vfcdswq1 Hartvigson-Ekspeditionen: januar 2011

28.1.11

TIDENS ØKONOMI


De to timer om eftermiddagen havde givet noget ro. Men klokken havde listet sig op til 15, camoufleret af P1 der kørte. Jeg fik ræset ind i Brugsen og smidt centrale indkøb i kurven, og panden rynker, det sortner kort for øjnene. Nettofarver for det indre åsyn, og styrer min uro mens jeg står i en af de lidt for lange kassekøer. Jeg får hentet mine børn med glæde - men skal alligevel ind eftger mine handsker igen, i begge institutioner. Vi står uden for børnehaven på Nørre Allé på lukke-tidspunktet. Så er der ro efter en time af potentielle benspænd.

Tid er penge, er der noget der hedder.


Økonomien dækker landet i den politiske forståelse, som rimtåge eller sne. Udvisker virkelig- hedens konturer under målbar- hedens blændende dække. Min egen økonomi er mere snusfornuftig. Tid er penge - og dårlig tid er ekstra udgifter.

En måneds praktik bevæger sig mod sin ende. Det vil sige en måned med en masse arbejde og tilstedeværelse på Sundbyøster Skole, med opvågnen 6:30 (passere rådhuset ca. 7.40), og en masse at lære, og ræset hjemad for at få holde projekter igang, få løse ender samlet op før børnene som regel skulle hentes. Heldigvis også med et par gode skudsmål for min undervisningsstil. Det er sågu gået rigtig godt - selvom den stringente planlægning ikke har manifesteret sig i praktikgruppen.

Det er en måned af efterslæb, og halvforglemte deadlines. Kortet til artiklen jeg gjorde færdig i december skal layoutes. Et brev skal sendes til krediforeningen for at opsige et dyrt lån i sommerhuset.

Der er den løbende nedslidning af udstyr. En computer er sat ud. Så jeg skriver på en reserve-en af slagsen, med græsk tastatur. Hvor finder jeg tid til at å den gamle måske repareret, i det mindste hente filerne ud.

Investere i en ny? Der højere husleje og håb for nye indtjeninger. Jeg tøjer med et nyt koncept for ture, der kunne have et marked. Der er et kursus jeg gerne ville tage for at kvalificere mig som guide på tysk. Der er et halvstort lån til indskuyd at tilbagebetale til min bror, og et overtræk på 40.000 der kan virke lammende.

Det giver mening at investere i uddannelse og i at fremme af forretning og professionel profil. Jeg sidder med nervøsiteten på at satse på at kunne tjene en 20.000 ekstra i løbet af et par måneder. Og helst uden for mange møde-tidlig-morgen-dage - for det er i enden ikke godt for familielivet.

Håbet ved nye ideer om Tryghedsvandrigner til skoler, vikariat, et tilbud om at undervise hjemløse i guidning. Bekymringen over, hvis det ikke går. Og mistanken om at jeg ikke ville have rygrad, overblik og held til at matche mine honette ambitioner.

Men 4.2 står jeg efter praktik, fri for daglige forpligtelser. Det er så jeg skal rykke. For der sker ting når jeg rykker, noget der overrasker mig selv også.

Huslejen er månedlig og ingen overraskelse. Der er også gode nyheder. Den Sorte Jernhest var ikke gået i baglås - den skulle blot tøes op i cykelkælderen.

20.1.11

RUNDT I MALMØ


Jeg tog et smut over Sundet på 28 timer, for at møde folk Hinsidan, der arbejdede med Trygheds- vandringer. Det var både et tætpakket program med møder, og nydelsen ved at være på udebane igen. Oh, det eksotiske rejseliv! Bus ud til Oxie, hvor de færreste har været (udover de 12.000 der bor der og hovedsagligt pendler frem og tilbage hver dag).

Jeg fik råd og resultater ud af det, og et meget spændende møde på Johanesskolen, hvor SSP-samarbejdet havde lavet en vandring for elever - og hvor der var hele tre engagerede kvinder tilstede for at fortælle mig om erfaringerne.

Man kan læse nærmere på projektbloggen.

Rejse betyder shopping. Hvad der blev til et par jean og tre par sokker, og at rode i kasser i ophørsudsalget i Søstrene Grene ved Triangeln, hvor alle skifter bus. Ja, OK, der skal ikke meget til at gøre mig glad på det felt.

Det blev også til museumsbesøg på Malmöhus, efter en del flakken omkring i grønne og energibesparende busser. En del af det eksotiske for mig var også at tage så meget offentligt transport.

Jeg kan sige mange tak til Luisa og Olle for gæstfrihed, overnattelse på sofa, og en inspirerende samtale på Hackerspacet Forskningsavdelingen ovenover Utkanten i mørket af et af Malmös industrikvarterer.

De springende hjortekid er del af skulpturen Diana i Kungsparken

12.1.11

FAG OG FRITID


Frem gennem Januar er jeg i praktik på Sundbyøster Skole midt på Amager. Det er med lidt Geografi og Samfundsfag for 7. og 9. og en hel del matematik for 1. og 3. klasse. Og hvorfor så matematik i indskolingen. Vistnok tilfældigheder fra Praktik- kontoret på Zahles. For så vidt er det kun geografien der har noget at gøre med mine linjefag, sdelvom jeg føler mig ret kompetent til at undervise i samfundsfag også.

