JA I NOVEMBER
På kanten af julemåneden må jeg bekende. Det går, det går... Jeg sidder stadig oppe som den bliver 12, og der er børn at vække om seks-en-halv time (og efterhånden - ikke et barn der vækker mig, nej jeg skal få dem på ret køl) og i tøjet og ud af døren mens det nærmest stadig er mørkt, af respekt for industrisamfundets game døgnrytme.Jeg står stolt med to udsendte ansøgninger til Nørrebro Lokaludvalg på to dage. Jeg får ideer til lokal historie, til brug af billeder og fortællinger ind og ud digitalt. Ikke noget blær og øregas, og båret af en ægte føling for historien.
Mit lokalhistoriske projekt Krydsfeltet er afsluttet midt i december, og så har jeg ikke bare tjent, men også fortjent mine penge. Og det er godt nok, men skal jeg så give SLIP på det jeg har fundet ud af og fået kontakt med. Hvordan holder jeg mig på det spor? Udover det at projektet forsætter i kvarteret og på nettet en par måneder mere.
Hvad kan forsvare at jeg cykler til Østerbro Lokalhistoriske Arkiv på jagt efter nogle fotos fra en bebyggelse ved Ragnhildgade* - fotos som jeg havde hørt om fra et medlem, da jeg var til lancering af Politiets Registerblade. Men kan jeg ernære en familie på den måde?
Og de der fotos - kvaliteten er extra-faded når man tager dem fra en lille folder afgamle privatfotos fra 80'erne med sin billige smartphone.Byggeriet er noget af det billige rækkehusbyggerider sprang op i bolignøden efter 1 verdenskrig - og i dette tilfælde fik lov at stå over 60 år. Der var mange københavnere der boede i mere eller mindre stenhuse og barakker i mange år. Den runde bygning - loftfotoet fra 54 siger at der lå fore af dem mellem længerne i Ragnhildgade. Det var nok vaskehuse - og skorstenene betyder at der kunne vandet varmes op. Var der overhovedet lagtvand ind i de 150 beboelser mellem gaden og mergelgraven (der hvor Lersø Park Allé i dag dukker under til Bispebjerg). Det var the bad old days indtil det hele lettede og vi fik køleskab, bil, villa og parcelhus, ture til thailand, boligsikring uddannelser og mulighed for at ernære sig i perioder ved at søge obskure fonde af forskellig størrelse.
Så det er der, hvor jeg går hen lige nu, mens der er nogenlunde styr på kassen. Mere arbejde, mere ekspertise, ansøgninger der bliver skarpere - og flere spændende og relevante måder at gå til tingene på.
Meget snart kommer der med en forening. En forening for værd- sættelse og under- søgelse af byen, dyrke og registrere fortiden og hvad vi er opstået af. For forbedring og kontakten mellem nyt og gammelt. At give os en stemme i gaderne, og plads til at andre kan opdigte projekter og have en platform at søge under.Der kommer styr på disse tanker snart.
de onde gamle dage... bortset fra at folk også havde det godt den gang, og ikke nødvendigvis har det godt i dag. Og hver tid er sig egen og vi bare lever lgie nu - og det altså er blevet december og nu skal jeg i seng.
*) Det er et 2100postnummer, men del af Nørrebro bydel, hvad der selvsagt...
(... det er jo selvsagt)
November, gamle ven, farvel.
posted by Paul Hartvigson @ 23:56
0 comments
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home