrueret tempelvæg i Cacaxtla, Tlaxcala, Mexico.

x - en hel del xder. Og jeg tænker også i lille x og store X, hvor lille x er det kørende projekt Krydsfeltet på Ydre Nørrebro - og at realisere det i form af ældreaktiviteter (aftale derude lørdag eftermiddag). Og Store X er en videreførelse af samme projekt med midler andetsteds fra. Hvilket kræver overblik, fodarbejde og en ansøgning skrevet og afleveret i en bankafdeling, hvor damerne dresser op med en vis attitude.

Der sker ryk i nye og uklare retninger. Imedens synes teknologien og det dobbelte mentale bogholderi som noget ud af John le Carrés koldkrigsunivers, med et anstrøg af de danske aktiveringssystems byzantiske logi(sti)k. Hvilket minder mig om at jeg ikke rigtig har fået meldt mig af systemet - og troede at det ikke betød noget, når jeg nu ikke skulle have dagpenge. Men nu er jeg indkaldt til møde.

Mhhh. når jeg at overskue det Kan jeg overskue det? Kan jeg holde to projekter i gang - skaffe småjobs til julemåneden? Køre min undervisning på RUC, starte en engelsk hjemmeside op da jeg har mulighed for speciel exposure. Og få opdateret mit tekniske setup?

0 Comments:

Send en kommentar

<< Home

25.10.11 MIDT I MINE MOVES

Her mellem et par billeder af mig i aktion - begge dele fra 13.10. På det første guider og underviser jeg 8-9 klassses elever på en vandring omkring børns rettigheder, børnekonvention og børn i gamle dage. Den fjerde tur af disse i samme uge, for samme skole. Se dét var en uge med arbejde. Og forbandet heldig var jeg atdet ligevar en uge, hvor jeg ikke underviste på RUC om tirsdagen.
Nu har jeg ikke det arbejde, men turen bliver til en artikel, der komemr op på Folkeskolen, som er blad for Danmarks Lærerforening. Så håber jeg det kan skabe noget mere arbejde og opmærksomhed. Det er princippet om at arbejde skal noteres for ikke at gå til spilde. Møgprincip. Jeg vil bare ha' mine dagpenge og holde min kæft. Hvis folk bare ville lave noget mindre, ville vi have en bedre verden. Men den går ikke. Nix, jeg kan ikke sidde stille alligevel. Så altså her er kortet til den tur jeg skriver om.

Vis børnekonventionen på et større kort

Jeg fatter ikke en brik af, hvorfor Google Maps bestemmer sig for at lægge ruten som om en bil skulle køre mellem punkterne, nåprjeg nu beder programmet om at lade være.

Næste billede er fra Islands Brygge - et job med Pensionsstyrelsen, der hyrede mig til tre guidede ture for ansatte, i forbindelse med den flyttede arbejdsplads.

Billede er taget af en studine, der havde henvendt sig til byvandring. nu, med en uopfordret ansøgning. Vi aftalte at hun skulle ringe rundt og prøve at sælge byvandringer til diverse firmaer for løn + dusør. Desværre sagde hun fra efter et par dage, fordi jobbet virkede for ustruktureret for hende. Ung, og vile nok have fastere rammer. Hun nåede dog at tage et par billeder af mig på turen - jeg anede ikke jeg lavde denne slags moves når jeg guidede. Og det sætter mig i gang med at tænke over, hvad jeg kan bruge medhjælp til.

Jeg søger en assistent til at sælge mine ture, mod grundbeløb + dusør for at skaffe. Det er ikke et øjeblik for tidligt at sælge ture til jul.

Men jeg har travlt selv, med RUC, et par projekter der skal løbes i gang hhv. holdes i gang, hjemmeside på engelsk eller jeg er oppe i sommerhus med pigerne, hvor man ser at min net-opkobling holder helt til Hornbæk havn

Så er du en sælger med sans for fortællinger, eller kender du en god én, så sig til.