I geografi har jeg planlagt et kort forløb omkring Danmark, med kendskab til lokaliteter, der bygger op til Infrastruktur og Demografi. Det er bygget op om en øvelse med et Danmarkskort, hvor eleverne bl.a. skal klistre frimærker ind. Dét projekt startede ganske godt i tirsdags. Jeg fik frimærkerne som pdf. filer fra Post- og Telemuseet. Det tog noget tid at lave det. Mere tid end der er til rådighed for en almindelig lærer, så jeg vil prøve at få øvelsen udgivet i geograflærerbladet.

Det er spændende nok at have matematik med de små. Jeg får observeret de mindre børn og hvad de kan. Og der er store forskelle i hvad de forstår i tal. Så meget at det kan virke meningsløst at undervise dem samlet. Men de er samlet og går sammen op gennem 9 klasser. Og så må undervisningen ellers skræve. De to tredieklasser er delt op i to dele. De normale og de langsomme, og det er de langsomme vi er praktikanter for. Nogle af dem har et begreb om tingene. Nogle andre har svært ved at koncentrere sig. Der er stof til eftertanke, og måske en opgave.

Praktikantens fridag


Onsdag er eneste hverdag, hvor vi ikke har timer. Jeg brugte en del af dagen på at køre Ursula ud til Tingbjerg. Og hvorfor det? Jo, hendens institution på Nørrebro har haft rotter - så pasningen foregår derude, med aflevering senest 8.20. Hvad jeg måske nok kunne nå, hvis det bare var hende. Men når Helena sover til 8, så er det svært. Der er langt derud, og min stakkels lille datter var træt og ikke særlig glad da vi nåede frem ti minutter i frokost. Så det var med lidt tungt hjerte jeg gik ud i socialrealismen.
Jeg brugte noget tid på at cykle rundt blandt de gule mursten, og kigge ind. det er klassisk 50'er funktiona- lisme, sidste bølge mursten før beton- elementerne kommer ind i dansk byggeri for alvor, og tegnet som den perfekte by af Steen Ejler Rasmussen. Med alle de gule mursten ligner det en krydsning af Århus Universitet og et motherboard. Den perfekte by har idag temmelig mange arbejdsløse og eller indvandrere. Hovedgaden heddeer Ruten og her ligger et Stip Mall med Aldi, Super Best, kiosk og kebab - og lukkede buitikker. Nok hvad der kaldes en ghetto, og ligger i halvisolation omgivet af motorveje, Vestvolden og Utterslev Mose.
Hænderne på murstens- kunsten, men giver andre asociationer idag end de nok gjorde i 50'erne, da det var arbejder- familier der kom ud til lys og luft, fra sanerings- kvartererne i Indre København. Men området er pænt, og på Områdekontoret fortalte de om renovering og ny lyssætning. Så der er lidt inspiration til tryghedsvandringerne.

7.1.11

PROJEKTBLOG FOR TRYGHEDSVANDRINGER


I dag Helligtrekongersdag har jeg oprettet en blog for projektet med Tryghedsvandringer.. Det er et instrument for at fremme og understøtte arbejdet. Senere var jeg til Nytårskur hos Områdeløfts- sekratatiatet for Haraldsgadekvarteret, og møde medarbejdere og beboere og få nogle nye vinkler på opgaven.

Illustrationen stammer fra en anden sammenhæng. Nemlig at jeg er ved at lave en geografiopgave, med danske frimærker. Jeg har fået en række sendt fra Post og Telemuseet i Købmagergade - mest med motiver fra ude i landet. Motivet med byfornyelse passer dog især til denne post.

6.1.11

TILBAGE FREM OG SLÅET HJEM


Det har været en bevægelig juleferie med børnene, fra tirsdag 28.12, blandt andet et besøg med pigerne hos min kusine
Susanne i Sorø og hendes familie, hvor børnene faldt godt i hak med hinanden, her med Helena og Carl i bad, og længere nede Terese og Ursula der legede godt sammen trods 5 års aldersforskel. Derudover består familien i Sorø af far Anders og Peter på 10 måneder.

Det er ikke altid lige så nemt at tage toget, så hjemturen blev forsinket af falden køreledning og forlænget med et visit hos Sune og Cida, der nylig også er flyttet til Sorø - vi blev hentet kl. 17. Jeg lavede mad til alle piger og voksne. Der er også tre piger i det hus, med den nyeste Olivia på kun fire uger. Det lykkedes at komme med et temmelig fuldt tog kl. 20.30.

Nytårsaften fejrede vi med Morten, Sarah, Fiona + Alex og Rebecca i Schacks- gade, med serviettet, serpentiner, fyrværkeri, voksen- snak, trutte- lutter, boblevand og hvad der nu hører til. Først den 1.1 ved 11-tiden fik vi os viklet ud og kommet hjem, via isen på Sortedamssøen i sol.

(og som jeg skrev er det Terese og Ursula på billedet her).

Jeg er kommet i gear med arbejde. Jeg havde lagt an til et smut ud på Sjælland, til Mørkøv, for at være med når Siri skulle sætte sig tegnekursus i gang. Men et tog var aflyst og et andet holdt ikke sin erklæret forsinkede afgang, så jeg blev kastet af, fik refunderet billet og fortumlet. På vej fik jeg hentede rytårsrester i Schacksgade, og i fællesskab med en ung mand fik jeg forenet en lille og forvildet sort hund med sin ejer. Dermed kom der dog en historie ud af turen, og jeg kunne tage hjem. Og lægge mig syg.

Så jeg har hostet og ivrigt arbejdet på praktik, projekt og boligstøtteansøgning. Det er nu tid at tage til en reception og netværke på Ydre Nørrebro - og undgå at blive kørt ned og ligeledes ikke smitte nogen andre.