0 Comments:

Send en kommentar

<< Home

15.10.11 PROCENTER AF BEGEJSTRING

Jeg måtte ud i dag, da jeg fik fri. Væk fra lejligheden og banke hovedet ind i en mur med skrive-pojekter - som jeg ellers længes efter at komme i gang med når jeg har børnene. Jeg har et par dage fri, og gidder ikke være min egen fange, ller være totalt forudsigelig og tilregnelig.

Så jeg susede kl. 15.30 ind til Rådhuspladsen og var 20 minutter med i støttedemonstrationen for Occupy Wall Street. Demonstrationen fyldte det meste af den plads der er mellem byggezonen og rådhuset, men med plads til strømmen af shoppere til at krydse pladsen, med minimal bevidsthed om at de 99% stod og ville en bedre verden.

Menneske efer menneske kom op til megafonen og aflagde et håb, et vidnesbyrd, en idé. Der skal være plads til alle her,sagde en, en anden belærte os om Bilderberggruppe, og nævnte Illuminati i en bisætning. En gamling i orange turban talte for grænser for hvor meget eet individ skulle måtte akkumulere, et par unge catalanere hilste fra de månedlange demonstrationer, der ikke ramte medierne i måneder, en yngre mand i cottoncoat og hat repræsenterede Schiller-Instituttet og forklarede Glass-Steagall-planen om tvungen bankopdeling, "vi skal gå efter blækspruttens hovede". En kommunist i blåvindjakke delte energisk løbesedler ud. En ældre kvinde fik talerøret "vi er kommet til at leve vores liv som vi var med et pyramidespil...".

Der var et guldkorn. Jeg sætter min egen skepsis i skammekrogen. Det er så nemt at foragte tågehorn og idealister. Men så tager jeg magtens sprog imunden og det kyniske blik, der lukker for drømme. Jeg må lytte efter andre meninger end de herskendes. Nu hvor jeg havde sendt mig selv ud, befriet mig for i en sen eftermiddag at brygge på endnu flere planer for at tjene penge og fremme mit arbejde. Passer det som én sagde at vi alle var slaver?

Men lige så meget som jeg vil være åben, kan mine fødder og tålmodighed ikke holde al den snak ud. Det ene oprigtige eller snurrige menneske efter det andet. For mange taler,m for få sange. Jeg må lave min egen manifestation et sted. En guided tur gennem finansens højborg i Holmens Kanal måske. Jeg har snart en hel historie dér, hvor bølgerne går højt i Holmens Kanal.

Jeg strøg videre, og besøgte Morten, min fhv. seminariekammerat ude på Bryggen, for jeg havde vist mere brug for en personlig snak end for en halv Rådhusplads fuld af visioner.

På vejen tilbage tog jeg et billede af nogle unge omkring et bål. For min mængde af geniale indfald der skal realiseres sugede mig tilbage til endnu en omgang med tastaturet.

Hvor jeg efter et par timers skrivning iøvrigt har forlist en halv artikel, som jeg skriver over ugens guidede ture for ordblinde unge. Fire gange gik jeg en undervisnings- vandring over børns liv i gamle dage, rettigheder, med særlig reference til børnekonventionen. Hvis det ikke skal forsvindevæk skal det skrives ned. Og det tager noget mere tid at skrive ned, end jeg troede. Og så forsvandt teksten. Men når det en gang er skrevet kan det skrives bedre næste gang. et blvier i morgen.

Jeg føler mig stadig presset og stresset, og har alt for meget at gøre færdigt over de næste to døgn, før ferien nådesløst falder med fem dage i sommerhus. Men protesten kom til landet, var der, de unge var der de ældre og evigt misforståede var der, jeg var der lige kort. Vi skal høre efter de andre stemmer, en dem der kommer ud af den rene respektable fornuft og frygt. Med den rigdom vi har, er det vores pligt at leve i frihed, ikke i frygt. Og at nyde den frihed, lade den smitte af på andre.

Vi kan kun udbrede frihed ved at udleve den. Tør jeg tro.